Mens vi venter på budgettet

Det bliver formentlig i denne uge, at politikerne i byrådet i Holstebro finder ud af, om de kan nå hinanden i et bredt budgetforlig. Det ser unægtelig svært ud. Mens SF og Radikale er klar til at hæve skatterne med 0,3 procent, mener de borgerlige partier, at man godt kan komme i mål uden en skattestigning. Midt i det hele sidder borgmester H.C. Østerby (S) og skal få enderne til at mødes - eller i det mindste så mange som muligt. Uanset ideologi er de faktuelle forhold, som politikerne kigger ind i, ens. Den økonomiske situation er så tilspidset, at kommunen har indført ansættelsesstop, og flere af de tunge økonomiske udvalg kan slet ikke holde deres budgetter. Naturligvis vil en skattestigning kunne hjælpe lidt på både kort og længere sigt. Men en skattestigning løser bare ikke kommunens grundlæggende problemer. Der vil fortsat komme flere ældre, der har behov for pleje. Der vil stadig være børn, der skal passes og siden have undervisning i en af landets billigste folkeskoler. Og der vil fortsat komme udgifter til dyre sociale sager, der vil presse budgetterne. Enten er man nødt til at skære opgaveporteføljen til - alternativt er man nødt til at sætte al sin lid til, at regeringen hurtigst muligt får lavet en ny udligningsordning, der for alvor får flyttet penge rundt mellem de kommuner, der har penge - og dem der fattes. Politikerne håber naturligvis på det sidste, da det aldrig populært at skulle skære eller lukke ned for tilbud. Problemet er bare, at budgettet er en bunden opgave, og det ikke kan laves på lyserøde håb om fremtiden. Politikerne i Holstebro har et fælles ansvar for den økonomiske situation. Langt de fleste af de seneste mange års store investeringer er taget i fællesskab, og der påhviler derfor alle partier et ansvar for at få lavet ikke bare et budget – men også et realistisk budget, hvor man ikke allerede ved første budgetopfølgning kan ane konturen af en potentiel katastrofe.