Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Politisk analyse: Græsset gror også i politik

Elisabet Svane. Foto: Yilmaz Polat

Politisk analyse: Græsset gror også i politik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Analyse

"Carl Holst var den i Venstre, kunne høre græsset gro", sagde en garvet Christiansborg-iagttager den anden dag.

Der var ellers ikke mange, der støttede ham, Venstres Carl Holst, da han i weekenden i Berlingske ville have undersøgt skandalerne i Skat. På de interne Venstre-linjer blev man, når man spurgte til Holst' ønske om en kulegravning, mødt med hånlatter og bemærkninger a la: "Nå, han vil nok prøve at tale politik i stedet for hele tiden at skulle tale om sine egne dårlige sager" og lignende i den dur.

Men da DF og Socialdemokratiet mandag til aften overhalede Radikale Venstre og krævede den undersøgelse, som S tidligere har været imod, lød det pludselig fra Venstre, og gør det stadig, at man også var begyndt at overveje, om ikke sagen skulle undersøges til bunds. For nu groede græsset så højlydt, som et vittigt hoved sagde, at ikke bare Carl Holst, Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl kunne høre det.

13 år efter at den daværende VK-regering besluttede, at lade staten inddrive skatten i stedet for kommunerne. Som et led i strukturreformen. Som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) stod for som daværende indenrigs- og sundhedsminister. Og som finansminister Kristian Jensen (V) skulle udføre som skatteminister.

Og otte måneder efter at et bredt politisk flertal, også R, S og DF, bakkede op om skatteminister Karsten Lauritzens redningsplan for Skat. Fem måneder efter, at de samme partier nedsatte en advokatundersøgelse til at undersøge sagen om svindel med udbetaling af udbytteskat. Men så begyndte græsset at "gro højlydt". Det har DF altid været mestre i at høre. Og under Mette Frederiksens ledelse er det at lægge øret til jorden og netop høre græsset gro blevet opgraderet hos Socialdemokratiet. At det så også er både Løkke og Kristian Jensen, der måske kan få problemer, lever S selvfølgelig fint med. Selvom S har haft regeringsansvaret i fire af de 13 år.

Politiske sager har det med at tage tid. Skattesagen er et af de mest slående eksempler, for der er ikke sket noget ekstraordinært i det seneste år. For et år siden optrådte Rigsrevisionen og Statsrevisorerne som altid på Folkemødet på Bornholm, og et af hovedemnerne var netop skat. Både skandalen om udbytteskat og om de mange milliarder, Skat ikke kan få inddrevet. Som ikke bare er et økonomisk problem, men også er undergravende for borgernes tillid til den offentlige forvaltning. Den er normalt høj, selvom vi brokker os, men hvis pengene fosser ud af skattevæsenet, kan tilliden også fosse ud af borgerne. Det er farligt for det politiske system.

Det folkelige pres er en af de faktorer, der kan få en politisk sag til at gå hele vejen og ikke ende i en skuffe, selvom der er kritiske bemærkninger fra magtens kontrollanter, Rigsrevision, Statsrevisorer og Folketingets Ombudsmand.

En anden faktor er det politiske pres. Hvor stærkt og vedholdende er det? I sagen om Skat var det ikke særligt stærkt, før det folkelige pres blev stærkt. Mens det i ugens anden store sag, Rigsrevisionens rapport om salget af dele af energiselskabet DONG, har været vedholdende hos især Enhedslisten, DF og dele af Socialdemokratiet med tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen som en af de helt centrale stemmer.

For ham er DONG-sagen da også først "lige begyndt", efter at Rigsrevisionen har udtalt sin kritik. Ved netop at understrege, at man har måttet lægge Finansministeriets vurderinger til grund for sin egen vurdering, fordi oplysningerne flere steder har været tilbageholdt af ministeriet. Rigsrevisionen har med andre ord ikke haft mulighed for at gøre det, som ellers er en af dens fornemmeste opgaver: Selv at vurdere og revidere.

S-gruppeformand Henrik Sass Larsen, der selv er statsrevisor, udtalte modsat sin gamle læremester Nyrup, at sagen nu er slut og tidligere finansminister Bjarne Corydon (S) frikendt.

Nu er det så ikke op til Rigsrevisionen hverken at dømme eller frikende nogen, men at revidere. Så er det op til Statsrevisorerne, også Henrik Sass, at kommentere. Mens det er Folketinget og kun Folketinget, der kan sanktionere.

Så går der politik i den. For det kræver et flertal. Og partierne skal både overveje, om det er politisk opportunt at kræve en sag undersøgt til bunds, eller om det bedre kan betale sig at lade være. Og hvis de beslutter sig til det, skal de overveje prisen for det.

I forhold til DONG er der ikke et flertal for en dyberegående undersøgelse, og græsset gror heller ikke heller så højlydt, men bygen af spørgsmål vil fortsætte. Spørgsmålet er, om de vil blive ved med at fortsætte. Om det vil lykkes kritikerne af salget at finde den rygende pistol.

I forhold til Skat kom flertallet. I sin tid kom det også i Tamilsagen, da CD ikke længere ville redde den daværende Schlüter-regering og udløste den undersøgelseskommission, der endte med at sende Schlüter-regeringen på pension og nu afdøde Erik Ninn-Hansen i Rigsretten. Dengang gik der seks år, fra Ninn-Hansen iværksatte den ulovlige sagsbehandling af tamilske asylansøgere, og til højesteretsdommer Mogens Hornslet afleverede sin rapport. Og undervejs var det op af bakke for kritikerne, for længe var der "ikke fejet noget ind under gulvtæppet", som Poul Schlüter sagde i 1989.

Til gengæld gik der kun et timer, fra Hornslet løftede gulvtæppet og afleverede sin rapport, til både regeringen og Folketingets formand var gået af.

 

Nu groede græsset så højlydt, som et vittigt hoved sagde, at ikke bare Carl Holst og Mette Frederiksen og Kristian Thulesen Dahl kunne høre det.