Særlig haj blev landet i Thyborøn

En rævehaj blev landet i Thyborøn, inden den blev kørt til konservering på Zoologisk Museum i København. Foto: Henrik Carl, Zoologisk Museum

Særlig haj blev landet i Thyborøn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Rævehaj er blevet kørt til Zoologisk Museum i København. Her vil den blive konserveret, så den kan bruges til forskning mange år ud i fremtiden

Thyborøn/København: Det var ikke en helt almindelig landing, der havnede på kajen i Thyborøn i weekenden.

En brislingefisker havde fået en rævehaj i nettet omkring ti kilometer fra kysten ud for Hvide Sande, og sammen med brislingen blev den fire en halv meter lange og døde rævehaj landet i Thyborøn.

- Det er ikke hver dag, at man får en rævehaj i land. Siden begyndelsen af 1800-tallet er den blevet landet omkring 30 gange i Danmark, siger Henrik Carl, der er videnskabelig medarbejder ved Zoologisk Museum i København og projektleder på Fiskeatlas.

Zoologisk Museum hentede rævehajen i Thyborøn mandag, men det var ikke uden sværdslag at få den med til København.

- Vi havde fået at vide, at den kun var 2,70 meter lang. Men det var fordi den var målt uden halen, så reelt var den 4,50 meter lang, og det var lige før, der ikke var plads til den i den bil, vi havde med, fortæller Henrik Carl, der måtte have hjælp fra en kran til at få den løftet ind i bilen.

Ifølge Henrik Carl er rævehajen også en sjælden gæst i Thyborøn. Han kan finde to tidligere landinger af en rævehaj i Thyborøn. Det var henholdsvis i 1942 og 1951. De gange den er blevet landet i danske havne er den hovedsageligt blevet fanget i Nordsøen, men den er også blevet fanget i både Kattegat og Øresund.

Fiskeauktionen i Hvide Sande fik i 2009 en rævehaj ind. Den var 4,6 meter lang, vejede 195 kilo og blev fanget omkring 60 sømil sydvest for Hvide Sande.

Efter rævehajen var blevet landet i Thyborøn blev den kørt til Zoologisk Museum i København. Her ligger den på køl ind til den skal konserveres og fremadrettet bruges til forskning.

- Lige i første omgang ved vi ikke helt, hvad den skal bruges til rent forskningsmæssigt. Men når den først er konserveret, så kan vi bruge den til forskning i flere hundrede år fremover. Noget af det første vi vil gøre er at tage dna- og vævsprøver på den, som skal bruges til aktuel forskning. Men fremadrettet kan der også komme forskere hertil for at studere den. Det er lettere at studere den, når den er på et museum end hvis man først skal ud at fange den. Det kunne eksempelvis være, at forskere om 100 år ønsker at undersøge indholdet af tungmetaller i rævehajer. Så er det muligt at benytte vævsprøver fra den rævehaj, vi har fået ind, siger Henrik Carl.

Ud over at benytte den til forskningsformål kan rævehajen fra Thyborøn også være med til at sikre, at der bliver lavet en præcis beskrivelse af den.

- Vi vil kigge nærmere på den og redigere lærebøgerne, hvis vi konstaterer, at de beskrivelser der allerede findes af den, er forkerte. Der er en tendens til, at man kopierer fra tidligere bøger, når man skal lave beskrivelser, men her har vi et eksemplar, som vi kan kigge på og lave en præcis beskrivelse, tilføjer han.

Henrik Carl vil ikke udelukke, at rævehajen også på et tidspunkt kan blive udstillet på Zoologisk Museum. Samtidig opfordrer han borgerne til at indrapportere til Zoologisk Museum, hvis de får en sjælden fangst i nettet eller på krogen.

Fakta
Rævehajen er en af de tre arter i rævehajfamilien (Alopiidae). De findes i de varmere dele af alle have. Navnet skyldes den lange øvre haleflig. Den kan blive op til 6,5 meter og veje op mod 500 kilo. Den er let genkendelig på den ekstremt lange hale, som de bruger som en pisk, der lammer eller dræber de stimefisk, som de lever af. Rævehajer er meget sjældne i vore farvande, og er ufarlig for mennesker.

Kilder: www.denstoredanske.dk og Fiskeatlas på Facebook

Særlig haj blev landet i Thyborøn

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce