Vi bruger cookies!

folkebladetlemvig.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.folkebladetlemvig.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Den hårde tur ind i sorgens rum

Organisationen Børn, Unge & Sorg holdt i aftes caféaften i Struer for blandt andet at gøre opmærksom på de tilbud, den har. Læs mere om dem på www.bornungesorg.dk Foto: Johan Gadegaard

Den hårde tur ind i sorgens rum

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ti unge kvinder mødtes i aftes for at høre og ikke mindst tale om det at miste dem, man har allermest kær.

Struer: Det er på en og samme tid fuldstændig umuligt at fatte og noget, der rammer så dybt, at man længe efter har svært ved at få det ud af hovedet igen.

De personlige beretninger, som torsdag aften kom på bordet på Struer Bibliotek, var på ingen måde at finde i afdelingen for eventyr, kogebogsstof eller krimier.

De var taget ud af en til tider nådesløs og ubarmhjertig virkelighed, der intet har tilovers for hverken retfærdighed eller ønsket om bare en lille smule mening. 

En virkelighed, hvor en ung datter skal kunne tackle det mere end surrealistiske tilfælde at kende sin mors præcise dødsdato.

En virkelighed, hvor en ung datter ender med at blive mor for sin egen mor, fordi kræften har pillet alt ud af hende.

En virkelighed, hvor en af dem, man elsker allermest her på jorden, dør alt for tidligt.

- Jeg tænker stadig på hende hver dag. Jeg savner hende og kan græde som pisket, men jeg har mere og mere fundet ud af at være i sorgen, fortalte Rikke Kimie Andersen, hvis mor døde i 2014 efter at have fået konstateret den meget aggressive form for muskelsvind ALS.    

Jeg kunne tælle ned. Nu havde jeg to fredage tilbage med min mor. Nu var det andensidste gang, jeg så hende.
Rikke Kimie Andersen, frivillig i Børn, Unge & Sorg.

Hvorfor os?

Moren døde 9. januar. En dato den i dag 26-årige datter kendte på forhånd, fordi moren havde valgt at tage herfra ved hjælp af et assisteret selvmord i Schweiz.

- Jeg kunne tælle ned. Nu havde jeg to fredage tilbage med min mor. Nu var det andensidste gang, jeg så hende, sagde Rikke Kimie Andersen:

- Jeg tænkte rigtig meget, hvorfor os? Hvad fanden har vi gjort for at blive ramt af det her? Jeg kunne ikke forstå det.

Grunden til, at Rikke Kimie Andersen, der bor i Aarhus, torsdag aften var at finde i Struer, er, at hun er frivillig i organisationen Børn, Unge & Sorg. 

Det er hun blandt andre sammen med Stine Andersen - ligeledes fra Aarhus - som i aftes også fortalte sin historie. En historie om en mor, der i 2011 døde af kræft.

- Hun havde det rigtig skidt og var på et tidspunkt svundet meget ind. Jeg endte med at blive mor for min mor, og det er bare ikke noget, man skal, fortalte hun.    

En god følelse

De to unge kvinders beretninger var omdrejningspunktet til en caféaften om unge og sorg, som det hed i invitationen.

En invitation, som ti ligeledes unge kvinder, der også har mistet en nær, havde taget imod.

De nøjedes dog langt fra "bare" med at lytte. De spurgte ind til konkrete problemstillinger i deres egen sorg og begyndte også at udveksle erfaringer på tværs.

- Det er jo ikke lige det, man bringer op i frokostpausen, og så er det bare en lettelse at høre, at andre har det på samme måde som en selv, sagde Sofie Nygaard Bang.

Hun kom til caféaftenen med sin søster Janni - begge fra Lem - og det er faktisk ikke første gang, de har deltaget i en sådan aften.

- Det giver bare en god følelse at tale med andre mennesker i samme situation, sagde Sofie Nygaard Bang.

- Det er ikke det samme at snakke med sine veninder, for hvad skal de lige sige, og så har det altså en super god effekt, at det er unge til unge. Man åbner op på en helt anden måde, tilføjede Janni Nygaard Bang.