Annonce
Danmark

'Buller' Frich om Brexit: - Vi må bede til Gud og håbe det bedste    

Jens "buller" Frich blev i fredags kåret som Årets Fisker 2018. Foto Jørgen Kirk
Jens Frich en af dem, der bliver ramt, hvis briterne vælger at beholde fiskevandet for sig selv efter brexit. Hans største kutter fisker udelukkende i Engelske farvande og beskæftiger 10 mand, som risikerer at miste jobbet.

Brexit: - Der er i hvert fald ingenting, der bliver bedre, siger fiskeskipper Jens Frich.

Det siger han vel at mærke, når han skal prøve at se lidt lyst på en nær fremtid, hvor Storbritannien har sagt farvel til EU og selv bestemmer over et meget attraktiv stykke af Nordsøen, som danske fiskere boltrer sig i.

Jens Frich fra Hvide Sande er en af dem. Han håber, at englænderne er til at snakke med, og at EU og Storbritannien får landet en rimelig aftale, så han og andre EU-fiskere stadig kan fiske i den engelske del af Nordsøen. Man han frygter, at det kan gå helt anderledes.

Jens Frich blev allerede skipper på egen kutter som 18-årig. Siden er gesjæften vokset, og i dag råder han over fem fartøjer og beskæftiger 40 mand. Ti af dem arbejder på hans største kutter, som er på 36 meter og udelukkende fisker konsumfisk i den britiske del af Nordsøen.

Det er især det skib og de folk, som bliver problemet, hvis briterne slår ring om eget farvand og siger: Her er det kun os, der må fiske:

- Ja så bliver den nødt til at blive i havn. Der skal jo være rentabilitet i det, og vi kan ikke bare sejle ud for at sejle ud. Det skal jo kunne betale sig, siger Jens Frich.

Det koster job.

Annonce
Jens "buller" Frich blev i fredags kåret som Årets Fisker 2018. Foto Jørgen Kirk

Norsk spøgelse

- Ja så ryger der jo ti mand, og det får da også store økonomiske konsekvenser, siger han og frygter et scenarie, hvor danske fartøjer presses ud af britisk farvand:

- Det duer ikke, hvis vi allesammen bliver klemt sammen i det danske farvand. Det kan det slet ikke bære, siger han.

Helt galt bliver det, hvis de komplicerede aftaler, der skal strikkes sammen mellem EU og Storbritanien også kommer til at involvere Norge. Det nordiske naboland er heller ikke medlem af EU, men der er lavet aftaler, så norsk farvand er tilgængeligt for de danske fiskere. Men Jens Frich spørger sig selv, om de aftaler holder, når nu det hele skal genforhandles.

Lidt firkantet kan man nemlig sige, at Danmark og EU har fået adgang til de norske farvande ved at lokke nordmændene med adgang til de britiske farvande.

- Aftalerne med Norge kan jo gå fløjten nu, og det ville være det værste, der kunne ske, siger Jens Frich og peger på et skrækscenarie, hvor Norge og England laver aftaler og giver hinanden fordele uden om EU og altså Danmark.

Dobbelt ramt

Selvom Danmark traditionelt er tæt knyttet til både Norge og Storbritanien, kan vi ikke klemme os med i en aftale af én indlysende grund: Danmark er EU, og de to nabolande med de attraktive farvande er ikke.

- Der ligger et kompliceret system bag de aftaler der er indgået med EU. Nu kommer der jo andre boller på suppen, og der går rygter om, at England og Norge allerede har lavet en aftale, siger Jens Frich.

Han fisker også i norsk farvand, så skulle de danske fiskeres adgang til norsk farvand blive forringet, så bliver han dobbelt ramt, og det er han bestemt ikke ene om. Rigtigt mange danske fiskere trawler langt størstedelen af deres indtægter og konsumfisk hjem i norsk farvand.

- Det kan i hvert fald blive sværere for os. Det forventer vi allesammen. Det kan da få konsekvenser for hele erhvervet, siger han.

Investeringer i bund

Det er vel at mærke et erhverv, som i forvejen har levet i usikkerhed i de tre år, der er gået, siden englænderne stemte sig ud af EU og startede et kaotisk politisk slagsmål om, hvordan det skal ske.

