Læserbrev

Vindmøllestøj. Jeg bliver af faglige hensyn nødt til at svare

Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Debat: Læserbrevssvar til Anton Gammelgaard.

Jeg lovede af faglige hensyn ikke at foretage mig mere i vindmøllestøj-problematikken siden mit indlæg om det i Nibe avis den 15. februar 2019 og det agter jeg at holde, når man tager en tidligere, fyret AAU-forskers skæbne om samme forskning i betragtning. Når mine sammensatte videnskabelige metoder brugt i vindmøllestøjproblematikken anfægtes i jeres avis den 26. februar 2019 af Anton Gammelgaard som værende ikke-objektive, bliver jeg også nødt til at reagere på det.

Brugen af de sammensatte videnskabelige metoder tillader faktisk, at man som forsker både er objektiv og subjektiv i et samspil. I min AAU forskningsportal som open source kan Anton Gammelgaard, hvis han havde nærlæst den, se, at jeg i min forskning har beskæftiget mig med "lyd i kontekst" som medforfatter til henholdsvis bog og artikel, udgivet som peer-reviewed, det vil sige fagfællebedømt af andre forskere. Dog ikke med vindmøllestøj men hvor de sammensatte videnskabelige metoder også er benyttet i en hel række andre videnskaber oplyst i min forskningsportal.

Man kan i Dagbladet den 26. februar 2019 læse Anton Gammelgaards (sekretariatsleder i vindmølleindustriens instans VidenOmVind) indlæg om "Grøn energi, vindmøller er en fælles beslutning", hvor han citerer og anfægter min rolle som ekspert og forsker i støj fra vindmøller. Fejlagtigt, fordi det har jeg aldrig påstået eller udgivet mig som. Derfra følger hans påstand om mit private partsanlæg med nævnelse af min bopæl i Næsborg ved Løgstør i nærheden af Nørrekær Enge vindmøllepark, som jeg ikke lagde skjul på og selv gjorde opmærksom på helt i starten af mit oprindelige indlæg.

Der er én ting, som virkelig har slået mig i hele denne vindmøllestøj diskussion, siden at jeg skrev mit første indlæg. Det er, at såkaldte vindmølle partsinteressenter det vil sige lobby-organisationer, privatlige- og statslige kapitalinteresser som for eksempel VidenOmVind godt må udtale sig subjektivt om fordelene ved vindmøller og vindkraft - og påvirke beslutningstagerne i positiv retning. Alt i mens vi andre, der ikke kun nødvendigvis udtaler os positivt om disse ting, men også gør opmærksom på ulemperne herved, bliver beskyldt for netop at være subjektive og have privat partsinteresse. Dermed bliver vi negligeret og defineret som værende ikke-gældende i debatten, og at vi heller ikke kan eller "må" udtale os, selvom det er os, som oplever vindmøllerne på nært hold.

Vindmøllestøjforskningen kan aldrig blive så standardiseret, afprøvet og dermed fast dokumenteret og videnskabelig bevist som gældende i alle tilfælde på grund af de skiftende meteorologiske forhold i et pågældende område, som Anton Gammelgaard godt kunne tænke sig. Som den tidligere forskning er p.t. med faste lovmæssige tommelfingerregler for støjniveauer, hvor vindmøllenaboerne alligevel bliver generet og syge. For at blandt andet private lodsejere kan berige sig på bekostning af vindmøllenaboers skatte- og afgiftsbetalinger til vindmøllerne samtidig med, at de skal generes af vindmøllestøj. For en enkelt privatpersons tilfælde i Nørrekær Enge vindmøllepark med ejerskab af hele syv møller op til næsten 3/4 milliard kroner i indtjening til egen lomme over de næste 20 år. Jeg er sikker på, at mange herude ved Nørrekær Enge gerne ville eje bare én vindmølle med en gennemsnitlig indtjening på godt 400.000 kroner om måneden med en udgift på 150.000 kroner om måneden til afdrag og vedligeholdelse, det vil sige en personlig gennemsnitlig fortjeneste på en kvart million kroner om måneden i de næste 20 år.

