Debat

Vismandsrapport skaber forvirring om besparelser

Tal: De Økonomiske Råd, også kaldet vismændene, har været i medierne med et budskab som rammer lige ned i liberale politikeres drømme: Øgede offentlige bevillinger til gymnasierne har ikke kunnet måles i lavere frafald, højere gennemsnit eller øget overgang til videregående uddannelse.

Desværre sidestiller vismandsrapporten forskellige tidsperioder og usammenlignelige økonomiske forhold, og åbner derved mulighed for, at politikere kan konkludere, at vismændene giver grønt lys for yderligere besparelser – også selv om vismændene her i avisen advarede om, at man ikke automatisk kan drage den konklusion.

Rapporten dækker perioden fra 2007-2016, og ser på overgangen til selveje (i 2008). Vismændene konstaterer, at uanset om selvejet stillede gymnasierne bedre eller dårligere økonomisk, end før det blev indført, så oplevede ingen af dem markante forandringer i deres resultater i forhold til de tre nævnte parametre.

Rapporten tager ikke højde for, at gymnasierne i den periode oplevede elevtilgang, og dermed fik en bredere elevskare ind. Det var flere elever fra uddannelsesfremmede hjem og flere elever med indvandrerbaggrund, kort sagt en elevskare der havde brug for lidt mere nursing, og lidt mere støtte til at klare sig igennem uddannelsen.

Gymnasierne tog udfordringen på sig, og lykkedes med at forhindre øget frafald, selv om man løftede en større social opgave end før og uddannede en større andel af ungdomsgenerationerne. Det kan forklare, hvorfor flere penge pr. elev ikke gav målbart bedre resultater.

På samme måde kan de udeblevne negative konsekvenser af færre penge til nogle gymnasier forklares med, at øget elevtilgang har givet stordriftsfordele.

Rapporten dækker perioden før omprioriteringsbidraget pålagde gymnasierne at spare to pct. om året. Siden 2016 er der skåret to mia. kr. af gymnasiernes budgetter, og det kan mærkes i klasseværelset. Det svarer til et fald på over 10.000 kroner pr. elev på få år, og gymnasiernes aktuelle økonomiske udfordringer er yderligere forværret af, at besparelserne mange steder falder sammen med dalende elevtal, og derfor gør omprioriteringsbidraget ekstra ondt.

Hidtil har gymnasierne kunnet opretholde en høj kvalitet på uddannelserne, fordi rektorerne har slået knuder på sig selv for at finde besparelser alle andre steder end på undervisning. Men det kan ikke blive ved. Siden jul har landets gymnasier fyret 291 lærere, og først fra næste skoleår ser vi effekterne af den seneste sparerunde.

Derfor er det lige lovligt nonchalant at sammenholde effekten af økonomiske udsving i perioden 2007-2016 med de massive besparelser, gymnasierne har været underlagt siden 2016, og sige, at fordi man ikke kan se en tydelig effekt af besparelser frem til 2016, så vil de voldsomme besparelser, vi har oplevet i de senere år, også gå upåvirket hen over eleverne.

Færre lærere betyder, at hver lærer skal undervise flere elever, og det giver mindre tid til feedback, mindre tid til at høre den enkelte elev og rette vedkommendes stile, matematikafleveringer og fysikrapporter. Kort sagt mindre tid til at klæde eleven på til at blive så dygtig, som han eller hun kan. Fortæl mig, at det ikke får en betydning for undervisningskvaliteten!

Birgitte Vedersø
0/0
Annonce
Læserbrev

Konservative. Tak for jeres støtte - og god sommer

Læserbrev

Sundhed. Selvfølgelig skal AUH fortsat tilbyde hjemmedialyse

Leder For abonnenter

Kan man drukne i kulturelle tilbud?

Læserbrev

Skoler. S-forslag om frie skoler er et skridt på vejen – men i den forkerte retning

Læserbrev

Indvandring. Hellere tillid end vrede og angst

Leder For abonnenter

Kan man stemme forkert?

Læserbrev

Kristne grundværdier. Er korset på vej ud af Dannebrog?

Læserbrev

Vester Husby. Kunstig natur eller bare natur?

Annonce