Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Eksperterne har talt om vandmiljøet - nu skal vi se fremad


Eksperterne har talt om vandmiljøet - nu skal vi se fremad

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Martin Merrild, formand for Landbrug og Fødevarer
Johan Gadegaard
Debat. 

Vandmiljø: Fredag den 13. oktober blev der udgivet en meget interessant rapport. Et hold af de fremmeste, internationale eksperter i vandmiljø har gennemgået det faglige grundlag bag de danske vandplaner. Planerne bestemmer, hvilke mål for vandmiljøet, der skal sættes i de danske fjorde og indre farvande, og dermed, hvordan dansk landbrug skal reguleres i forhold til, hvor meget gødning vi må bruge. En del af kvælstoffet fra gødningen udvaskes og ender i fjordene og kan være med til at forringe vandmiljøet.

Det er ekstremt vigtigt for os landmænd, hvordan vandplanerne ser ud. I den nuværende form vil de koste erhvervet og landdistrikterne mange milliarder i tabte indtægter, fordi store dele af landbrugsjorden vil skulle lægges brak.

Hos Landbrug & Fødevarer ventede vi de internationale eksperters rapport med spænding, men også med meget stor fortrøstning.

Fortrøstningen bunder i, at vi gennem en årrække har samlet viden, som tydeligt demonstrerer, at fagligheden bag vandplanerne ikke holder.

Derfor har vi for egen regning hyret uvildige forskere til at analysere en række centrale problemstillinger, som de forskere, staten har sat sin lid til, slet ikke har været inde over.

Det handler for eksempel om, hvor stor en del af belastningen af vandmiljøet, der faktisk kan tilskrives kvælstof fra landbruget. Det forekommer intuitivt som en øvelse, alle, der arbejder seriøst med området, vil lave. Men sådan har det altså ikke været omkring de danske vandplaner.

Vi har derfor bedt den uafhængige forskningsinstitution NIVA Danmark undersøge spørgsmålet, og deres analyse viser, at mange andre faktorer end kvælstof spiller ind og har stor betydning for farvandenes miljøtilstand.

Det er for eksempel klimaet, dyr og planter, som ikke naturligt hører hjemme i danske farvande, forurenende stoffer fra industri/spildevand, fiskeri, mikroplast samt flere andre faktorer. Regner man sammen, så tegner kvælstof fra landbruget sig i gennemsnit for cirka 30 procent af påvirkningen af vandmiljøet. Men i vandplanerne skal kvælstof fra landbruget altså bære hele ansvaret for miljøbelastningen, fordi man ikke har foretaget en ret simpel analyse.

En anden vigtig ting, som vi har opfordret forskerne til at undersøge, er årstidens betydning for kvælstoffets skadelige virkning i fjordene.

I nogle fjorde bliver vandet hurtigt ført længere ud på åbent hav. Næringsstofferne i vandet vil følge med. Da landbruget primært udleder kvælstof og andre næringsstoffer i vinterhalvåret, og alger vokser i sommerhalvåret, er det interessant at se nærmere på, hvordan de to ting hænger sammen. Det har man dog ikke undersøgt i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne. Vi har derfor haft Dansk Hydraulisk Institut (DHI), som er en uafhængig, international rådgivnings- og forskningsinstitution, til at undersøge det.

DHI's analyse viser, at det kan have enorm betydning, hvornår kvælstoftilførslen til et vandområde reduceres. I Karrebæk Fjord, som DHI har undersøgt, vil en minimal kvælstofreduktion om sommeren have samme effekt som en kæmpe reduktion om vinteren. Det burde selvfølgelig have været undersøgt tidligere.

Sådan kunne jeg faktisk blive ved. Vi har overfor panelet af udenlandske forskere fremhævet syv centrale kritikpunkter af det faglige grundlag bag vandplanernes kvælstofmål.

Og hvad blev resultatet af evalueringen så?

Rapportens tale er meget klar; det faglige grundlag for vandplanerne - og dermed kravene til landbruget - er slet, slet ikke godt nok.

Vi kunne sætte stort kryds ud for seks af de internationale forskeres syv kritikpunkter. Det sidste forholdt panelet sig ikke til i deres rapport.

Det glæder vi os selvfølgelig over. Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen bekræfter da også i sine kommentarer, at der brug for et retningsskifte i beskyttelsen af vandmiljøet, og at vi skal se bredere på, hvordan der kommer god tilstand i vores fjorde og kystvande.

Der var høflige ord og ros til den danske miljøovervågning, ligesom panelet understreger behovet for fortsat reduktion af kvælstofudledningen.

De ændrer dog ikke på, at det faglige grundlag bag kvælstofkravene har store fejl og mangler.

Nu handler det om at se fremad. Vi vil fortsat arbejde for reduceret udledning af kvælstof, men vi må og skal have en grundlæggende revision af vandplanerne. Vi skal have løsninger, der baserer sig på et solidt, fagligt grundlag og realistiske miljømål. Kun på den måde kan vi opnå reelle miljøgevinster samtidig med, at vi fastholder en stærk fødevareproduktion i Danmark.