Erhverv

Vidensdeling har rykket Hesehus om på forsædet i e-handelsbussen

Hesehus har positioneret sig som videnscenter. Det tiltrækker både kunder og software-udviklere. Arkivfoto: Yilmaz Polat

For fire år siden droppede e-handelshuset Hesehus at ringe kold kanvas. Jagten på nye kunder kunne gøres mere effektiv og smart, og svaret blev en salgsmodel centreret omkring at sprede viden. Det gav sved på panden, men det var det helt rigtige, siger direktør Lars Hedal.

Odense Havn: Vinder af E-handelsprisen 2012, 2013, 2015 og 2017. Danmarks bedste arbejdsplads, årets ejerleder og bedst til at skabe resultater for kunderne.

E-handelshuset Hesehus har haft en permanent plads i solen, siden firmaet blev stiftet i 2002, men i 2014 fik direktør Lars Hedal sved på panden. Bag ham lå et strategi-skifte, og foran ham lå en tom kalender.

Kold kanvas var blevet sparket til hjørne til fordel for en mere organisk salgsmodel, hvor nøgleordene sociale netværk, vidensspredning og engagement skulle trække både kunder og medarbejdere til. På et strategimøde var det nemlig blevet klart for ledelsen i Hesehus, at kold kanvas ikke stod mål med de udfordringer, man ville opleve inden for e-branchen. Det fortæller Lars Hedal.

- Kold kanvas virkede bare ikke for os. Vi brugte alt for mange ressourcer på det, og samtidig kunne vi se, at efterspørgslen på e-handelsløsninger i den grad galoperende væk fra udbuddet af medarbejdere. Vi besluttede os for at gøre op med regnearks-tyranniet og positionere os som et videnscenter inden for e-handelsbranchen, siger Lars Hedal.

På den måde ville Hesehus skabe et kredsløb, hvor vidensdeling, komplekse opgaver og kvalificerede medarbejdere bed hinanden i halen.

- I vores branche skal du hele tiden bevæge dig fremad. Du skal hele tiden have ny energi og viden ind for at kunne levere det, som markedet efterspørger.

Lars Hedal, administrerende direktør i Hesehus.

Hesehus

Hesehus åbner dørene 1. maj 2002 under navnet Hedal Kruse Brohus med Munk IT og Nørgård Mikkelsen Reklamebureau som investorer og syv medarbejdere, der alle kommer fra Mærsk Data-webbureauet Ecarisma.

I 2004 har Hesehus et overskud på 1 mio. kroner og en vækst fra 8 til 15 medarbejdere

I 2007 stiger antallet af medarbejdere til 34, og Hesehus kåres til gazellevirksomhed af Børsen.

I 2011 overrækker videnskabsministeren Dansk Erhvervs pris 'Videnstafetten 2011' til Hesehus. Prisen gives til Danmarks mest lovende videnvirksomhed.

I 2014 lancerer Hesehus markedets mest komplette e-handelsplatform Hesehus 6.

2017 byder på en omsætningsvækst på 25 procent og en bundlinje, der gør 2017 til Hesehus' næstbedste år nogensinde. Det skyldes blandt andet tilgang af nye kunder som BabySam og Micro Matic. Over 100 medarbejdere er nu ansat ved Hesehus, og de kommer så langt væk fra som Brasilien, Grækenland og Malta.

Hos Hesehus er specialet at lave store komplekse e-handelsløsninger til virksomheder med fysiske varer. Blandt kunderne er Matas, GLS, Gram og Babysam.

De skarpeste hjerner

I dag er det fire år siden, at Hesehus sidst lavede et "koldt" kald, og virksomheden er Danmarks førende e-handelshus og leverandør af prisvindende B2B- og B2C-webshops. Samtidig er Hesehus blandt de bedste til at tiltrække og fastholde de skarpeste hjerner inden for software-udvikling.

- Kernen i vores salgsmodel er "spred viden". Ved at holde foredrag, sprede viden via sociale netværk og engagere os på eksempelvis Linkedin bliver vi til en ekspertbank. Det tiltrækker virksomheder, der er i markedet efter komplekse e-løsninger, og den slags opgaver vil de rigtig dygtige software-udviklere gerne arbejde med, siger Lars Hedal.

Han nævner den nye webshop, som Hesehus har lavet for Matas som et godt eksempel på den slags cases, som får de tunge hjerner ved Hesehus til at smække røret på, når headhuntere vil rekruttere dem til andre virksomheder.