Jeg er også sikker på, at lige så mange mennesker herude ikke ville eje en eneste mølle og helst så naturen forblive, som den er. Den har man lige brugt 170 millioner kroner på at genoprette i Nørrekær Enge for så nu at opsætte vindmøller i stedet for. Ikke så langt om længe bliver vindmølle energiproduktionen herhjemme en lige så kunstig stor skabt grøn boble, som den kunstigt i live holdte landbrugstilskudssboble. Samtidig er vi ved at danne et klassedelt samfund i Danmark, ofte med de samme lods- som vindmølleejere, der i forvejen modtager landbrugsmilliontilskud fra EU. Altså til den samme jordklasse af folk, der i forvejen er i blandt den halve procent af befolkningen, som ejer 2/3 af landets areal.

Befolkningen får vedvarende tudet ørerne fulde og stukket blår i øjnene af meget professionelle og kommercielle vindmølleinteressenter som netop Anton Gammelgaard om fordelene og nødvendigheden af produktionen af vindmøllestrøm, som slet ikke er Co-2 frit. Fordi vi importerer og forbruger endnu mere beskidt strøm produceret fra kulkraftværker i udlandet, end vi ellers ville have haft gjort - når vinden ikke blæser herhjemme - i stedet for for eksempel i det mindste at beholde og fortsat udvikle vores egne mere "rene" og højeffektive kulkraftværker som backup. Vi kan nemlig heller ikke opbevare og gemme strømmen, når det blæser mere, end vi kan nå at bruge af vindmølleproduceret strøm, heller ikke ved mere strømforbrug til for eksempel flere el-biler, varmepumper eller biogasanlæg. Denne for meget producerede vindmøllestrøm, som vi så eksporterer for at komme af med, har vi som forbrugere betalt fuld pris for at producere, alt i mens at den bliver solgt med underskud til spotpris i udlandet.

"En række planlagte havmølleparker bør hældes ned ad brættet, for der er for mange konsekvenser ved at opføre dem. Sådan lyder opfordringen ifølge Jyllands-Posten fra nogle af landets mest grønne borgmestre i Kalundborg og Ringkøbing-Skjern Kommuner.” Seneste nyt fra TV Øst d. 17. marts 2019, citeret fra JyllandsPosten, er, at byrådet i Ringkøbing-Skjern kommune vil have flyttet de planlagte 20 kystnære havvindmøller endnu længere ud til havs ved Søndervig. Et enigt byråd i Kalundborg kommune har netop sagt nej til en kystnær havvindmøllepark på 60 møller. Assens Kommune kæmper imod en plan om 20 til 40 kystnære havvindmøller i Lillebælt. Energi- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) beklager ligeledes de planlagte kystnære mølleparker til havs - og i de indre danske farvande og fjorde: “Disse mølleparker frustrerer mig stærkt, men hvis VVM-godkendelserne går igennem, er projekterne svære at stoppe,” siger han.

Jeg betegnede mit oprindelige indlæg i Nibe avis som "en objektiv, videnskabelig vidneforklaring", og det holder jeg fast i. Ligesom at jeg engagerer mig lokalhistorisk herude i Næsborg, forsøger jeg blot at komme med en vidneforklaring til fremtidig brug og vurdering af beslutningen om og gennemførelsen af Nørrekær Enge vindmøllepark. Fordi det var netop ikke en fælles beslutning i blandt beboerne herude. Beslutningen om at gennemføre Nørrekær Enge vindmøllepark var taget af de to kommunale byråd i henholdsvis. Aalborg og Vesthimmerlands kommuner, inden at jeg skrev mit oprindelig indlæg om vindmøllestøj. Så jeg har ikke haft nogen subjektiv og privat partsinteresse i at forhindre oprettelsen af Nørrekær Enge vindmøllepark, men blot at gøre opmærksom på, at VVM-redegørelsen til denne beslutning ikke havde behandlet vindmøllestøjproblematikken godt nok i følge den nyere forskning. Man havde kun fulgt loven til punkt og prikke. Lige som der heller ikke i Anton Gammelgaards læserbrev kan eller vil tages stilling til, at man i følge den nyere forskning bør tage hensyn til og arbejde i scenarier med vindmølleparker afhængigt af de meteorologiske og individuelle forhold i området.

0/0
Annonce
Læserbrev

EU. Stem på en vestjyde

Læserbrev

Ulven. Umuligt at sikre store naturarealer

Læserbrev

Miljø. Ryd op ved Høfde 42

Læserbrev

Ytringsfrihed. Fjernelse af blasfemiparagraffen - et udslag af politisk opportunisme

Læserbrev

EU. Ja til EU's kerneværdier – nej til fælles EU-skatter

Annonce