Danmark

Yngre på kanten og på taget

Thomasz Krzysztof Krzywina er vant til håndværkerarbejde og kan bedst lide at arbejde udendørs. Han har grebet chancen for at blive tagdækker og ser sin fremtid i dette erhverv. Foto: Flemming Krogh
Tagdækkerbranchen har haft svært ved at tiltrække arbejdskraft. Et fælles projekt mellem private firmaer og det offentlige fylder nogle af hullerne ud og giver arbejde og uddannelse til unge på kanten af arbejdsmarkedet.

Når en branche står med fyldte ordrebøger, et faldende antal medarbejdere og en udsigt til, at der ikke er nye på vej for dem, der inden for overskuelig tid går på pension, skal der tænkes utraditionelt. Det har man gjort i tagdækkerbranchen - på initiativ af Phønix Tag Materialer i Vejen.

Phønix har således indledt et samarbejde med en række tagdækkerfirmaer over hele landet, kommuner, jobcentre og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og har derigennem skabt et uddannelseslignende forløb, et trainee-forløb: Det sikrer arbejde eller lærepladser til unge, der i nogle år har bevæget sig på kanten af arbejdsmarkedet, vekslende ud og ind mellem beskæftigelse og ledighed.

Først på året blev de første 27 sluset ind i ordningen, de fleste i begyndelsen af 20erne, men ellers i aldersklassen 19-41 år. Efter de ti uger som trainees, vekslende mellem kvalificerende kurser og praktikophold i et tagdækkerfirma, er 19 af dem holdt ved og er nu enten i arbejde eller gået i mesterlære.

Blandt dem er Thomasz Krzysztof Krzywina på 37 år, som nu har fået job hos Tagmembran i Hasselager ved Århus.

- Det er jeg ualmindeligt godt tilfreds med. Det er fast arbejde og et arbejde, jeg gerne vil forsætte med i fremtiden. Jeg er vant til håndværkerarbejde og kan bedst lide at arbejde udendørs, så dette er perfekt, siger Thomasz Krzysztof Krzywina, der er uddannet skibsbygger i sit hjemland Polen.

Jeg taler og forstår dansk, men jeg har svært ved det skriftlige, og det er ikke så godt på en uddannelse

Thomasz Krzysztof Krzywina

Alvorlig situation

Han kom til Danmark for fem år siden på grund af kone og barn her i landet. Han har haft svært ved at finde det faste fodfæste på arbejdsmarkedet, men har haft forskellige korttidsjob og med ledighedsperioder imellem jobbene.

Thomasz Krzysztof Krzywinaer er ikke den eneste tilfredse på virksomheden i Hasselager. Det er hans arbejdsgiver Per Berg også.

- Dels er Thomasz dygtig på fingrene, man kan godt se, han har en håndværkerbaggrund, dels er vi i branchen nødt til at finde andre veje, hvis vi skal være her i fremtiden. Det er en alvorlig situation, mange firmaer står i, for på den ene side er tagpap blevet vældig populær, på den anden side hører de fleste medarbejdere til i den lidt ældre afdeling. Det gør ikke noget, hvis der hele tiden også kom yngre kræfter til, men det gør der ikke, siger Per Berg.

- Så det initiativ, Phønix har taget, er ikke bare et godt initiativ, det er også et nødvendigt initiativ, for alternativet er, at vi alle er rigtig meget på spanden om nogle år.

Ukendt branche

Det er præcis denne dystre fremtidsudsigt, der har fremtvunget initiativet, bekræfter salgs- og marketingsdirektør i Phønix, Kenneth Vraa:

- Allerede for fire år siden, fik vi de første meldinger fra tagdækkerfirmaerne om, at de manglede folk, og det kun blev værre. Det er en branche, der ikke er så kendt, ikke er så meget i uddannelsessøgende unges bevidsthed, så vi var som branche nødt til at gøre noget for at gøre opmærksom på os selv og tiltrække nye og yngre medarbejdere. Heldigvis var alle med på tanken - branchens virksomheder, kommunerne, staten, Jobcenter Danmark og diverse uddannelsessteder

- Det skal ikke ses som en konkurrent til de eksisterende tagdækkeruddannelser, men som en fødekanal til dem og til branchen. Tagdækkerskolen i Horsens er således med i projektet i forbindelse med tilrettelæggelse af en række fagmoduler i kursusdelen, siger Kenneth Vraa.

- Situationen er alvorlig, for der mangler arbejdskraft i tagdækkerfaget, siger Per Berg (t.v.), arbejdsgiver for Thomasz Krzysztof Krzywina, der er en del et større projekt, der skal trække nye medarbejdere til branchen. Foto: Flemming Krogh

På kanten - men ikke utilpassede

Projektet har også en social dimension, da det også rækker ud efter unge, der af forskellige personlige, familiære eller sociale årsager ikke har kunnet ramme arbejdsmarkedet eller har haft uheldige oplevelser dér.

I den sammenhæng er der imidlertid også nogle begrænsninger, mener Per Berg fra Tagmembran i Hasselager.

- Før dette projekt blev der kørt et forsøg med decideret utilpassede unge; det gik ikke. Meningen er jo, at man skal kunne få noget ud af det - de unge et job, og virksomhederne nogle ansatte. Thomasz er overhovedet ikke i nærheden af at være utilpasset, han har bare haft svært ved at få et varigt arbejde. Når han passer perfekt ind i det forløb, der kører nu, skyldes det, at vi her så at sige tager ned fra øverste hylder i stedet for den nederste. De er på kanten af arbejdsmarkedet, ikke på kanten af livet, siger Per Berg.

Arbejde, ikke skolebænk

Thomasz Krzysztof Krzywina kunne have valgt at veksle sit trainee-forløb med en voksenlæreplads, men valgte i stedet et fast job som arbejdsmand på taget. Det er der især to grunde til:

- Da jeg har beskæftiget med håndværk tidligere, har jeg som 37-årig ikke den helt store lyst til at sætte mig på skolebænken. Det mest afgørende er dog sproget. Jeg taler og forstår dansk, men jeg har svært ved det skriftlige, og det er ikke så godt på en uddannelse, siger Thomasz Krzysztof Krzywina.

Ifølge hans arbejdsgiver Per Berg kommer det i det lange løb ikke til at gøre den store forskel.

- Her i begyndelsen er han på arbejdsmandsløn, som er lavere end lønnen til uddannede. Men efterhånden som han bliver dygtigere til faget, skal hans løn stige, så den passer til det, han kan. Og han kan allerede temmelig meget, siger Per Berg.

Næste trainee-forløb for kommende tagdækkere skydes i gang til efteråret.

