Erhverv

Virksomhederne holdt krisen fra døren i første kvartal

Det seneste halve år har budt på mange bekymringer om en snarlig recession. Indtil videre har virksomhederne dog holdt krisen stangen ved at holde indtjeningen oppe. Igen i første kvartal gjorde selskaberne bekymringerne til skamme ved at overgå nogle godt nok meget lave forventninger. Det er beroligende, at virksomhederne leverer varen frem for at skuffe, om end forventningerne som sagt er sænket væsentligt.

Siden efteråret 2018 har der været en vis nervøsitet i de finansielle markeder. Mange investorer har været ramt af frygt for recession og spekulationer om en mulig aktienedtur forude. De toneangivende centralbanker verden over har gjort sit for at komme bekymringerne til livs ved at slå ind på en ny kurs uden udsigt til flere renteforhøjelser foreløbigt. Men den netop overstående regnskabssæson har også medvirket til at gøre de værste bekymringer til skamme ved at levere bedre indtjening end ventet og omsætning på niveau med forventningerne.

Selskabernes indtjening i første kvartal klarede sig således noget bedre end frygtet. Det var især i USA, at virksomhederne overraskede positivt og overgik forventningerne, men også det mere udfordringsramte Europa holdt trods alt skindet på næsen.

I USA var der i første kvartal på forhånd ventet et fald i indtjeningsvæksten på næsten fire procent, men det endte med en stigning på 1,4 procent. Med de lave forventninger, der på forhånd lå i markedet, er det et fornuftigt niveau uden at være imponerende. Det er dog samtidig afgørende, at man som investor er opmærksom på at de positive overraskelser er sket på meget lave forventninger – faktisk de laveste siden foråret 2016.

I en situation som den nuværende, hvor investorerne til en vis grad er nervøse for den fremtidige udvikling, er det afgørende for stemningen og aktieafkastet, at forventningerne – især når de er lave – som minimum bliver indfriet og gerne mere til.

Skuffer man på lave forventninger, vanker der en hårdere straf, end man bliver belønnet for ved at overgå de lave forventninger. Det er et billede, der går igen for alle selskaber i det nuværende marked – uanset om det er danske, europæiske eller amerikanske selskaber.

Der er lavere belønning, når selskaber overgår forventningerne og omvendt større straf for de selskaber, der ikke indfrier forventningerne. Den tendens er blevet mere tydelig det seneste år i takt med aktiemarkedets stadigt større afhængighed af selskabernes indtjening.

Endnu en god nyhed er, at de positive overraskelser er kommet inden for alle sektorer, så det er altså over en bred kam, at de meget pessimistiske forventninger er blevet overgået.

Det store spørgsmål er naturligvis, hvor længe virksomhederne kan holde krisen på afstand og overgå markedets forventninger. I USA forventes der, at indtjeningsvæksten i 2019 samlet kommer til at ligge på cirka tre procent.

Forventningerne til andet kvartal er kørt en anelse ned, mens de for tredje og fjerde kvartals vedkommende til gengæld er steget en anelse. Det er et godt billede af, at man som investor skal kigge sig godt for og ikke kan tage ret meget for givet.

Foreløbig ser det ud til, at de finansielle markeder får den nødvendige hjælp fra centralbankerne, da der ikke er udsigt til flere renteforhøjelser lige om hjørnet, hvilket holder en hånd under markedet og har været en af de væsentligste årsager til de positive aktiemarkeder i 2019. Omvendt er den fornyede frygt for en eskalerende handelskrig mellem USA og Kina med til at trække den modsatte vej. I midten af maj så vi, hvordan markederne reagerede negativt på, at de to landes præsidenter – Donald Trump og Xi Jinping – endnu ikke har landet en handelsaftale, men tværtimod skærpede retorikken over for modparten.

Indtjeningsudviklingen igennem første kvartal 2019 bekræfter, på trods af lavere indtjeningsniveauer, det positive miljø, der i øjeblikket er for aktieinvestering. Men som investor bør man være opmærksom på, at sårbarheden overfor risikofaktorer mod indtjeningen over de seneste kvartaler har været stigende.

Otto Friedrichsen, aktiechef og partner, Formuepleje. Pressefoto

Investor

Klummen er leveret til Erhverv+ af Formuepleje, der er Danmarks største bankuafhængige kapitalforvalter med cirka 65 milliarder kroner under forvaltning og har cirka 11.000 investorer.

Formuepleje investerer i aktier, obligationer, virksomhedsobligationer og ejendomme. Hovedsædet ligger i Aarhus, og der er over 90 medarbejdere, som primært har base i Aarhus og København.

Virksomheden blev grundlagt af Claus Hommelhoff og Erik Møller i 1986, mens Niels B. Thuesen har været administrerende direktør siden 2012.

0/0
Annonce
Erhverv

Unge virksomheder støtter hinanden i nyt netværk

Erhverv For abonnenter

Analyse: Den smarte vej til elbiler - uden strømafbrydelser

En ny regering er ved tage form, og det er det helt rigtige tidspunkt, hvis man skal påvirke indholdet af et nyt regeringsgrundlag. Men elselskaberne er på en hård opgave, for milliardinvesteringer i kabler nede i jorden lyder ikke ret spændende. Alle vil gerne høre om havvindmøller og lækre elbiler, der kan indfri vores grønne ambitioner, men forbindelsen midt imellem - elnettet - hører man sjældent om. De kedelige kabler er bare svære at komme uden om, og straffen for at gøre det falder som en hammer. I Tyskland er der bred politisk opbakning til den grønne omstilling, ”Energiewende”, der skal udfase atomkraft og kulkraftværker. Men landet har forsømt at opgradere sit elsystem, og derfor er det svært at få grøn energi fra vindmøllerne i nord sendt ned til den tunge bayerske industri i syd. Problemet er, at når man har erkendt efterslæbet, er det for sent. Det tager hurtigt 10 år at planlægge og grave sig igennem tusindvis af kilometer jord for at fremtidssikre kablerne. Dansk Energi foreslår det, man kalder ”den smarte vej”. Det er ikke den dyreste løsning, men koster dog 32 milliarder kroner frem mod 2030. Det smarte består i, at man ikke behøver at levere elkapacitet efter, at vi alle sammen skal oplade elbiler og samtidig stege frikadeller på komfuret, tørre tøj i tumbleren og have fuldt blus på varmepumpen. Hvis vi forbrugere kan leve med, at elbilen først bliver ladet op om natten, når der er ledig kapacitet, bliver det langt nemmere og billigere at indfri klimadrømmene. Det kræver noget intelligens i systemerne, som ikke helt er opfundet nu. Men det kræver først og fremmest, at forbrugerne accepterer nogle begrænsninger, som vi ikke er vant til. Vi kan godt insistere på, at bilen skal lades maksimalt op her og nu, når vi parkerer den i carporten. Men så risikerer vi, at strømmen ryger på hele villavejen, når vi sætter stikket i.

Erhverv

Handelslivet mangler p-skilte - og kødben

I Sydkorea

Ingen siger nej til en fest med de kongelige

Pension

Sparekassens bedste pensionsråd: Hellere lidt end ingenting

Annonce