- Vi har da kørt investeringerne helt ned til et minimum i den periode. Vi køber kun det, der er aller mest nødvendigt. Det gør alle fiskere da i den her tid, siger Jens Frich og håber på, at danske politikere kan præge EU-maskineriet:

- Der skal en stor politisk indsats til. Og vi må da formode og håbe, at der bliver en løsning og nogle aftaler, så vi kan blive ved med at have et fiskerierhverv. Men vi ved aldrig, siger Frich og prøver at leve med, at det er ude af hans hænder:

- Herregud vi kan jo ikke gøre noget ved det. Det er storpolitik, og vi har ingen indflydelse på det, så vi må jo bare bede til Gud og håbe på det bedste, siger han.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

VLTJ må klare sig uden reservetog

Lemvig

Nu kan der også dystes i dart og pool

Lemvig

Nye solcelleprojekter planlægges

Debat

Debat: Dannebrog er kærlighedens flag

I sidste uge besøgte jeg Konservativ Ungdom i Aabenraa. En fredag aften sammen med unge om noget så gammeldags som en faneindvielse - endda på de unges initiativ. Det er både vigtigt og prisværdigt, at ungdommen står vagt om Dannebrogs betydning. Dannebrog er verdens ældste, eksisterende nationalflag. Historien om dengang det faldt ned fra Himlen i Estland for 800 år siden er lidt mærkelig. Det vender jeg tilbage til om lidt... Vi flager, når vi skal markere noget stort eller skabe en særlig stemning. Det være sig en fødselsdag, sejr eller mærkedag. Vi flager fra tage, busser og flagstænger - eller maler os rød-hvide i ansigtet, når vi hepper på landsholdet. Vi bruger flaget ved fødsel og død, og efter en begravelse sættes flaget fra halv til hel stang. Synligt, stumt og værdigt. Dannebrog kan opleves alle steder og i mange former. Af plastik, papir eller stof. På busser, kager eller som julepynt. Kun fantasien sætter grænser, for Dannebrogs betydning er hævet over flagets fysiske materiale og værdi. Det er selve symbolet på den danske folkesjæl. Derfor har andre flag en sekundær betydning for de fleste danskere. Mange bryder sig ikke om, at Dannebrog vajer side om side med andre landes eller sammenslutningers flag på dansk jord. Nogle vil gerne udfordre flagreglerne, mens andre mener, at for eksempel EU-flaget ikke bør behandles med samme agtelse som Dannebrog. Jeg synes, at EU-flaget sagtens kan vaje fra rådhuse og Christiansborg, hvis det sker velovervejet og med ærbødig respekt for, at Dannebrog er vores primære flag i Danmark. Jeg kan heller ikke hidse mig op over, at folk flager med andre flag i private haver. Jo, det sender et særligt budskab til omgivelserne, men det vil jeg hellere invitere til en samtale om, end jeg vil lade mig fornærme og kræve forbud. Dannebrog bliver ikke mindre værd, fordi det vajer ved siden af et andet flag - tværtimod. Vi ser i disse år en bekymrende nationalisme strømme ind over Europa. Den næres blandt andet af stærkt føderalistiske og union-elskende liberalister, som vil udviske nationale forskelle. I stedet for at lade samfundet polarisere af yderfløjene, bør vi respektere både kærligheden til vores fædreland og fællesskabet med vores naboer. De to ting udelukker ikke hinanden. Det giver mening at vise andres flag respekt, netop fordi mit eget flag er Dannebrog - et kærlighedens flag. For mig er historien om Dannebrogs nedfald fra Himlen (med stort H) forklaringen på dets betydning. Ligesom Biblen er fuld af historier, som ikke altid skal tages fuldstændigt bogstaveligt, foregik Dannebrogs “fødsel” nok heller ikke præcist som overleveret. Det siger vores sunde fornuft os. Men det er også lige meget. Pointen er, at Dannebrog ikke blev kreeret af en fancy design- eller systue på bestilling fra datidens magthavere. Dermed fik flaget sin guddommelighed indvævet - og det forklarer måske, hvorfor det har overlevet så mange år uden at miste betydning eller hænder. Dannebrog er hævet over enkeltpersoners initiativ eller magt. I stedet signalerer flaget kærlighed til fædrelandet, som vi hylder med sange på vores modersmål. Men kærlighedens budskab i Dannebrog handler om mere end landegrænser og sprog. Det handler især om næstekærlighed og det forpligtende fællesskab mellem os danskere. Et fællesskab, hvor vi har regler og traditioner for omgang med flaget, som var den en kærlig ven, vi ikke bare smider på jorden, brænder af eller overbelaster med brug i tide og utide. Forholdet til Dannebrog er et udtryk for den næstekærlighed, vi danskere føler dybt i vores sjæl og udtrykker i hverdagens gøremål og mærkedage. Tydeligt og roligt står vi i vores eget lys med vores fane i hånden eller tankerne. Men også fulde af rummelig anerkendelse over for naboens flag - om det så er i regnbuens farver eller blåt med guldstjerner på. Alle har ret til at have deres flag og symboler - og med hånden på vores eget Dannebrog bør vi værne om og respektere denne grundlæggende rettighed. For Dannebrog er kærlighedens flag.

Annonce