Annonce
Danmark

Vi er stadig ikke trygge ved EU-direktiv om mindsteløn

Annonce

EU-Kommissionen har løftet sløret for sit forslag til et direktiv om mindsteløn. Endnu engang har den gentaget garantien om, at vores overenskomstbaserede arbejdsmarkedsmodel ikke vil blive påvirket.

Alligevel frygter vi, at direktivet kan ende med at underminere vores danske model.Først og fremmest vil vi gerne slå fast, at vi anser det for et stort problem, at næsten hver 10. europæiske arbejder lever i fattigdom. Vi finder det nødvendigt at slå dette fast, fordi vi ofte bliver skudt i skoene, at vi skulle være usolidariske med arbejdere uden for Danmark. Det er vi ikke. Faktisk er det blandt andet hensynet til lønmodtagernes vilkår, der gør os til modstandere af et direktiv om mindsteløn.

Paradoksalt nok er det nemlig i mange af de 21 EU-lande, der allerede har indført lovbestemte mindstelønninger, hvor problemet med arbejderfattigdom er størst. Lønningerne er derimod generelt set højere og arbejdsvilkårene bedre i lande som Danmark, hvor arbejdsmarkedets parter selv forhandler den slags.

Når arbejdsmarkedets parter selv forhandler, vil løn og andre ansættelsesvilkår udvikle sig i takt med virksomhedernes produktivitet. Det sikrer både reallønsudvikling og jobskabelse til gavn for både lønmodtagere og virksomheder.

Derfor bør ethvert forsøg på løfte arbejdere ud af fattigdom kredse om at styrke retten til at organisere sig både for arbejdstagere og arbejdsgivere, så parterne får gode muligheder for at forhandle kollektivt i de medlemslande, hvor de i dag ikke står stærkt.

Heldigvis har EU-Kommissionen da også ved flere lejligheder anerkendt, at netop organisering og kollektive forhandlinger er nogle af de mest effektive værktøjer til at løfte lønninger og arbejdsvilkår. I lyset af den anerkendelse, er det så meget desto mere trist, at direktivet kan få den stik modsatte effekt i lande som Danmark, hvor organiseringsgraden er høj, og hvor en stor del af arbejdsmarkedet er dækket af kollektivt forhandlede overenskomster.

EU-Kommissionen hævder, at den har lyttet til de indvendinger, som vi og andre lande er kommet med, men vi må desværre konstatere, at vores mest centrale bekymring stadig er intakt efter præsentationen af direktivet. Helt grundlæggende har EU nemlig slet ikke hjemmel i traktaten til at blande sig i lønforhold i medlemslandene. Løndannelse har tværtimod altid været et nationalt spørgsmål, og det er der god fornuft i, da EU’s 27 arbejdsmarkedsmodeller er ganske forskellige.

Men et direktiv om mindsteløn vil rokke grundlæggende på den præmis. Ved at tillade EU-lovgivning om mindsteløn, løfter man nemlig løndannelse fra national til europæisk kompetence. Hermed tillader man også, at EU’s domstol må blande sig i lønforhold. Det kan have store direkte og indirekte konsekvenser for vores danske model.

Hvis direktivet ender med at blive vedtaget, så vil lande kunne hives for EU-domstolen, hvis de anklages for ikke at indfri den enkeltes ret til en passende løn. Når man tager et kig på tidligere domme, så virker det ikke usandsynligt, at den ganske aktivistiske EU-domstol kan ende med at pålægge Danmark at indføre en mindsteløn. Det bekymrer os.

Men der er reelt tale om et endnu større skred. Som sagt slår traktaten fast, at EU ikke har ret til at blande sig i medlemsstaternes lønforhold. Det samme gælder i dag for organisationsretten, strejkeretten og retten til lockout. Hvis EU-Kommissionen får lov til at se bort fra én klar undtagelse, kan vi ende med at åbne for en ladeport af EU-regulering på andre arbejdsmarkedsområder, som i dag er fredede. Det bekymrer os også.

Vores danske model har skabt vækst og velstand i mere end 120 år. Det er forhandlingerne mellem tillidsfulde parter på arbejdsmarkedet, der ligger som fundament under den velfærdsstat, vi kender i dag. I den kommende tid vil vi derfor nærstudere forslaget for at afklare hver eneste tilsigtede såvel som utilsigtede konsekvens, det kan ende med at have for vores danske model.


Vores danske model har skabt vækst og velstand i mere end 120 år. Det er forhandlingerne mellem tillidsfulde parter på arbejdsmarkedet, der ligger som fundament under den velfærdsstat, vi kender i dag. I den kommende tid vil vi derfor nærstudere forslaget for at afklare hver eneste tilsigtede såvel som utilsigtede konsekvens, det kan ende med at have for vores danske model.


Men på tværs af partier, interesser og de uenigheder, der til dagligt skiller os ad, vil vi dog også gerne gøre det helt klart, at vi ikke kommer til at acceptere et direktiv, hvis det sætter vores danske model under pres. For når alt kommer til alt, så er det arbejdsmarkedsmodeller som vores, der mest effektivt sikrer de høje lønninger og gode arbejdsvilkår, som er afgørende for at tage et opgør med arbejderfattigdom i hele Europa.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

36-årig havde smidt affald i vejkant

Lemvig

Smittetallet nede på det halve

Lemvig

Fyrede kanonslag af to steder i byen

Annonce