Debat

Vi skal kunne kræve at folk rydder op rundt om deres hus

Hans Kr. Skibby

Landsbyliv: Mange steder halter det desværre med den positive udvikling i de danske landsbyer. Ændret demografi, stagnation, butiksdød, færre folkeskoler, færre busruter og længere mellem dagplejere har desværre medført fraflytning og dermed faldende beboerantal i rigtig mange landsbyer. I Folketinget nedsatte vi 2017 ”Udvalget for levedygtige landsbyer” netop for at få omfanget belyst og komme med forslag til at få vendt den lokale udvikling.

I 2018 kom så den ønskede rapport, der fremsatte en række klare anbefalinger til en forbedret udvikling af de danske landsbyer - og landdistrikterne generelt. I Dansk Folkeparti hilste vi alle anbefalinger velkomne. Eksempelvis at midlerne til landsbyfornyelse forlænges og forøges fra 2019 til minimum 330 mio. kr. årligt; at BoligJob-ordningen udvides til også at omfatte lønomkostninger til nedrivning af nedslidte boligeri landzone, og at de kommende finanslove sikrer markant flere midler tilført den statslige nedrivningspulje af kondemneringsdømte boliger.

Ligeledes skal der fokus på boligfinansiering og sikres bedre vilkår for nybyggeri i forbindelse med genopførsel af boliger i landzone. Alt for ofte ser vi eksempler på, at det er mere end vanskeligt at få finansieret fast ejendom på trods af, at ansøgeren har god økonomi og sunde budgetter.

Men anbefalingerne manglede et element, som vi i Dansk Folkeparti anser for meget vigtigt at få muliggjort i en kommende aftale. I ”gamle dage” fulgte der med en byggetilladelse, at man som husejer var forpligtet til at holde sin ejendom pæn og ryddelig – om end kun ud til offentlig vej og facade. Lignende krav stilles der eksempelvis også i vedtægter for andelsboligforeninger, sommerhusområder og i kolonihaver, hvor man som ejer automatisk bliver omfattet af en række rettigheder, men også overkommelige pligter.

Rigtig mange landsbyer kender desværre til boligejere, som nærmest er fuldstændig ligeglade med, hvordan deres ejendom fremstår. Rod og skrammel fylder ganske enkelt for meget i gadebilledet.

Det synes jeg, vi bør kunne gøre noget ved, så landsbyerne vil kunne fremstå mere indbydende - og det givetvis vil være lettere at omsætte de boliger, der udbydes til salg. Ligeledes vil beboersammensætningen gøres bredere – og færre huse vil måske ende som udlejningshuse med hyppige ind- og udflytninger.

Konkret ser vi gerne en ny lovgivning, som giver de enkelte kommuner en større beføjelse til at kunne stille krav til husejere, samt ved misligholdte påbud at kunne udføre oprydning og kræve udgifterne dækket af ejendommens ejer.

En anden og mere aktiv model kunne være at man udstyrer den enkelte landsby (via borgerforeninger og landsbyråd) med en anbefalingsret overfor de kommunale myndigheder. En sådan model kan eventuelt indgå som forsøgsmodel i en række udvalgte kommuner. Fakta er i hvert fald, at flere penge ikke altid bør være det eneste svar; derimod bør vi også kunne stille krav til boligejerne.

Det er jo i fællesskabets interesse, at danske bysamfund uanset størrelse fremtræder pæne og velordnede.

0/0
Annonce
Læserbrev

Høfde 42. Kom ikke og sig, at I ikke har eller har haft pengene

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Bredbånd. 150 millioner kroner til bedre bredbånd i hele landet

Debat: I 2015 gik Venstre-regeringen til valg på at oprette danmarkshistoriens første bredbåndspulje. Det har vi gjort, og siden 2015 er der givet i alt 290 millioner kroner til bedre bredbånd i hele landet og særligt i yderområderne. Men ambitionerne stopper ikke her. Vi skal have endnu bedre digital dækning i hele Danmark. Derfor går Venstre nu til valg på at afsætte yderligere 150 millioner kroner til bedre bredbånd til danskerne. De 150 millioner kroner målretter vi naturligvis de områder af landet, hvor internetdækning endnu ikke er en selvfølge. For selvom regeringens gode initiativer for bedre og hurtige dækning medvirker til, at 91 procent af alle boliger og virksomheder i 2018 havde adgang til lynhurtigt internet, oplever vi stadig i dag huller i dækningen. Manglende dækning kan være en enorm hæmsko for vores lokale erhvervsliv, som ellers blomstrer op overalt i vores landsdel og ikke mindst for vores mulighed for tiltrække tilflyttere. I Venstre er det fortsat ambitionen, at ingen danskere eller danske virksomheder skal undvære internet. Skal det lykkedes, er vi nødt til fortsætte de gode takter, Venstre har påbegyndt med bredbåndspuljerne. Det skal vi prioritere, og midlerne skal naturligvis gå til de danske landdistrikter – også efter det kommende Folketingsvalg.

Læserbrev

Tabersag. S gør friskoler til prügelknabe

Læserbrev

Førstegangsvælger. Så tag dog miljøproblemerne alvorligt

Læserbrev

EU. Stem på en vestjyde

Annonce