Annonce
Læserbrev

Vindmøller. Er en MEGA MØLLE på 150 meter i højden 1800 meter fra Langhøjskolen en god idé?

Opfylder en gammel bygning som Langhøjskolen de krav, som miljøstyrelsen har, hvad angår isolering? Foto: Morten Stricker

Debat: Området omkring Hedevej ved Fousing er udlagt til område, hvor man må opsætte møller op til 150 meter i højden.

Den indvendige støj i huse omkring disse møller må maksimalt være 20 DB. Dog er denne form for støj en beregnet støj og ikke en faktuel måling.

De målinger, som er kommet fra AAU i Aalborg omkring Mega Vindmøller, har vist, at den faktuelle støj er væsentlig højere (26-27) end de 20 decibel, som er beregnet. Så derfor hænger beregning og virkelighed ikke sammen.

For at beregne og opnå de rigtige tal har man fra miljøministeriets side sat ekstra høje isolationstal på udregningsmodellen, for at få den ønskede støjgrænse. Et isolationstal beskriver, hvor højt isoleringen i et hus må/bør være, så vi kan beregne lyden inde i huset. Så jo højere isolationstal man regner med, jo mindre lyd kommer der inde i huset. Enkelt, men effektivt.

Lavfrekvent støj

Ifølge de førende lydforskere er lavfrekvent støj ikke altid målbar med øret. Men det kan bedst beskrives som, hvis du står ved siden af en lastbil i tomgang, det er den samme rumlen, der vil kunne mærkes i kroppen

Den lavfrekvente støj kan rejse op til flere kilometer igennem luften og trænger nemt igennem huse og bygninger. Så en afstand på 1800 meter til nærmeste mølle er ligegyldig. Det vil stadig ramme både skole og børnehave.

En sidste lille detalje er, at den såkaldte lavfrekvente støj er væsentlig større ved store vindmøller end ved mindre - modsat af hvad der blev fremhævet i avisen af en mølleejer den 27. februar 2019.

Spørgsmål til kommunen samt Mølleejere?

Opfylder en gammel bygning som Langhøjskolen de krav, som miljøstyrelsen har, hvad angår isolering? Jeg tvivler på det.

Hvis den ikke gør dette, så vil mine og andres børn i Langhøjområdet være udsat for lavfrekvent støj i hele deres skoletid. En skoletid, der er så vigtig for den videre færden i livet.

En anden institution indenfor det absolutte nærområde er børnehave og vuggestue. Denne bygning ligger også indenfor samme afstand som skolen. En lille, men væsentlig detalje her er, at de helt små børn sover delvist ude, og alle undersøgelser, som er lavet, viser, man især under søvn optager og påvirkes af de lavfrekvente lyde.

Konklusionen på alt dette må være, at indtil der er kommet uvildige og langtidsholdbare undersøgelser (minimum 10-15 år), så kan jeg som far ikke acceptere, at mine og andres børn i Langhøj skal udsættes for lavfrekvent støj under deres opvækst og daglige gang i skole og børnehave.

Så kære politikere i Struer Kommune: Kig jer i spejlet og spørg, om de nuværende undersøgelser står mål med de konsekvenser, jeg som forældre skal være ansvarlig for, overfor mine unger. Hvis de ikke gør dette skal planerne nedstemmes.

Annonce
Forsiden netop nu
Læserbrev

Ulv eller hybrid? Ulv og hund har fælles gener

Debat: I forbindelse med ankesagen mod Mourits Troldtoft som er dømt i byretten for at skyde en fredet ulv i 2018, fremsætter forsvaret påstand om at det ikke var en ulv der blev skudt, men en ulvehybrid. Mange ulvemodstandere påstår, at de danske ulve ikke er ”rene” ulve, men hybrider, altså en blanding mellem ulv og hund. Formålet med denne påstand er formodentligt, håbet om at få fjernet de danske ulve. Afkommet fra en parring mellem en ulv og en hund vil være en hybrid med statistisk 50% hundegener og 50% ulvegener i genomet (Den samlede genetiske information i kromosomerne). Disse individer kaldes F1 hybrider. Hvis en F1 hybrid får afkom med en ulv, vil afkommet statistisk indeholde 75% ulvegener og 25% hundegener i genomet. Disse kaldes F2 hybrider. Der findes ikke nogen fast definition for, hvor stor en del af genomet i en blanding af hund og ulv skal bestå af hundegener, før der er tale om en hybrid. Når det understreges, at det er ”statistisk”, skyldes det, at de to dyr for det første er så nært beslægtede, at de deler størstedelen af genomet og det derfor er en meget lille del af genomet, der er specifikt for hhv ulv og hund. For det andet, at begge dyr med jævne mellemrum gennem deres fælles historie har byttet gener og for det tredje, at hvert æg og sædcelle bærer en unik kombination af halvdelen af moders - respektive faders – gener og at der i den proces opstår en vis ujævnhed i fordelingen af de typespecifike DNA-sekvenser. Desuden er tæmning af ulv til tamhund sket i flere, uafhængige civilisationer gennem 15.000 – 35.000 år og gennem udvælgelse (senere raceavl) er det forskellige egenskaber ved ulven/hunden, der har været foretrukket.

112

21-årig måtte ikke køre bil

Annonce