Læserbrev

Vindmøller. Særregler diskriminerer borgere

Arkivfoto: Søren E. Alwan/Scanpix

Debat: Den 7. august kunne man her i avisen læse et debatindlæg, hvor skribenten roste Ikast-Brande Kommunes beslutning om at indføre særregler rettet mod vindmøller. Særregler, som lægger op til, at afstanden mellem nye vindmøller og omkringliggende huse skal være fem, seks eller 12 gange møllehøjden. Jeg har flere gange opponeret mod Ikast-Brandes beslutning og lignende beslutninger i andre kommuner, da kommunale særkrav er i direkte modstrid mod den måde, som planlægning for infrastruktur i Danmark bør foregå på.

Danmark er et retssamfund, hvor staten udstikker rammerne for planlægning, og processen for borgerhøringer, klage- og kompensationsmuligheder mm, er sat i system. Det skal vi være glade for, da det sikrer, at alle borgere stilles ens og at der er en kendt spilleplade for borgere, virksomheder og embedsmænd på tværs af landet. Det underminerer særkrav. I Ikast-Brande taler man for eksempel om en anbefaling om fem, seks eller 12 gange møllehøjde og nogle vil stille sig spørgende overfor denne forskelsbehandling. Anbefalinger og politiske hensigter er flydende grænser og gør det mindre gennemsigtigt for alle involverede parter. Samtidig bliver det sværere at gennemføre den grønne omstilling, som kommuner, borgere, myndigheder og politikere kæmper for over en bred kam.

Som del af energiaftalen fra 2018 foregår netop nu et politisk arbejde på Christiansborg med at reformere rammerne for etablering af vedvarende energi. Det betyder blandt andet at der vil blive indført en salgsoption, så ejendomsejere inden for en vis afstand af for eksempel vindmøller, der måtte føle sig generet af naboskabet til grøn energiteknologi, kan afhænde deres ejendom til projektejeren. Samtidig etableres en ny ordning, så kommuner og lokalsamfund får del i økonomien omkring den grønne infrastruktur. Dette er endnu et eksempel på, hvordan vi i Danmark går forrest, da man med disse ændringer også giver flere fordele og rettigheder til dem, der bor tættest på den grønne omstilling. Når vi skal have meget mere grøn omstilling med vind, sol, biogas mm, så kan vi ikke adskille borgerne fra den grønne omstilling. I stedet handler det om at designe fælles nationale planlægningsregler, hvor de der bor tættest, vinder mest på sameksistensen med den grønne infrastruktur.

Jeg håber, at der i forlængelse af de kommende, forbedrede, planlægningsregler, kommer en klar udmelding fra Folketinget om, at kommunale særkrav på energiområdet ikke er vejen frem. Den linje ses blandt andet på vejområdet, hvor et ønske om et kommunalt særkrav med lavere hastigheder på motorvejene omkring København blev afvist tidligere på året.

Opgaven med grøn omstilling er en bunden opgave, også selvom klimaindsatsen medfører debat lokalt.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Kursændring: Nu må Claudis Have godt servere alkohol

112

Taget udbrændte: 80 grise overlevede ildebrand

Kultur For abonnenter

Bent Busk er som sin berygtede taske - altomfavnende

Lemvig-Thyborøn For abonnenter

Mere end en måde at erstatte 149 mål og 93 assist

Holstebro For abonnenter

I klemme hos Vestforsyning: Beboere skal betale 108.000 kroner for nye vand- og varmerør

Læserbrev

Finanslov. Værd at vide før forhandlingerne 2020 går i gang

Debat: Det er ikke kun et spørgsmål, om der skal ryddes op på Høfde 42 depotet eller ej – det er også et spørgsmål om en ændring af de aftaler, som (uofficielt) er indgået omkring Høfde 42 depotet, Rønland og Den gl. Fabriksgrund, skal ændres. Hvilke aftaler er truffet? For Høfde 42 depotets vedkommende, er der i 2007 truffet en beslutning/indgået en aftale om, at depotet skulle moniteres og bruges til forsøg – til evig tid (til den forsvinder i havet). Høfde 42 depotet har de sidste 13 år kun været moniteret og brugt til forsøg - og der er intet fra politisk side, der tyder på en fjernelse af depotet endnu. Der har aldrig været på tale at forureningen på øst Rønland skulle fjernes. Myndighederne har end ikke undersøgt området endnu. At man har opgivet en oprensning af Rønland er jeg ikke i tvivl om længere. Ingen ved, hvad der ligger, hvor det ligger, og hvor meget gift der ligger på Rønland – man ønsker i øvrigt heller ikke at vide det – for man har andre planer. Jeg har tidligere sagt, at Rønland er udlagt til den kemiske industri og losseplads for deres affald. Dette udsagn bygger jeg på, at Fortum (Kommune Kemi) nu har etableret sig på Rønland i en af Cheminovas bygninger – man bygger ikke et oparbejdningsanlæg til 10 millioner kroner (tilskud fra stat fire millioner kroner) for, efter få måneders forsøgsperiode, at rive det hele ned igen. Anlægget skal bruges til oparbejdning af det kemiske affald fra den daglige produktion på Cheminova - og på længere sigt, også til import af kemisk affald fra udlandet. Der er penge i skidtet. Hvad angår affaldet skal I lægge mærke til, hvor Fortum vil gøre af deres restprodukter. Ikke de få procenter som skal til Nyborg og sejles til Langøya – men også de andre restprodukter, som egentlig ikke udgør noget alvorligt problem, men alligevel ikke kan deponeres hvor som helst. Her er øst Rønland, efter deponerings-bekendtgørelsen, et fantastisk sted at deponere det – oven på den gift, som er der i forvejen, det er nemlig lovligt. ”Nu drømmer du Bjarne.” Nej, jeg drømmer ikke, for det sker allerede den dag i dag. Ikke fra Fortum, men fra Thyborøn Havn - som med Region/Statens tilladelse deponerer tungmetal-forurenet havneslam fra Thyborøn Havn. Deponeringspladsen ligger mellem Den gl. Fabriksgrund og Rønland. Der er indvundet søterritorie, som umatrikuleret får lov at blive fyldt op (450.000 kubikmeter) med forurenet havneslam, hvorefter det sandsynligvis bliver matrikuleret og solgt til Cheminova eller andet kemisk industri. Jo, der bygges forurenende industri og deponeres forurenet affald på Rønland i stor stil, det er der blot ingen som lægger mærke til, for det foregår nemlig i skyggen af to forsøgsprojekter, som får beskueren til at tro, at vi nu skal have renset Høfde 42 depotet op - og i bedste fald Den gl. Fabriksgrund, som er ved at blive pakket ind i tungmetal-forurenet-havneslam.

Lemvig

Hvem skal være årets frivillige

Livsstil For abonnenter

Forfatter Svend Åge Madsen fylder 80: Jeg fik lært det med pigerne takket være, at jeg skrev

Lemvig

35 kilometer gravearbejde med spændende fund er snart afsluttet

Lemvig

Plads til flere blomster: - Det må gerne være visuelt dejligt at se på

Annonce