- Vi har arbejdet med "voice" på Matas' nye webshop. Du kan tale med webshoppen og få den til at vise dig et udvalg af produkter. Den slags opgaver udfordrer vores medarbejdere. Det er cutting edge teknologi, og samtidig har vi en kultur, hvor det er sjovt at være. Men vi har også høje forventninger til vores medarbejdere. Det er enormt vigtigt, at de hele tiden bevarer sulten - ønsket om at blive udfordret. Og sådan en opgave med Matas er en kæmpe energiudladning, for vi kan mærke, at Matas vil vinde, og vi vil vinde med dem. Det er enormt motiverende for den slags medarbejdere, vi har, lyder det fra Lars Hedal, der er meget opmærksom på, at han har med medarbejdere at gøre, som der er enorm rift om.

- Det er sværere at få medarbejdere end opgaver inden for vores felt, og spændende opgaver og et attraktivt arbejdsmiljø er afgørende. Jeg synes, det er en fantastisk udfordring. Vi skal gøre os fortjent til deres tid.

Stilstand er død

Da Hesehus begyndte i 2002, blev der typisk brugt 300 timer på en opgave. I dag er nogle projekter på flere tusinde timer, og det er kun de allermest udfordrende opgaver, Hesehus tager ind. Samtidig vokser virksomheden med cirka 25 procent om året, og tidligere i år oprettede Hesehus en partnerskabskanal i Göteborg.

Bizzkit, Hesehus' egen e-commerce platform, har nemlig internationalt potentiale, fortæller Lars Hedal. Og hvis man ikke vokser, så dør man. Så enkelt er det, forklarer Lars Hedal:

- I vores branche skal du hele tiden bevæge dig fremad. Du skal hele tiden have ny energi og viden ind for at kunne levere det, som markedet efterspørger.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
112 For abonnenter

Formand for dyreværnsforening: Det største svineri mine frivillige har set

Holstebro

Får en million kroner til nyt naturområde: Håber at starte byggeriet i 2020

Lemvig

Landsbyhøjskole for 24. gang: En uge med et hav af aktiviteter

Sport For abonnenter

Fra nummer 40 til nummer 1: Og sæsonens bedste spiller er...

Erhverv

Kemifabrikken på Harboøre Tange giver aldrig op

På afstand ligner Harboøre Tange et paradis for turister, fiskere og vilde fugle. Men når man kommer over bakken på Thyborønvej, forstyrres udsigten af et fyldigt industrikompleks med høje skorstene ude mellem Vesterhavet og Nissum Bredning. På jernbanesporet står lange rækker af kemikalievogne bemalet med Cheminovas navn, og de færreste vil være i tvivl om, hvor vi er endt. I årtier har den nordvestjyske kemifabrik været kendt for sine synder fra fortiden: En ophobning af mange ton kemikalieaffald på stranden ved Høfde 42 og på den oprindelige fabriksgrund lidt syd for det sted, virksomheden ligger i dag. Men Cheminova er ikke fortid. Nu hedder den bare FMC Site Rønland. Historien har ikke slået virksomheden ihjel, og mange vil blive overrasket over, at der stadig vandrer 450 ansatte igennem porten hver dag. Deres arbejde består i at fabrikere massevis af sprøjtegifte døgnet rundt på et område, der strækker sig over store dele af halvøen Rønland. Plantebeskyttelse, som man kalder det, til alt fra bomuldsmarker til frugtplantager og golfbaner over hele verden. Avisen Danmark er som det første medie lukket indenfor for at høre om, hvad der egentlig foregår på FMC Site Rønland, siden virksomheden fik ny ejer i 2015. Den amerikanske kemigigant FMC købte dengang Cheminova i en milliardhandel, der især udløste jackpot til hovedaktionæren, Aarhus Universitets Forskningsfond. FMC, der i forvejen var en global kæmpe inden for plantebeskyttelse, havde frem for alt brug for et brohoved ind i Europa. - Der var en produktionskapacitet, der kunne være interessant, men det handlede især om at komme ind og få nogle salgskanaler og markedsandele i Europa, siger Jakob Kyllesbech, fabrikschef på FMC Site Rønland. Den 49-årige sjællænder begyndte i jobbet i januar 2018 og flyttede til Struer, hvor han i dag bor i en lejlighed ud til Limfjorden.

Sport For abonnenter

TTH-direktør i den varme stol: Jeg håber HB rykker op, men de behøver ikke blive til en superligaklub...

Lemvig

Godt nyt til beboere i kommunens landsbyer: Spring gratis på bussen

112

35-årig tiltalt i voldtægtssag: Tippede selv skolen under falsk navn

Annonce