Der var altid kaffe og hjemmebag hos Jane Aamund

Jane Aamund bød altid på kaffe og hjemmebagte boller, når den lokale presse var på besøg. Arkivfoto

Der var altid kaffe og hjemmebag hos Jane Aamund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forfatteren og journalisten Jane Aamund kendte i høj grad til pressens arbejdsvilkår, og hun stillede gerne op, når den lokale presse ønskede at høre nyt fra den populære forfatter. Der var altid kaffe og hjemmebag på det stilfuldt dækkede stuebord. Til sidst kunne hun dog kun give kortere interviews på grund af sit svigtende helbred.

Nørre Nissum: Forfatteren og journalisten Jane Aamund døde i denne uge, og den populære forfatter boede de sidste 20 år af sit liv på Lemvigegnen. Kun afbrudt af et par enkelte, kortvarige afstikkere til henholdsvis Gilleleje og Charlottenlund.

Den lokale presse var altid velkommen til at besøge Jane Aamund for at høre nyt. Hvad enten det drejede sig om en ny bog, bopælsplaner eller f.eks. nærdødsoplevelser, som hun desværre havde nogle stykker af i den sidste tid.

Der var garanti for perfekt servering fra Jane Aamund selv, når man aflagde et besøg.

Der var dækket op på det lille bord i stuen med gammelt, flot porcelæn og som regel stofserviet. Hun havde ofte bagt boller, og der var også tit købt en kage fra bageren. Kaffen blev skænket af en flot kaffekande af porcelæn.

Der kunne ikke sættes en finger på noget i stuen. Der var ryddet op overalt. Hendes hunde - eller katte, som hun havde de sidste år - gik roligt rundt og sonderede terrænet og snusede lidt til avisens udsendte.

Den sidste gang, jeg besøgte hende, kunne hun ikke længere selv spise almindelig mad. Hun levede af sondemad. Hun havde alligevel bagt boller udelukkende til journalisten. Hun lagde ikke skjul på, at det pinte hende, at hun ikke længere kunne spise. Hun satte pris på god mad. Men hun klynkede ikke. Hun gav aldrig udtryk for, at man skulle have ondt af hende, selv om hun konstant blev ramt af helbredsmæssigt modgang.

Den sidste gang måtte journalisten også selv hente kaffen ude i køkkenet - hvilket selvfølgelig var helt i orden. Hendes kræfter rakte ikke.

Jane Aamund
Forfatteren og journalisten Jane Aamund var født i 1936.

Hun udgav 44 bøger, når alle typer udgivelser tælles med. Hun debuterede som skønlitterær forfatter i 1977 med "Bag damen stod en Christian". Blandt hendes mest kendte romaner er bøgerne om hendes Lemvig-slægt, "Vesten for måne" og "Udlængsel".

Jane Aamund fik en lang række priser for sit arbejde. I 1998 blev hun hædret med De Gyldne Laurbær for "Colorado Drømme". I 1997, 1998, 1999 og 2004 blev hun kåret som Danskernes Yndlingsforfatter - valgt af læserne gennem boghandlerkæden Bog & Idé. I 1997 fik hun Den Berlingske Fonds Journalistpris.

Hun blev ansat som journalist på Berlingske Aftenavis i 1968, og hun var tilknyttet koncernen som enten fastansat eller freelancer frem til 1998.

I 1999 købte hun ejendommen Lille Kamstrup i Nørre Nissum. De første år boede hun delvist i det vestjyske. Fra den 1. januar 2003 havde hun folkeregisteradresse i Nørre Nissum. Hun solgte Lille Kamstrup i foråret 2005 og flyttede til Gilleleje i Nordsjælland.

Savnet af Lemvigegnen var dog for stort. I foråret 2007 flyttede hun til Lemvig. Hun var i en periode bosat i Charlottenlund, men hun beholdt huset i Nørrebjerg i Lemvig, som hun flyttede tilbage til. Hun byggede et nyt hus i Nørre Nissum, som hun flyttede ind i sidste år.
I en lang årrække - indtil kræfterne slap op - signerede Jane Aamund altid sine nye bøger i Lemvig Boghandel. Arkivfoto
I en lang årrække - indtil kræfterne slap op - signerede Jane Aamund altid sine nye bøger i Lemvig Boghandel. Arkivfoto

Et fair krav

Hun havde ikke noget imod at blive fotograferet, men hun ville vide det på forhånd, når pressen kom på besøg. Ellers betragtede hun det som uprofessionelt. Det var absolut et fair krav. Hun ville tage sig godt ud på billeder. Til gengæld var hun med på fotografens ideer til lokation. Hun havde f.eks. ikke noget imod at blive fotograferet ude ved sin mors slægtsgård, Nørre Vinkel ved Lemvig, da vi skulle tale om hendes Lemvig-bog "Vesten for måne".

Der var heller ingen problemer med at køre en tur fra Lemvig til Nørre Nissum, da hun var i færd med at bygge et nyt hus i Nørre Nissum. Det blev til et foto med det delvist færdige hus i Grummesgårdsparken i baggrunden. Den halvkraftige vind truede med at blæse den skrøbelige Jane Aamund omkuld, men så bad hun bare om journalisten arm, så hun kunne komme sikkert fra bilen hen til det sted, hvor billedet skulle tages.

Hun fortalte levende om sine bøger og oplevelserne på Lemvigegnen, som hun holdt så meget af. Til sidst var der tale om korte interviews. Kræfterne rakte ikke til mere. Den sidste gang måtte hun sige farvel og tak efter en halv time. Men her havde hun også fortalt entusiastisk om både bøger, ulve i Danmark og MeToo-bevægelsen.

Hendes bøger var populære. De solgte i mange eksemplarer, og hun blev f.eks. fire gange kåret som Danskernes Yndlingsforfatter af boghandlerkæden Bog & Idé. Det var dog ikke altid, at anmelderne delte læsernes begejstring for hendes bøger. Det kunne godt nage hende.

På dette arkivfoto fra 2002 er Jane Aamund fotograferet ved sin mors slægtsgård i Lemvig, Nørre Vinkel. Hun var bevidst om at tage sig godt ud på billeder. Arkivfoto
På dette arkivfoto fra 2002 er Jane Aamund fotograferet ved sin mors slægtsgård i Lemvig, Nørre Vinkel. Hun var bevidst om at tage sig godt ud på billeder. Arkivfoto

Fotografisk hukommelse

"Jeg skriver, så almindelige folk kan forstå det", svarede hun på den slags kritik.

Hun var til gengæld glad, når folk stoppede hende på gaden for at høre, hvornår hendes næste bog udkom. Hun var ligeledes glad for at holde foredrag og møde læserne ad den vej, men det havde hun hverken stemme eller kræfter til de sidste år.

Hun havde en nærmest fotografisk hukommelse, hvilket ofte hjalp hende, når hun skulle skrive om sine egne oplevelser fra fortiden. Hun fortalte, at hvis hun som barn havde oplevet et rum, så kunne hun som voksen skrive helt detaljeret om rummet. Hun kunne huske alt. Ikke nogen dårlig egenskab at være i besiddelse af, når mange af ens bøger bygger på selvoplevede ting.

Hun levede hele sit liv af at skrive. Og skrev måske også for at leve. Hun kunne fortælle om, hvordan hun sad med den bærbare computer i skødet og skrev på livet løs, mens hun havde iltmaske på. Det er trods alt noget af en præstation. Hendes skriverier - både bøger og artikler - holdt modet oppe på hende.

Nu er den lattermilde forfatter her ikke længere. Hun vil blive savnet af læserne.

Der var altid kaffe og hjemmebag hos Jane Aamund

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce