Det spontane møde er blevet sjældnere

230 lokale til fællesspisning i Harboøre med mad fra andre lande.Foto: Johan Gadegaard

Det spontane møde er blevet sjældnere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Professor mener, at fællesspisninger kan være et åndehul for mennesker i en travl og hyperorganiseret hverdag

Harboøre/Odense: Et hyperorganiseret og skemalagt liv, hvor der sjældent er mulighed for at møde andre mennesker spontant.

Det er ifølge lic. merc. Søren Askegaard, der er professor i forbrugeradfærd og studieleder på Institut for marketing og management på Syddansk Universitet i Odense, nogle af årsagerne til, at fællesspisninger hitter både i Harboøre og store dele af resten af landet.

- Der er en tendens til, at man isolerer sig og lader sig være hængt op af stramt organiserede kalendere, der ikke levner meget plads til at møde andre mennesker spontant. Man kan lukke sig inde i sit familieliv, og her er fællesspisningerne en god måde at åbne op i et ellers meget skemalagt liv, siger professoren om trenden med fællesspisninger, der for alvor er slået igennem i de senere år.

Søren Askegaard peger på, at det spontane møde med "det ukendte" er blevet sjældnere i en digitaliseret verden, hvor algoritmer på internettet er med til at dirigere én hen mod det, man i forvejen har viden om eller sympati for.

Spisning kan være åndehul

- Det tilfældige møde mellem mennesker finder sjældent sted længere. Man sætter sig ikke og taler sammen med fremmede i toget, som man gjorde tidligere, og når man går rundt i byen er det ofte, at man har ørepropper i ørerne og dermed signalerer, at man ikke er interesseret i at interagere med andre mennesker. Men derfor kan man jo godt savne de små overraskelser i hverdagen, siger professoren.

Han peger på, at spisningerne kan være et åndehul i en travl hverdag og et sted, hvor man kan mødes uforpligtende.

- Undersøgelser viser, at man alt andet lige får et dårligere liv af at leve alene, og i kraft med, at vores liv er så skemalagte, så mennesket har et grundlæggende socialt behov, siger Søren Askegaard

Om tendensen med fællesspisninger har spredt sig fra de større byer til de mindre bysamfund eller den modsatte vej, har professoren dog ikke noget bud på. Men han peger på, at fællesspisninger har sin berettigelse i begge typer samfund.

- Selv om der er mange mennesker i en storby, så kan man sagtens føle sig ensom her også. Men hvis fællesspisningerne har spredt sig fra de større byer til de mindre bysamfund, kan det hænge sammen med, at det er nogle, der er flyttet ud fra de store byer og taget ideen med sig, siger Søren Askegaard.

Det spontane møde er blevet sjældnere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce