Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Uvurderlig betydning for unge og for lokalsamfundet

Henning Fogde ved Læreruddannelsen & HF i Nørre Nissum, som genem 125 år har haft sin store betydning for egnen. Foto Jørgen Kirk

Uvurderlig betydning for unge og for lokalsamfundet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nørre Nissum Seminarium markerer 125 års jubilæet på torsdag, og tidligere rektor Henning Fogde fortæller om seminariets store betydning

Nørre Nissum: At Ad.L.Hansen for 125 år siden startede en læreruddannelse og dermed et seminarium i Nørre Nissum har haft uvurderlig betydning ikke bare for lokalsamfundet, men også for de tusindvis af unge mennesker, som her har taget en uddannelse her.

Henning Fogde har været rektor på seminariet fra 1985 til 1992. Han kom til Nørre Nissum tilbage i 1964, og han bor her fortsat og er engageret i byen og læreruddannelsens liv. Han kom selv til Nørre Nissum som uddannet lærer, og han kom i en tid, hvor seminariet var i en rivende udvikling.

- På landet gik man fra at gå i skole få gange om ugen til hver dag. Der blev oprettet centralskoler overalt, og der var stor efterspørgsel på lærere. Der blev udbygget hele tiden, og man skal tænke på, at alle disse studerende dengang boede i Nørre Nissum. Det gav jo et liv uden lige med så mange unge mennesker samlet på så lille et sted, husker Henning Fogde.

Og for mange af de unge var et et kæmpe-spring i tilværelsen at tage en læreruddannelse. Det var simpelt hen en chance for at sætte en ny kurs.

- De kom fra et liv - ofte som jeg selv - på landet, hvor der ikke var udsigt til, at der ville ske så meget. Jeg selv gik og spredte møg som 18-årig, og naturligvis tænkte jeg som mange af dem, der kom til at studere her, at det ikke var målet med tilværelsen. Ved at komme på en læreruddannelse fik de chancen for at tage en uddannelse og få et arbejde, som der var anerkendelse af, som der var af lærergerningen dengang. Læreren spillede en rolle i samfundet. Samtidig kom de med i det fællesskab, der var blandt de mange unge mennesker, og det sociale liv, der udspillede sig med masser af foreninger og fritidsbeskæftigelser. Mange fandt deres ægtefælle her, så det var virkelig en omvæltning i livet for mange at komme til Nørre Nissum, siger Henning Fogde.

Ungdomsoprøret kom også til Nørre Nissum. Alt skulle afprøves.

- Det var jo en god ting. Der var også behov for at gøre op med gamle måder at tiltale hinanden på, og at man blev regnet som den, man var, og ikke som den rolle, man nu havde.

Henning Fogde mødte også den såkaldte og ofte berømmede Nissum-ånd.

- Jo, der var en speciel form for sammenhold i Nørre Nissum. Det var jo et landsby seminarium, og man var nødt til at stå sammen i "kampen" med by-seminarierne. Skulle der ske noget her, så skulle vi selv gøre det, og det gjorde vi så. Der er gennem tiden opstået rigtig megen nytænkning i Nørre Nissum drevet af, at det var nødvendigt for at bevare læreruddannelsen.

Nørre Nissum Seminarium har gennem tiden også været gennem mange eksistens-kampe, når der skulle nye strukturer på læreruddannelsen, og her har der været brug for Nissum-ånden.

- Jeg husker specielt under den tid, hvor jeg var rektor, at det endte ud i et opgør mellem Herning og os - et opgør, som vi overhovedet ikke var begejstret for. Jeg havde masser af politiker-besøg i tiden op til, at afgørelsen skulle falde. Det var virkelig en grim tid, mens det stod på. Det endte så med, at Herning blev lukket, og vi kunne fortsætte. Vi har gennem alle årene skulle kæmpe for at bevare et seminarium i en landsby frem for i en større by. Men læreruddannelsen har haft enorm betydning for egnen her med de mange lærere, der blev uddannet her, og som engagerede sig i lokalsamfundet, siger Henning Fogde.

Så mange skolefolk samlet det samme sted betød også, at der opstod tanker om flere skoler. Der skabtes grundlaget for et par nye efterskoler.

- Der skulle også være uddannelse til de unge, som måske ikke lige har det nemmest i tilværelsen. I gamle dage fik de lov til at sidde i fred på bagerste række i klassen, men sådan skulle det jo ikke være. Derfor er jeg glad for, at der i Nørre Nissum opstod flere nye efterskoler med specielt indhold.

Men det var ikke kun de unge, der skulle laves uddannelse for. En journalist fra Jyllands Posten fik fremprovokeret et nyt initiativ, da han engang var på gennemrejse i Vestjylland og kom gennem Nørre Nissum. Han undrede sig over et nærmest lukket område, som kun henvendte sig til unge studerende.

- Det gjorde, at vi var nogle, der satte os sammen og fandt ud af, at der også kunne gøres noget for den ældre generation. Samtidig var der tanker om at ændre højskoleloven, og da vi fik det bekræftet, opstod muligheden for at lave en højskole for den ældre generation med korte kurser. Det blev til Den Jyske Pensionisthøjskole, som nu hedder SeniorHøjskolen. Og man må sige, det blev en succes. Klientellet har gennem tiden ændret sig fra pensionister, der endelig fik en chance for at få et kort højskoleophold, til i dag, hvor det ofte er uddannede seniorer, som får sig en oplevelse i fællesskab. Og godt for skolebyen Nørre Nissum har det været.

Henning Fogde stoppede som 62-årig på seminariet, og han har siden beskæftiget sig med rigtig meget andet. Men han følger naturligvis med i, hvad der foregår. Og den seneste udvikling, hvor der ikke er en lokal ledelse i Nørre Nissum, bryder han sig ikke om.

Det er en følge af, at læreruddannelsen kom ind under VIA, og ledelsen er dermed rykket væk fra Nørre Nissum.

- Jeg siger ikke, at der ikke skulle ske en udvikling på læreruddannelsen, for det skulle der. Den er også bedre gearet i dag til for eksempel en mere selvstændig og også international uddannelse for de studerende, som så heller ikke så ofte bor i Nørre Nissum længere. Så noget skulle der ske. Men at der ikke er en lokal høvding er ikke godt. Selv om man enten ikke kunne eller kunne lide den lokale ledelse, så vidste man, hvem man skulle henvende sig til, hvis der var spørgsmål, eller der skulle tages beslutninger. Det er vanskeligere i dag, hvor telefonen ofte tages i Aarhus, siger Henning Fogde.