Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sagen om Michael. Det er forvaltningen af loven og sagsbehandlingen, den er gal med


Sagen om Michael. Det er forvaltningen af loven og sagsbehandlingen, den er gal med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Mette B Valentin, socialfaglig konsulent, coach og debattør, Assensvej 104, Faaborg
Billede
Debat. 

Replik: Debatten om Michael Lamberts sag raser. Mandag er der indkaldt til demonstration i Esbjerg, der er indsamlet langt over 1000 underskrifter for at få Esbjerg Kommune til reelt at lytte til Michael. Esbjerg Kommune har valgt at svare via en kronik i avisen Danmark, hvor de mere end antyder, at de mener, at DR ikke passer på Michael, når de laver denne dokumentar om hans sag.

Jeg kender Michaels sag særdeles grundigt, da jeg har været socialfaglig konsulent for plejefamilien samt Michaels bisidder og støtteperson før og under den seneste tvangsmæssige anbringelse 23. februar 2017.

Det er dybt beskæmmende, at Esbjerg Kommune finder det betimeligt at postulere, at der er vægtige data som pressen har udeladt i fremstillingen af Michaels sag. Data, som giver Esbjerg Kommune legitimitet til deres afgørelser og deres sagsbehandlin,g men som hverken Michael, plejefamilie, advokat eller nogle af os mange andre, som har forsøgt at hjælpe Michael med at blive hørt, nogensinde har hverken hørt om eller set noget til.

Sagens materie er fuldstændigt åbent lagt frem, der er IKKE fejet noget andet ind under gulvtæppet her end Michaels retssikkerhed, fagligheden og ikke mindst anstændigheden overfor dette unge menneske.

At rette skytset mod DR er fuldstændigt horribelt. De har dokumenteret sagen yderst professionelt, ærligt og reelt. Og har banet vejen for, at Michael måske alligevel bliver hørt, før han når at fylde 18 år i sommeren 2019.

Debatten bølger, og mange er vrede. "Lovbrud" råber mange. Men det er ikke selve loven, den er gal med. Det er måden, den fortolkes og forvaltes på. Sagsbehandlingen og måden, Michael og plejefamilien m.fl opfattes, beskrives, vurderes og behandles i sagen.

Man anvender i denne sag, som i lignende grelle sager, de såkaldte undtagelses til undtagelsesparagraffer og elastikparagraffer, som i høj grad er baseret på såkaldte faglige skøn og vurderinger, som ikke kan efterprøves eller ankes retligt. På den måde kan forvaltningen legitimere en dybt kritisabel sagsbehandling, tilsidesættelse af pligten til at lytte til og inddrage barnet og dets netværk, og fastholde en nulfejlskultur, hvor man hellere kaster børn og unge og deres familier under bussen,, end at erkende sine fejl. 

I ret streng forstand kan loven jvf. brug af undtagelse til undtagelsesparagraffer og elastikparagraffer, således siges at blive overholdt. Samtidigt er sagsbehandlingen påviseligt stærkt kritisabel i en grad, der faktisk tenderer lovbrud, i form af brud på grundlæggende garantiforeskrifter, som f.eks proportionalitetsprincippet, officialprincippet og ikke mindst magtfordrejningsprincippet. Når disse garantiforeskrifter brydes, kan de afgørelser som træffes som følge heraf ikke gøres gældende.

Men - også her bruges de her elastikparagraffer tilsat såkaldte faglige skøn og vurderinger til at legitimere, hvordan man forvalter de her sager. Retssikkerheden er i sager som denne en teoretisk illusion for de børn, unge og familier, som rammes. Det giver en vid fortolkning af love, mulighed for, og det sker i rigtig mange sager. Resultatet bliver som i Michaels sag, at barnet og familien reelt ikke høres eller inddrages i deres egen sag. Sagsbehandlingen skaber i sig selv en sag, fordi børn og familier mødes med mistilllid, fordomme og urigtige grove beskyldninger, som gør et samarbejde om de reelle udfordringer, der er tilstede mere end almindeligt vanskeligt at opnå. Resultatet er Kafkask.

Statsforvaltningen har siden strukturreformen og frem til 1. oktober 2017 haft tilsynsopgaven ift. kommunernes sagsbehandling, men det har mildest talt ikke fungeret i praksis. Fra 1. oktober 2017 er det Ankestyrelse,n som behandler sagsbehandlingsklagerne. Jeg håber, det betyder, at tilstandene bedres markant. Der er nemlig et stort behov for, at der ses på både sagsbehandlingen og juraen i de her sager, hvis anke- og retssystemet skal kunne agere og handle på de reelt Kafkaske tilstande, der desværre hersker på familie- og anbringelsesområdet i Danmark.