0/0
Annonce
Forsiden netop nu
Lemvig

Lånere får kortere tid til at læse

Indland For abonnenter

16-årige Gitte blev myrdet for 40 år siden: Morderen er aldrig fundet

Struer For abonnenter

Efter et år og ni måneder - nu går vores datter igen i skole

Kultur

Martin vil være sin egen og udfordre andre med sin musik

Hak. Der bliver sat et flueben på ønskelisten, når Saveus i år går på scenen til Grøn Koncert. Fluebenene har der været en del af, siden bandet i 2015 dukkede op nærmest ud af ingenting, bragede igennem med sangen ”Levitate Me” til P3 Guld og med Martin Hedegaards egne ord blev ”skudt af sted med 120 i timen”.Andre flueben er allerede sat. Som det ud for Roskilde Festival. Første gang i 2016, da Saveus lige havde sneget sig med på plakatens nederste hjørne, lige før ”og mange flere”. I 2018 var der debutplade, og bandet fik lov til at åbne den ikoniske Orange Scene. Samme sommer kunne bandet sætte hak ved Bøgescenen på Skanderborg.Det er faktisk ikke underligt, at det er en glad Martin Hedegaard, der svarer på, hvordan 2019-udgaven af ham har det.- Han har det godt. Han har det rigtigt godt. Det har været en dejlig rejse.Rejsen gik egentlig i gang længe før P3 Guld: Dengang han efter ”X Factor” vendte tilbage til Ørum, gik i gymnasiet, sad på sit værelse og lavede musik og i princippet var tilbage ved nul. Når pladeselskaber kontaktede ham, og han spurgte, hvad de kunne tænke sig, var svaret: ”At vi skulle lave sådan en rigtig pop-smasher”.- Så fik jeg tilsendt en sang, men måtte skrive tilbage: ”Tusind tak, men det har jeg ingen interesse i. Jeg har det faktisk rigtigt godt, hvor jeg er”. Jeg opdagede, at jeg ikke havde travlt, og så skete der noget i min udvikling. Jeg fandt ud af, at når jeg kom tilbage, skulle det være med musik, som fik folk til at sige: ”What?! Hvad er det der for noget?”.Hvem er jeg?Det sidste er et punkt på en anden liste. En liste, der findes i Martin Hedegaards hoved og rummer præmisserne for hans arbejde. At han vil lave sin egen musik, ikke andres, står der blandt andet. At han vil eksperimentere. At han i princippet gerne vil hitte i radioen, men at det skal være med en sang, som udfordrer.- Overordnet skal jeg kunne være i det, og det er egentlig en ret naturlig ting: Du skriver en sang, den kommer i radioen, og folk lytter til den. Så skal du spille den live, og måske bliver den så stort et hit, at du skal spille den resten af dit liv. Hold kæft, det ville være irriterende, hvis det er en sang, du hader ...- Ud over din liste over værdier, som er vigtige for dig som musiker, er der så andre værdier, du har med? Personligt, menneskeligt ...?- Der er noget i det der, som er ret essentielt for mig. Det er meget sjovt at sidde og snakke om, hvilken musiker, man gerne vil være, men i mit hoved handler det om, hvilken musiker du er, siger han med eftertryk på det sidste ord og fortsætter:- Jeg gør ikke det her, fordi det er noget, jeg har valgt. Jeg kan mærke, at jeg får det skidt, hvis jeg begynder at gå et andet sted hen. Jeg bliver urolig indeni. Jeg tror, alle musikeres udfordring er at komme frem til at forstå, at du ikke kan vælge, hvem du vil være. Selvfølgelig kan du tænke over, hvilket tøj, du vil have på og den slags, men det er inden i dig, hvem du er.- Jeg har helt klart selv tænkt i, hvilken musiker jeg ville være, men her i de senere år fundet ud af, at det ikke er det, det handler om. Men det er sindssygt svært, fordi spørgsmålet i virkeligheden er, hvem man er, hvad man står for, og hvad man vil med sit liv, siger han og vender tilbage til dengang, han sad og lavede musik hjemme i Ørum.I starten lavede han elektronisk musik, da dance var på sit højeste. Så kom rockmusikken tilbage, og bam - så sad han og lavede rockmusik.- Lige pludselig opdagede jeg, at jeg bare havde fulgt bølgerne, og at det ikke havde en skid at gøre med, hvem jeg var. Det er jo modenhed faktisk at kunne opdage det, tage et valg, sige fra og sige: ”Det er det her, jeg gør”.Konstruktiv frygtUndervejs har Martin Hedegaard også fundet ud af andre ting om sig selv. At han er ekstremt perfektionistisk, målrettet og konkurrenceminded - i en grad, så det faktisk blev et problem, fordi han brugte energien på at fokusere på, hvad der kunne gå galt. Angsten sneg sig ind.- Vi skulle fandeme ikke spille på Orange Scene og så få to stjerner for det. Det skulle være rigtigt godt. Noget, folk huskede. Jeg ville simpelthen være så ked af det, hvis jeg gik ned derfra og følte, at det havde været en dårlig koncert.Det tog det meste af 2018 at lære, hvordan han kunne bruge perfektionismen og angsten for ikke at præstere i stedet for at blive hæmmet af den.