Annonce
Holstebro

Vindmøller står ofte stille - og især i Vestjylland: Her er forklaringen

Vindmøller står ofte stille, når det blæser, og det sker fordi, der bliver produceret mere strøm, end der er behov for. Elsystemerne hænger sammen over landegrænser, og nogle gange er det dog tyskerne, der betaler for at få standset danske vindmøller. Arkivfoto: Johan Gadegaard.
Når det blæser for meget, bliver nogle vindmøller stoppet for ikke at overbelaste systemet ved at producere for meget strøm. Men det koster penge for ejerne at lukke en vindmølle, og mølleejerne får forskellige priser.
Annonce

HOLSTEBRO/ULFBORG: Du har givet set det, når du kommer kørende: Vindmøller som står stille, selv om det blæser, og møllerne sagtens kunne producere strøm.

Det er vindmøller, som bliver standset, fordi der ellers ville blive produceret mere strøm, end der er behov for i Danmark - og i de nabolande, der ofte kan aftager strømmen.

El strømmer nemlig i kabler over landegrænser, og Danmark er ofte et transitland. På en almindelig sommerdag med jævn blæst, kommer der el fra Sverige og Norge til Danmark, mens en tilsvarende mængde - eller mere - sendes videre til Tyskland og Holland.

Ved stærk blæst lukkes der ofte for el-produktionen på norske vandkraftværker - og strøm fra vindmøller sendes mod nord eller syd.

Tyskerne har ikke samme muligheder for at skrue ned på egne vindmøller. Derfor sker det også, at tyskerne beder om - og betaler for - at få stoppet danske vindmøller.

- I Danmark har vi et system med gode muligheder for at regulere produktionen på især vindmøller, og det er godt for et system, som hænger sammen over grænser, forklarer Peter Markussen, der er områdechef hos Energinet.

Eksempel på, hvordan el strømmer fra Norge og Sverige til Danmark - og hvordan el sendes videre til Tyskland og Holland på en dag i juli. Når det blæser bliver en stor del af den el, der bruges i Danmark, produceret på vindmøller - og der kommer flere i fremtiden. Illustration: Energinet
Annonce

Elpriser kan være negative

Vindmølleejeren mister ikke penge, hvis en vindmølle står stille for at få afbalancere systemet. Undtagelsen kan være de situationer, hvor der produceres så meget strøm, at elprisen i forvejen er negativ. Som det skete i begyndelsen af juli, hvor elprisen i perioder kom ned på minus fem øre per kWh.

Det skyldtes et sammenfald af flere ting: Store mængder sne og smeltevand i Norge betød en stor elproduktion i Norge, og forstærket af, at vandreservoirer i forvejen var fyldt op.

- Der var så meget vand i de norske elve, at de ikke havde mulighed for at lukke ned for vandkraften. Og for første gang var elprisen negativ i Norge, fortæller Peter Markussen.

Oveni blæste det, så der var gang i vindmøllerne - og elforbruget i juli er lavt.

Annonce

Behovet og produktionen

Energinet vurderer løbende behovet for el i løbet af døgnet - og det afbalanceres med oplysninger om behovet for  strøm i nabolandene.

Samtidig bliver der hver dag kigget på vejrudsigter og vurderet, hvor meget strøm, den enkelte vindmøllepark kan producere. Det bliver meldt ind til Energinet, som sidder med overblikket over produktionen og behovet for strøm.

Vindmøller og nettet

Indenfor de kommende år vil Energinet.dk forstærke højspændingsnettet fra Idomlund til Endrup fra 150 kV til 400 kV. Nettet forstærkes videre til den Tyskland og England.

Det sker blandt for at kunne modtage el fra havvindmølleparkerne Vesterhav Nord og fra den kommende Thor havmøllepark ud for Nissum Fjord, som bliver landets største.

Samtidig skal Idomlund transformerstation udbygges, så mere grøn strøm kan løbe igennem.

De næste store energianlæg, som vil stå færdig i Holstebro Kommune, er en 220 hektar stor solcellepark ved Bur, der kan producere 203.000 mWh el om året. Det vil svinge fra cirka 30.000 mWh om måneden i maj, juni og juli til under 4.000 mWh i november, december og januar, hvor solen står lavt og dagene er korte. Projektet er godkendt af Holstebro Kommune.

Desuden vil St. Soels Energipark snart levere cirka 97.000 mWh el om året. Den består af syv vinmøller samt solceller - og står delvis i Herning Kommune.

Produktionen fra de to anlæg svarer til elbehovet i 75.000 husstande.

Det er via en elbørs, hvor det ud fra indmeldte priser bliver besluttet, hvad der skal gøres. En vindmølle bliver kun stoppet, hvis der ikke er bedre "tilbud" fra andre producenter om at begrænse overskudet af el.

Det sker på det såkaldte "balancemarked", hvor vindmølleejere time for time melder ind, hvad deres pris er for at stoppe vindmøllerne.

- Dette markeds-system sikrer, at vi lukker ned, hvor det samlet er biligst, siger Peter Markussen.

Energinet holder hele tiden øje med, at produktion og forbrug af strøm passer sammen. Og giver besked gennem balancemarkedet, når møller skal stoppes. Og det kan ske med et kvarters varsel.

Annonce

Firma fjernstyrer møllerne

Men det er private firmaer, som administrer vindmøllerne på vegne af ejerne, og som fjernstyrer møllerne.

Og hvor den største spiller på det marked er Centrica (tidligere NeasEnergy) i Aalborg, som også handler med strøm. Her er Anders Busch ingeniør med fjernstyring af vindmøller.

- Vindmølleejerne byder typisk ind med en pris per kWh for at lukke ned, som er en smule højere end det, de ellers vil have tjent. Og vi lukker ned i den rækkefølge, hvor det koster mindst, siger Anders Busch.

Den billigste el kommer fra ældre vindmøller, der ikke længere får tilskud.

I stedet for at stoppe vindmøller, kan andre lægge bud ind på at købe strømmen. Det kan være kraftvarmeværker, der kan bruge billig strøm til at producere varme i stedet for at fyre med flis. Og samtidig kan de tilbyde at lukke egen elproduktion.

- Vi fjernstyrer også kraftvarmeværker, hvor de måske lukker ned for en naturgasfyret keddel og bruger el i stedet, fortæller Anders Busch.

Annonce

Vestjylland særlig ramt

Men nogle steder er det helt andre ting, der spiller ind på, hvor vindmøller skal lukkes. Det sker, hvis der er risiko for overbelastning af elnettet i et bestemt område, og det sker især i Vestjylland men også en gang imellem på Lolland.

- Vestjylland er det sted, hvor vi oftest bliver bliver bedt om at standse vindmøller, fordi netsystemet er i fare for at blive overbelastet, siger Anders Busch.

Ifølge Energinet er det dog få gange om året, at vestjyske vindmøller stoppes på grund af risiko for overbelastning, og det har været i forbindelse med omlægninger.

De seneste år er der sket en stor udbygning af vindmøller i Vestjylland. Og der er flere solcelleparker og havvindmøller på vej. Samtidig vil der gå godt tre år, før den udbygningen af højspændingsledningen fra Idomlund til grænsen er klar, som skal gøre det muligt at producere endnu mere grøn strøm i Vestjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Naturen har det langt bedre end sit rygte

Annonce