Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Hvad skal vi med de ulve


Hvad skal vi med de ulve

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


chefredaktør Peter Rasmussen
Michael Nørgaard
Debat. 

Indrømmet. Der er ikke meget vildskab og fare på færde i den danske natur. Man skal nærmest være så uheldig at falde over en hugorm eller få en borreliasmittet flåt med hjem i støvlerne for at få ventileret dødsangsten bare en lille smule. Men med ulven som ny indflytter i den ufarlige, landbrugsregulerede natur er døden kommet lidt tættere på. Måske ikke i form af regulær livsfare for mennesker. Eller som jeg læste en biolog sige: "Man skal nok ikke lade en barnevogn stå med en baby i en hel nat i en skov med ulve. Men ellers er ulvene ikke farlige for mennesker".

Det lyder umiddelbart som en forholdsregel, der er til at overholde.

Det er heller den diffuse angst fra folkeeventyrene og forestillingerne om, at en ulv kan sluge en hel bedstemor i én mundfuld eller blæse et hus omkuld i ét pust, der spøger. Nej, det er meget mere en grundlæggende undren over, hvad meningen egentlig er med, at vi nu skal have ulve i Danmark.

Jeg har lige været en tur i Piemonte til den store ostefestival i Bra, hvor jeg mødte en fåreosteproducent, der fortalte, at hendes 75 får ikke kom ud på marken mere. I den dal, hvor hun boede, var der et par omstrejfende ulve, der havde snuppet fem af hendes får sidste sommer. Så nu var det slut med friheden til fårene. På samme måde kunne fåreavler Jørgen Blazejewicz fra Idom syd for Holstebro i sidste uge fortælle, at han måtte sætte 33 kilometer hegn op rundt om sine folde, fordi danske ulve har taget 40 af hans lam ind over sommeren. Naturstyrelsen har bekræftet, at der var ulve-dna på i hvert fald ét af de kadavre, der blev fundet.

I et svagt øjeblik kan man godt komme til at tænke: Hvorfor skyder vi ikke bare de ulve, så vi slipper for kilometervis af hegn og døde lam. Men nej, ulvene i Danmark er fredede - i modsætning til for eksempel Norge og Sverige, hvor man ikke vi have dem til at forgribe sig på lappernes rensdyr.

Og jo, jeg kender godt argumentet om, at ulven er en del af den oprindelige danske natur, og at de har holdt bestanden af kronvildt i skak, så små træer og buske kunne få lov til at udvikle sig. Men vi bor jo ikke i et naturreservat som Yellowstone, hvor ulvenes genkomst har givet nyt liv til fugle og bævere og bær og blomster. Eller som min historiekyndige og sønderjydske kollega Niels-Chr. Nilson skrev på sin Facebook: "I 1812 blev den sidste ulv skudt i Danmark, det var ved Ulvslyst ved indfaldsvejen til Haderslev. Dengang var der ikke en gang 2 mio. mennesker i landet, men man mente klogeligt, at der ikke var plads til ulve, selv om store dele af landet endnu ikke var opdyrket af det senere Hedeselskabet".

Nu er vi så tæt på seks millioner indbyggere i Danmark, og hele landet er finreguleret af landbrug og eu-bestemmelser. Og alligevel mener biologerne ved Aarhus Universitet, at der er plads til en bestand på omkring 100 ulve i Danmark.

I Idom tror Jørgen Blazejewicz ikke, at ulvehegnet kan redde alle hans lam, så han overvejer at købe et æsel som et slags vogterdyr, fordi de skryder så forfærdeligt, når de bliver angrebet. Han kunne også vælge at slippe en bjørn fri. Den må historisk set have lige så meget indfødsret som ulven - og den ville under alle omstændigheder gøre det en hel del mere spændende at tage på skovtur i omegnen af hans fåreflokke.