- Hvis man kan lære at bruge sin frygt til noget godt, og den faktisk gør dig klar, er det en force. Jeg havde aldrig følt, at jeg havde spillet en dårlig koncert eller ikke gjort mit allerbedste, og det syntes jeg faktisk, at jeg kunne takke min præstationsangst for. Det er på grund af den, at alle koncerter betyder noget, siger han og kalder det samtidig en balancegang at finde et mellemstadie, hvor man præsterer og samtidig evner at trække vejre, kigge ud på publikum og bare nyde, hvad man laver, når en af de andre for eksempel tager over med en solo.- Nu gør jeg det flere gange i løbet af en koncert. Det er nærmest de momenter, jeg lever for nu. Hvor jeg bare observerer og tænker: ”Shit, det er fantastisk, det vi har gang i!”. I dag ville jeg ikke undvære alle refleksionerne, den hårde periode og presset, for det har givet mig en evne til at kunne zoome ud i vilde situationer. Det har taget lang tid, men det er så fedt, når man kan mærke, at det at ville præstere ikke er en klods om benet.Mere klaver end computer”Beast Mode” kalder hans bandkammerater den tilstand, han kommer i lige inden, han går på scenen. Den, hvor øjenbrynene synker længere ned, og publikum får en Martin Hedegaard at se, som måske ikke er den, de forventede.- Det er også en del af mig. Det har sikkert været lidt overraskende for folk, som sidst har set mig i ”X Factor” og pludselig ser mig stagedive i bar mave fra Orange Scene. Det, tror jeg, er ret vildt for folk at se - det er det sgu egentlig også for mig, konstaterer han.En anden del af ham er nørden. Ham, der er vild med computerspil, tegneserier, fantasybøger og teknik.- Jeg elsker at sidde i et studie. Engang imellem bliver min manager nødt til at sige, at nu skal jeg simpelthen sætte mig ved klaveret i stedet for at få en lilletromme til at lyde godt. Jeg er ikke rykket ind i et studie med andre sangskrivere, men med folk, der er teknisk nørdede. Så står vi og siger: ”Prøv den der rumklang” og ”Hey, hvad gør I med et jack-kabel, hvis ...”. Alt muligt. Der er en praktisk side af mig, som godt kan lide noget konkret. Der er noget, som helt klart udfordrer sangskriveren, som bare skal være ved klaveret og lave nogle sange. Men jeg synes, at jeg bruger mere tid ved klaveret end ved computeren, end jeg har gjort før.Mørkere vandEt af de flueben, der stadig mangler, er et gennembrud i udlandet. Men det står højt på listen, siger Martin Hedegaard. Umiddelbart tænker man, at han her vil kunne møde skrappere krav til, hvordan han skal skrue på sig selv og sine værdier.- Det tror jeg også, men det er igen en præmis, man må tage med: Dem, vi skal arbejde sammen med, skal forstå Saveus, som vi er. Det er en del af rejsen og udfordringen. Det er sindssygt svært at være artist i Danmark, men man bliver også nødt til at komme derud, hvor vandet bliver lidt mørkere. Og vi er godt rustede herhjemmefra. Vi kan virkelig tage noget erfaring og proceserfaring med.- Proceserfaring, det lyder som en meget analytisk måde at gå til tingene ...?- Der er på godt og ondt nogle ligheder med at drive en maskine eller et firma. Vi har arbejdet meget med kommunikation mellem mig og bandet, og hvordan vi giver hinanden kritik. Hvis vi ikke gjorde det, ville musikken blive noget lort, men hvis vi ikke er gode til det, bliver det ikke en rar oplevelse at udfordre hinanden. Jeg har brugt meget tid på det og gået til coach for at blive bedre. Og det har gjort os bedre. Vi er blevet bedre til at arbejde og have det godt med det.- Er du en naturlig leder?- Ha! Jeg ville jo sige ”nej”, men det var en del af mit coachingforløb, at min coach snakkede med folk omkring mig, blandt andet bandet, og der blev det nævnt. Så kan det jo være lige meget, hvad jeg synes.Musikken kalderHvis udlandet er noget af det, der er fokus på i den nære fremtid, hvad så med den helt lange bane. Kan han forestille sig ikke at lave musik?- Engang kunne jeg faktisk godt. Lige da jeg flyttede til København, kom jeg ind på en uddannelse i medieproduktion og ledelse. Jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne tænke mig at lave computerspil, men på det tidspunkt var jeg kommet i gang med at skrive sange til andre. Det begyndte at stikke rimeligt meget af, og så endte jeg med at måtte sige, at det ikke gik. Musikken kaldte, siger Martin Hedegaard:- Det er også noget, der sker i ens udvikling: Jeg kunne godt se, at de perioder i mit liv, hvor jeg har haft det allermest træls, er dem, hvor jeg i lang tid ikke har været i studiet og lave musik, så jeg vidste, at jeg ikke kunne leve uden. Og nu er der kommet en følelse af, at hvis jeg bare kan få lov til at lave musik resten af mit liv, er jeg rimeligt glad.

Kultur For abonnenter

Offerkarret fra Stendis og skelettet i den lille gule kuffert

Annonce