Erhverv

Vestfynsk selskab skal levere modermælkserstatning til millioner af kinesiske børn

Aftalen om modermælkserstatning er hjemme. Her symboliseret ved mr. Wan, direktør i Engnice Group Co. Ltd., Conny Twisttmann Andersen, administrende direktør i Fipros A/S, mr. Ma, bestyrelsesformand for Engnice Group Co. Ltd., og Richard Li, administrende direktør for Wellingo Nutrition A/S. Foto: Dairy of 1888 og Fipros A/S. Pr-foto
Virksomheden Fipros A/S ved Ebberup i Assens Kommune jubler over ny aftale, som betyder at der skal produceres økologisk modermælkserstatning til millioner af kinesiske børn de kommende år fra Fyn.

Eksportsucces: 300.000.000 kroner.

Det er den rene, svimlende lønproduktionsomsætning over de kommende otte år for virksomheden Fipros Nutrition ApS (en del af Fipros A/S) i klejne Ebberup ved Assens, som skal producere modermælkserstatning til mange millioner kinesiske babyer og småbørn.

Administrerende Fipros-direktør Conny Twisttmann Andersen kalder aftalen fantastisk, men vil ikke at sætte tal på, hvor stort overskuddet estimeret bliver, når produktionsomkostningerne er trukket fra.

- Men det er en god forretning for os, siger hun beskedent.

For Fipros er der tale om et lidt af et kvantespring fremad, oplyser den administrerende direktør.

- I vores egen målestok er det en signifikant forskel fra, hvor vi er i dag, til hvor vi kommer i forhold til omsætningen, fortæller hun.

Fipros A/S, der producerer fødevareingredienser og detailpakkede fødevarer, fik i det seneste regnskab et måske beskedent overskud på 564.150 kroner, mens egenkapitalen var på godt 20,3 millioner kroner.

Det kinesiske marked vurderes til at være verdens hurtigst voksende økologiske marked. Ligeså er efterspørgslen på modermælkserstatning af høj kvalitet stor.

Fipros A/S

Cvr.: 14252398.

Direktion: Conny Twistmann Andersen.

Bestyrelse: Morten Duch (formand), Conny Twistmann Andersen og Ole Søgaard Andersen.

Tal i millioner kroner.

Resultat før skat

2015/2016: 4,7.

2016/2017: -3,7.

2017/2018: 1,8.

Resultat efter skat

2015/2016: 3,8.

2016/2017: -3,2.

2017/2018 0,6.

Egenkapital

2015/2016: 24,3.

2016/2017: 20,1.

2017/2018: 20,3.

Kilde: Biq.dk

Nyt anlæg og nyansættelser

Conny Twisttmann Andersen fortæller, at der er ved at blive bygget en ny bygning, tæt ved den eksisterende på Rybergsvej, hvor produktionen skal foregå. Fipros har været nødsaget til at investere 80 millioner kroner i det nye produktionsanlæg.

- Der bliver ikke produceret noget som helst i vores eksisterende bygninger eller vores eksisterende produktionsapparat. Der bliver bygget nye bygninger og indkøbt nyt udstyr alene til den her ordre, siger hun.

Der bygges samlet 2200 kvadratmeter. Der er allerede ved at blive gravet ud. Bygningerne er klar til testproduktion i uge 49, oplyser Conny Twisttmann Andersen. Den egentlig produktion skal i gang i første kvartal af 2020. Varerne skal pakkes direkte i containere ved det nye produktionsanlæg og fragtes til en dansk afskibningshavn.

Fipros skal grundet den store aftale ud at ansætte nye medarbejdere.

- Vi regner med, at når vi er oppe i fuld drift i løbet af nogle år, er det 15-20 nye arbejdspladser og så kan der være nogle indirekte i forhold til vedligehold, fortæller direktøren.

Det er i produktionen, der skal ansættes. Der er i dag omkring 65 ansatte i hele virksomheden.

Gode kontakter på markedet

Aftalen er, at Fipros skal forarbejde mælken for Dairy of 1888 ApS, som er et eksportbrand for Them Andelsmejeri. Dairy of 1888 ApS har allerede introduceret økologisk ost for de kinesiske forbrugere.

Dairy of 1888 ApS indgår i et samarbejde med kinesiske Wellingo Nutrition. Det er det danske datterselskab af Engnice Nutrition Group, som er Kinas førende producent af supplerende ernæring til babyer og småbørn, oplyses det i den pressemeddelelse, Dairy of 1888 ApS og Fipros sendte ud i forbindelse med den kinesiske aftale. Den nye fabrik i Ebberup er medfinansieret af Wellingo Nutrition.

Det vurderes i samme presseskrivelse, at markedet for modermælkserstatning i 2020 alene i Kina udgør en værdi af 200 milliarder kroner, hvoraf økologi vil udgøre 10 milliarder kroner.

Aftalen kom i stand via Franz Gammelgaard-Schmidt, administrerende direktør for Dairy of 1888. Han tidligere diplomat for Udenrigsministeriet i Kina og har ifølge Conny Twisttmann Andersen gode forbindelser i landet.

- Det er ham, der er idémanden. Sammen med Them har han fået kontakt til den kinesiske kunde, oplyser Conny Twisttmann Andersen.

- Franz Gammelgaard-Schmidt i samarbejde med Them står for råvaredelen, vi som Fipros står for den fysiske produktion, og den kinesiske kunde har ansvaret for afsætningen på det kinesiske marked, tilføjer hun.

Det var lidt af en tilfældighed, at Franz Gammelgaard-Schmidt kom til at arbejde med modermælkserstatning i Kina. Da han i 2010 tog sin familie med til Kina og fik en datter, skulle de bruge modermælkserstatning. Hans nabo var Arlas repræsentant i Kina, og han kunne fortælle Franz Gammelgaard-Schmidt, at der ikke fandtes modermælkserstatning i Kina.

- Og så sagde han til mig: "Du kan lave dit eget". Og så gik jeg ind i branchen, siger Franz Gammelgaard-Schmidt, som gik ind i det i 2013 med et dansk mærke.

Der er ved at blive opført en ny bygning, tæt ved den eksisterende her, hvor produktionen skal foregå. Fipros har måttet investere 80 millioner kroner i det nye produktionsanlæg. Arkivfoto: Mads Hansen

Høj værdi

Netop for et tiår siden blev Kina ramt af en mælkepulverskandale, hvor op mod 300.000 børn blev syge og nogle døde af giftigt mælkepulver. Derfor er troværdighed og tiltroen til et mælkeprodukt essentiel for kineserne, mener Conny Twisttmann Andersen. Den kan danskerne levere.

- Dansk mælk har enorm stor troværdighed i Kina. Så for dem repræsenterer det også en meget høj værdi, at de kan markedsføre dansk mælk, og at den så oven i købet er økologisk. Det gør den kun endnu bedre, siger Conny Twisttmann Andersen.

Hun nævner, at den kinesiske stat som følge af problemerne lavede en lovændring for godt halvandet år siden.

- Hvor de ønsker, at hvert produktionssted kun må have tre brands i det kinesiske marked. Det giver lige pludselig muligheder for nogle små virksomheder, som os, hvor det ellers har været de store, store virksomheder, der har siddet på markedet og så har de måske haft 20 eller 30 forskellige brands på markedet, fortæller Conny Twisttmann Andersen.

0/0

Tophistorier

Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Erhverv For abonnenter

Halvt år efter første forsøg: Nu kommer krydstogtskib til Thyborøn

Tophistorier

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Annonce