Virksomheder: Folkeskolen skal bruge os mere

Tidligere har 9. klasse fra Ulfborg Skole været i erhvervspraktik på jernstøberiet Vald. Birn. Sådanne eksempler kan være genvejen til at få flere på erhvervsuddannelserne. Arkivfoto: Morten Stricker

Virksomheder: Folkeskolen skal bruge os mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tre virksomhedsledere mener, at interessen for at tage en erhvervsfaglig uddannelse skal vækkes hos børn i folkeskolen. De ønsker større samspil mellem skole og virksomheder.

Holstebro: Mange ledere i det private erhvervsliv, hvor man ansætter mange med en erhvervsfaglig uddannelse, river sig i håret i disse dage. For trods flere års målrettet indsats så falder andelen af unge på en årgang, der vælger at tage en erhvervsuddannelse, mens optaget på bacheloruddannelserne og universiteterne stiger.

Og ude i virksomhederne er man godt klar over, at der skal andre metoder til, hvis man skal vende udviklingen og have flere til at blive smede, sælgere, værktøjsmagere, industriteknikere, tømrere og en lang række andre erhversuddannede.

Ifølge ejer af Mogensen VVS Comfort, Søren Mogensen, skal virksomhederne arbejde tættere sammen med folkeskolen.

- Jeg vil nu hellere sige det sådan, at folkeskolen opsøger og benytter de lokale virksomheder for lidt, siger han.

- Indenfor de seneste ti år er antallet af folkeskoleelever, der er ude i erhvervspraktik, faldet dramatisk. Det betyder jo, at de unge ikke lærer, hvad der sker på en almindelig dag ude på en arbejdsplads. Vi har masser af dygtige medarbejdere, der har et spændende job og brænder for det, de laver, og her kunne en folkeskoleelev helt sikkert lære noget og få en interesse for vores fag, men de kommer aldrig herud. Jeg har aldrig sagt nej til at få besøg af skoleelever, men interessen fra skolernes side er næsten helt forsvundet, siger Søren Mogensen.

Opgaver i virksomhederne

Hos Westpack kunne administrerende direktør Morten Dalsgaard også godt tænke sig et større samspil med folkeskolen.

- Vi har nogle gange inviteret skoleklasser forbi, hvor vi viser dem, hvordan vi bruger forskellige skolefag i dagligdagen. Vi har vist, hvordan vi bruger matematik, når vi udregner rumfanget af en container, der skal til sendes til Kina, eller hvordan vores kontoransatte bruger tysk eller engelsk, når de skriver med kunder. Et sådant besøg, hvor eleverne samtidig kan se, at der er masser af spændende job i virksomhederne, er desværre blevet nedprioriteret, siger Morten Dalsgaard.

- Jeg kunne godt tænke mig, at man på ungdomsuddannelserne og til dels i folkeskolen blev koblet op på nogle virksomheder og lavede opgaver i fællesskab med dem. Så eleverne får et større kendskab til, hvad man laver i virksomhederne, siger han.

- Og så skal vi være bedre til at fortælle, hvad vi kan tilbyde, og hvilke muligheder de unge får, hvis de vælger en erhvervsuddannelse. De unge bliver hele tiden bombarderet med billeder af unge studerende samlet ved åen i Aarhus eller på en café i København, og det er altså det, vi er oppe imod, så vi skal selv blive bedre til at fortælle de gode historier, siger Morten Dalsgaard.

Den officielle målsætning er, at en fjerdedel af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsfagliguddannelse, og selvom Nordvestjylland traditionelt har trukket op i statistikken, viser den seneste opgørelse, at det også her i landsdelen nu kniber med at få nok til at tage en erhvervsuddannelse.

Således var der i Holstebro og Lemvig henholdsvis 19,5 og 19,7 procent af unge, der begyndte på en erhvervsuddannelse i 2017, mens andelen i Struer var 25,2. Dermed er Struer én af bare 11 kommuner i hele landet, hvor den officielle målsætning nås.

Nødvendigt med regulering

Hos Teccon Form mener direktør Michael Nederby, at det bliver et langt, sejt træk at få flere til at tage en erhvervsuddannelse.

- Det skal værdisættes at tage en erhvervsuddannelse. Mange af de, der er forældre og skolelærere i dag, er blevet opdraget med, at dem, der tog en håndværkeruddannelse, var dem, der ikke var dygtige nok til at få en studentereksamen og en akademisk uddannelse. Den misforståelse skal vi til livs, og det vil bare tage lang tid, siger han.

Michael Nederby mener, at man skal overveje at sætte en begrænsning på de akademiske uddannelser.

- Vi skal være mere skarpe på, hvad der er behov for, så vi ikke får en meget stor gruppe akademikere, der ikke kan få arbejde og en stor gruppe af virksomheder, der må lukke eller flytte til udlandet, fordi de ikke kan få de ansatte med den uddannelse, der er behov for, siger han.

- Der bliver optaget rigtig mange på uddannelser rettet mod den offentlige sektor, og der bør man nok se, om uddannelsesbehovet i den offentlige og private sektor er fornuftigt fordelt. Regulering er ikke den optimale løsning, men det kan være nødvendigt i den nuværende situation, siger Michael Nederby.

Virksomheder: Folkeskolen skal bruge os mere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce