Erhverv

William Demant forkorter navnet og dæmper profitforhåbning

William Demant Holding skærer første og sidste ord ud af navnet, hvis aktionærerne siger ja. (arkivfoto)

Fremgangen for William Demant blev mindre end ventet i 2018, og forhåbningerne til 2019 dæmpes.

Det blev til et kortere navn og en mindre bundlinje end ventet, da William Demant Holding, som producerer høreapparater, tirsdag præsenterer sit årsregnskab for 2018.

På den årlige generalforsamling vil ledelsen bede aktionærerne om at godkende et navneskift fra William Demant Holding til bare Demant A/S.

I den forbindelse vil Oticon Fonden, der ejer en majoritet af aktierne, også skifte navn til William Demant Fonden.

Det varslede navneskift bliver fulgt af en bundlinje, der også indeholdt færre cifre end ventet.

Analytikerne havde ventet, at den sidste halvdel af 2018 ville indbringe lige over en milliard kroner i overskud, når skatten var betalt. Det blev i stedet lige under.

I alt hentede William Demant 1,8 milliarder kroner i overskud efter skat i 2018.

Selskabets ledelse med koncernchef Søren Nielsen i spidsen glæder sig over, at regnskabet også viser, at der blev skruet op for omsætningen hos William Demant i 2018.

- Jeg er stolt over det seneste års resultater, som viser, at vi i 2018 tog et stort skridt hen imod at opfylde vores formål om at skabe livsforandrende forskelle gennem udbredelse af høresundhed, siger han.

Væksten i omsætning har også betydet, at mængden af ansatte er vokset. I 2018 havde selskabet i gennemsnit 14.250 ansatte, står der i regnskabet.

Samtidig med 2018-regnskabet gav William Demant også lyd fra sig om forventningerne til næste år. Her lyder estimatet på et overskud lidt under, hvad analytikerne ifølge Ritzau Finans på forhånd havde ventet.

Ifølge analytiker i Sydbank Morten Imsgard er det problemer med indtjeningen, der støjer i William Demants regnskab og forventninger.

- De indfrier lige nøjagtig forventningerne som lovet. Indtjeningsmæssigt var regnskabet ikke helt så stærkt, men salgsmæssigt ser det dog OK ud og er tæt på det ventede, siger han til Ritzau Finans.

På aktiemarkedet var reaktionen ikke helt så afdæmpet. Efter handlen blev sluppet løs klokken ni tirsdag, faldt William Demant med over fem procent da første ti minutter.

0/0
Annonce
Erhverv For abonnenter

Først tabte de selv 85 kilo - nu har de hyret manden bag til hele virksomheden

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Direktør til minister: Væk med barrierer for biogas i lastbiler

Erhverv

Erhvervsredaktøren: Loft over topchefernes løn er en død sild

Når erhvervslivet klager over, at virksomhedernes vilkår er helt usynlige i valgkampen, har de overset én dagsorden: Henrik Sass Larsens vendetta mod topchefernes høje lønninger. Den socialdemokratiske gruppeformand tordner mod milliongager til dem, han kalder for ”superrige”. Han tænker måske på Carlsbergs topchef, hollænderen Cees t’Hart, der hjembringer over 50 millioner kroner i løn om året. Eller Novo Nordisk-chefen Lars Fruergaard Jørgensen, der sidste år kunne lægge 10 millioner kroner oven i sin sædvanlige hyre og dermed rundede 40 millioner kroner i årsløn. - De kan ikke styre sig. Og derfor er nogen andre nødt til at styre dem, sagde Henrik Sass Larsen i et interview til dagbladet Børsen allerede inden, valget var udskrevet. Udmeldingerne er siden blevet mødt med rungende tavshed fra de fleste andre partier bortset fra Enhedslisten. Her vil man gerne se på topchefernes lønninger, men det er helt bogstaveligt ment. Venstrefløjspartiet vil ifølge Danmarks Radio gøre det obligatorisk for større virksomheder at offentliggøre direktørens løn. Samtidig skal det beregnes, hvor stor direktørlønnen er i forhold til lønnen for den almindelige lønmodtager i virksomheden. Hvis lønnen er mere end 20 gange højere end hos de ansatte på gulvet, vil Enhedslisten sende virksomheden bagerst i køen, hvis den byder på offentlige udbud og kontrakter. Det vil uden tvivl fjerne de sidste Carlsberg-flasker fra den offentlige forvaltning, og sundhedsvæsnet må finde sin insulin mod sukkersyge et andet sted end hos Novo Nordisk. Henrik Sass Larsen talte for en politisk indgriben mod de høje lønninger, men uden at være præcis. Han nævnte dog ”en eller anden ratio i form af gennemsnitslønnen gange et-eller-andet skal være et loft for, hvor meget en topchef kan tjene”. Så kære erhvervsliv, kom ikke og sig, at folketingspolitikerne ikke tænker på jer. Modsvaret fra topcheferne er som forventet, at de blot forhandler sig til en løn med deres bestyrelser. Udbud og efterspørgsel. Den danske model. For nylig sagde Vestas-topchefen Anders Runevad op efter seks år på posten. Der er vist ingen aktionærer i Vestas, der har beklaget sig over størrelsen på hans løn. Under hans regime har Vestas-aktien seksdoblet sin værdi, og vindmøllekoncernen har vendt milliardunderskud til stabile, årlige milliardoverskud. Sammen med fire andre medlemmer af direktionen delte Anders Runevad sidste år en lønpakke på 35 millioner kroner, og som den øverste i hierarkiet fik han selvfølgelig mest. Det er ikke usandsynligt, at han dermed tjener mere end 20 gange lønnen for de mennesker, der går og samler naceller - toppen af vindmøllerne - på fabrikken i Ringkøbing. Dermed ville Vestas få et svært liv som leverandør til det offentlige Danmark, men spørgsmålet er, om topcheflønnen er lavere hos den tyskejede rival Siemens Wind Power. Det er måske derfor, at Henrik Sass Larsen og Enhedslisten Rune Larsen tilsyneladende står ret alene med deres ønske om at regulere topchefernes løncheck. Til gengæld er nogle af landets største aktionærer, pensionskasserne, begyndt at interessere sig for direktørlønningerne. På A.P. Møller-Mærsks generalforsamling tidligere på året kritiserede MP Pension, at det er svært at gennemskue aflønningen af direktionen i rederikoncernen. Også ATP, som forvalter pension for stort set alle lønmodtagere, er begyndt at stille spørgsmål til lønpakkerne. Lige præcis gennemsigtigheden kommer nu af sig selv. Et EU-direktiv, som Folketinget lige har gjort til dansk lovgivning, tvinger alle børsnoterede virksomheder til at vedtage en vederlagspolitik. Den skal gøre det klart, hvad en dansk topchef i virkeligheden tjener. Et indgreb er en død sild, men debatten om høje lønninger er først lige begyndt.

Sydjylland

Charmeoffensiv for en branche i bevægelse

Erhverv For abonnenter

Ausumgaard omlægger til økologisk planteavl

Sydjylland

Det altid åbne værksted

Sydjylland

Elementfabrik bygger på

Annonce