Annonce
Udland

Xi og Putin besegler venskab med pomp, pragt og pandaer

Maxim Shipenkov/Ritzau Scanpix
Ruslands præsident siger under besøg fra kinesisk kollega, at naboskabet er så stærkt som nogensinde.

Lederne af Rusland og Kina siger, at de i dag er tættere på hinanden end nogensinde før. De to store lande lægger op til en udbygning af deres relationer på et tidspunkt, hvor de begge har et anstrengt forhold til USA.

Den kinesiske præsident, Xi Jinping, blev mødt med pomp og pragt, da han ankom til Moskva onsdag for at mødes med præsident Vladimir Putin i Kreml.

Putin siger i en erklæring, som er udsendt til pressen, at naboforholdet mellem Kina og Rusland i de senere år har udviklet sig til at blive tættere end nogensinde før i historien.

Præsident Xi sagde ligesom Putin, at naboforholdet har nået et niveau, som er uden sidestykke i historien. Han fremhævede, at Kina og Rusland hver især er kommet igennem store prøvelser - både ændringer i verdenssituationen og udfordringer inden for deres egne grænser.

Den kinesiske leder var på førstedagen af sit besøg i Bolsjojteatret efter at have ført drøftelser med Putin i Kreml. Torsdag rejser Xi og Putin til Sankt Petersborg. Her skal de deltage i et økonomisk forum og diskutere øget samarbejde.

Rusland har været genstand for omfattende vestlige sanktioner, siden landet annekterede Krimhalvøen i 2015. Russerne har siden i stigende grad rettet blikket østover. Samtidig har de optrappet et økonomisk samarbejde med Kina.

Kina står på sin side midt i en handelskrig med USA. Efter at præsident Donald Trump har indført høje toldsatser på import fra Kina, har kineserne også søgt nye handelspartnere.

Handlen mellem Kina og Rusland blev sidste år øget med 25 procent - til 723 milliarder kroner. Siden 2015 er handlen mellem de to lande næsten blevet fordoblet.

Putins udenrigspolitiske rådgiver Jurij Usjakov siger, at de to præsidenter har indgået en aftale om "globalt partnerskab og strategisk samarbejde". Aftalen skal underskrives under Xis besøg.

Den kinesiske præsident satser også på klassisk pandadiplomati under besøget i Rusland. Han har medbragt to pandaer til zoologisk have i Moskva.

/ritzau/AFP





Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Vindagen markeres i marken

Mest læste

Lemvig

Jobprojekt hjælper i arbejde

Udland For abonnenter

Domstol får Johnson til at ligne en politisk amatør

Hvert eneste ord i den skotske kendelse lander som et udæmpet slag på en gongong. For nu har den britiske premierminister, Boris Johnson, domstolenes ord for at have vildledt dronningen, løjet for hende og givet hende et "ulovligt råd" og for lovstridigt at have hjemsendt det britiske parlament. Selv for en mand, som på rekordtid er blevet dyppet i nederlag og rullet i faneflugt, er det et 180 graders cirkelspark. For hvis afgørelsen fra den skotske højesteret står ved magt, har Boris Johnson de facto politisk misbrugt sit embede. På tirsdag går sagen til den britiske højesteret, som skal træffe den endelige afgørelse. Her er konflikten i en nøddeskal: Boris Johnson suspenderede mandag parlamentet for at begynde på en ny samling, og det er i sig selv ikke ulovligt. Den daværende samling var den længste samling i 400 år, og derfor gik premierministeren til dronningen og bad hende formelt hjemsende parlamentet og indkalde til en ny samling. Men her er så problemet: En suspendering sker normalt på et passende tidspunkt, og den er kortvarig. Boris Johnsons suspendering sker midt i den alvorligste britiske krise siden Suez-krisen i 1956, og den strækker sig over fem uger. Ydermere indikerer interne regeringsdokumenter, at motivationen er politisk og handler om, at parlamentet skal blande sig uden om regeringens brexit-politik og ikke føre tilsyn med regeringen, som det hedder i den skotske retsafgørelse. Derfor er Johnsons handling "ulovlig" og en "klar overtrædelse af de almindeligt accepterede regler for offentlige myndigheders adfærd", hedder det. Hvilken konsekvens får det? Juridisk venter vi stadig på den endelige afgørelse fra den britiske højesteret og dermed den endelige afgørelse af, om Boris Johnsons hjemsendelse af parlamentet er ulovlig og skal annulleres. Men politisk er skaden sket, for den føjer sig til billedet af en premierminister og hans chefrådgiver, som forveksler magten med et rænkespil i en politisk ungdomsorganisation. Suspenderingen af parlamentet var angiveligt tænkt som et magtpolitisk supergreb, udtænkt af Johnsons chefrådgiver, Dominic Cummings, og parlamentsminister Jacob Rees-Mogg, og den ville sætte parlamentet skakmat. Men i stedet blev det et strategisk dosmertræk, en hybris, der i militærhistorien tåler sammenligning med massakrene ved Little Big Horn og Gallipoli. For magtgrebet samlede alle kritikere i parlamentet, som på lyntid gennemførte en lov, der forhindrer et hårdt brexit; det førte til et konservativt oprør, som endte med 22 afhoppere eller ekskluderede; det gav Johnson seks nederlag ud af seks afstemninger i parlamentet, udraderede hans flertal og førte til et forfatningsopgør for domstolene. Det er politisk skade, der allerede er sket, og som giver Johnson-regeringen et skær af amatørscenen i Tønder, og hvis højesteretsafgørelsen i næste uge også går ham imod - så er den politiske fiasko komplet.

Annonce