Annonce
Danmark

Vi har brug for det femte forbehold

Annonce

Debat: Den danske arbejdsmarkedsmodel kræver en høj organisationsprocent. Alle lønmodtagere skal helst være medlemmer af rigtige fagforeninger, og alle arbejdsgivere helst med i diverse hovedorganisationer på den side af bordet.

Sådan har det været siden 1899, og sådan er det stadig. Sådan da. For fra øst har både direkte ansatte og et væld af firmaer temmelig frit bevæget sig ind over grænsen og i mange tilfælde leveret det, vi kalder social dumping.

Nu kommer EU så og vil indføre lovbestemt mindsteløn overalt i unionen. I den bedste mening, naturligvis. Alle skal have retten til en løn til at leve af, og social dumping skal afskaffes.

Hans A. Sørensen, 3F Horsens

Problemet set fra en dansk synsvinkel er bare, at den mindsteløn, EU opererer med, er alt for beskeden til danske forhold. Det er ikke kun noget, vi fra fagforeningerne mener. Det samme mener de organiserede arbejdsgivere og vel også alle danske politikere.


Problemet set fra en dansk synsvinkel er bare, at den mindsteløn, EU opererer med, er alt for beskeden til danske forhold. Det er ikke kun noget, vi fra fagforeningerne mener. Det samme mener de organiserede arbejdsgivere og vel også alle danske politikere.


”Bare rolig!”, garanterede EU-kommissær Nicolas Schmit, da han fremlagde forslaget til EU-direktiv om mindsteløn, ”det vil ikke ramme Danmark og andre lande med egne arbejdsmarkedsaftaler og en organisationsprocent på mere end 70”.

Problemet er bare, at en EU-kommissær ikke kan udstede garantier. For oven over ham er EU-domstolen. Den er på vej til at udvikle sig til at have samme magt som USA's Højesteret. Den kan i sidste ende afgøre ethvert politisk stridsspørgsmål i hele Amerikas Forenede Stater.

Den europæiske domstol sagde nemlig meget klart i en række domme, afsagt i 2007 og 2008, at når der opstår en konflikt imellem faglige og sociale rettigheder på den ene side, og det indre markeds krav om kapitalens, arbejdskraftens og tjenesteydelsernes frie bevægelighed på den anden side, så må de faglige og sociale rettigheder vige.

I disse sager handlede det blandt andet om konfliktret og om rettigheder i forhold til arbejdstid og arbejdsmiljø. Derfra og til, at EU-domstolen vil konkludere, at en EU-mindsteløn overtrumfer en dansk overenskomstaftalt løn er ikke ret langt. For den frie bevægelighed er det altafgørende, set med overordnede EU-briller.

Siden vi havde en folkeafstemning i 1993 har EU måttet leve med, at Danmark ikke deltager i EU’s militære missioner, den fælles mønt, den overstatslige retspolitik, og at unionsborgerskabet ikke erstatter det nationale statsborgerskab i Danmark. Retsforbeholdet og nej tak til euroen har vi bekræftet ved senere folkeafstemninger. Nu bør disse fire forbehold suppleres af et femte, som lukker døren helt for EU på arbejdsmarkedet og det sociale område.

EU-Kommissionen har gentaget igen og igen, at den egentlig foretrækker kollektive forhandlinger, sådan som det praktiseres i Norden. Nicolas Schmit fremhævede ved fremlæggelsen af direktivforslaget, at der er et helt kapitel i direktivet om at ”fremme kollektive forhandlinger”. Han har sikkert gode hensigter. Men for fagbevægelsen er lovbestemt mindsteløn en skræmmende udvikling hen mod en Europæisk Model.

Et lille PS: Et af Danmarks fire forbehold har andre taget til sig, nemlig det om at unionsborgerskab ikke kan give de samme rettigheder som et nationalt statsborgerskab. Ved nogle års nærmere eftertanke fandt man i de andre EU-lande ud af, at det da vist var en god ide. Så det forbehold gælder i dag i alle EU-lande.

Man kan håbe, at hele Europa kommer til fornuft og indser, at arbejdsmarkedsaftaler er bedre end statsbestemt mindsteløn, og at syd- og østeuropæiske og for den sags skyld tyske arbejdere opnår en løn, de kan leve af. Vi hjælper gerne - men ikke ved at forringe forholdene på det danske arbejdsmarked med en lovbestemt EU-mindsteløn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Nu kan du kommentere mulig skolefusion

Holstebro For abonnenter

Her er ministerens tre bud: Sådan kan man komme mink-massegrave til livs

Annonce