Debat

Annonce
Leder For abonnenter

Hvis du er engageret i frivilligt arbejde, så har du også mødt dette monster

Debat For abonnenter

Hvor meget ville du selv ofre?

Der mange måder at støtte ukrainernes kamp mod den russiske overmagt på. Man kan læne sig tilbage i stolen og vide, at man via skatten har været med til at sende både våben og nødhjælp afsted. Man kan også som mange har gjort og gør, donere et ekstra beløb til en af de mange indsamlinger, der finder sted stort set hele tiden. Og så er der Mikael Schiermer fra Hjerm, der har gjort det til sin livsmission at hjælpe. Han er stoppet med at arbejde for at samle hjælp ind på fuld tid. Han har brugt de penge, som familien ellers skulle bruge på at renovere huset i Hjerm, på at hjælpe soldaterne ved fronten. Det var der nok mange, der ikke ville slippe godt fra derhjemme - men han har gjort det, fordi han ikke kan lade være, og fordi det nytter. Nu behøver man naturligvis ikke at sælge alt sit jordisk gods for at støtte ukrainernes frihed, men dedikationen og viljen til at sætte om ikke alt - så rigtig meget - på spil for en konflikt så langt væk, er på alle måder prisværdig. Og for mange sikkert også en smule uforståeligt.

Debat For abonnenter

Derfor kan en mølle være en god ide lige der, selv om det er en dårlig ide få kilometer væk

Verdens højeste mølle og verdens største vindmøllelaug.

Bolig

Klumme: Gaverne, der bliver ved med at give

Ude i vores have står en gammel gave. Engang har nogen plantet et æbletræ af sorten ingridmarie. På et tidspunkt har nogen podet to andre sorter, så i vores 28 år på matriklen har vi kunnet plukke tre slags æbler fra samme træ.

Læserbrev

Sæt kommunerne fri: Lokale udfordringer skal løses lokalt

Leder For abonnenter

For nogle er Nørre Nissum en attraktion - for andre er det en god grund til at tage til Silkeborg

Det er ikke en stramning at påstå, at den lokale læreruddannelse er i en krise. Måske ikke akut livstruende, men søgningen mod uddannelserne i Nørre Nissum og Holstebro har været faldende. Og da den seneste statistik over kvote 2-ansøgningerne blev offentliggjort, stod det klart, at de lokale uddannelser har mistet yderligere en del af grebet om de unge uddannelsessøgende. At en større andel af de 70 ansøgere til uddannelserne har ”vores” læreruddannelser som deres førsteprioritet i forhold til dem, der søgte ind sidst, er en beskeden trøst. Det er også svært at bevare den optimisme, som Elsebeth Jensen, der er uddannelsesdekan for læreruddannelsen i VIA, i en pressemeddelelse giver udtryk for. Den baserer sig på, at flertallet af de lærerstuderende kommer via Kvote 1, hvor der endnu ikke har været ansøgningsfrist.

Læserbrev

Vi fortsætter den danske støtte til Ukraine

Annonce
Leder For abonnenter

Hvis den ikke er helt gal på akutafdelingen, så er den hvert fald helt gal med arbejdsklimaet

Det var muligvis bare et tilfældigt sammentræf. Men onsdag udsendte regionshospitalet i Gødstrup en pressemeddelelse, som slog fast, at patienterne roser akutafdelingen i den årlige undersøgelse af patientoplevelser. Det skete "tilfældigvis" samme dag, som det også kom frem, at overlæge Anders Møllekær havde sagt sin stilling som overlæge op på akutafdelingen.

Læserbrev

Om at tale op - eller ned

Leder For abonnenter

Umiddelbart er det urimeligt men måske alligevel en diskussion værd

Offentlig transport er et evigt diskussionsemne, da det sjældent kan hænge sammen økonomisk.

Annonce
Læserbrev

Det skal være muligt at trække sig værdigt tilbage

Læserbrev: Som formand for HK MidtVest var jeg ved at få kaffen galt i halsen, da jeg forleden kunne læse, at den nye regering ikke vil love en udvidelse af seniorpensionen.

Læserbrev

Udleder vindmøller skadelige stoffer til miljøet?

Leder For abonnenter

Landets kommuner bør kunne lære noget af Lemvig - og af det private arbejdsmarked

Det er umiddelbart svært at kopiere den opskrift, som gang på gang giver Lemvig Kommune en flot placering i bunden af listen over kommunale medarbejderes sygefravær. Hvis man spørger kommunaldirektør Lars Keld Hansen, lyder svaret, at kommunen ikke gør noget specielt, men at sygefraværet blot altid har været lavt i forhold til landets øvrige kommuner. Men selv om der måske ikke ligger en drejebog for at holde sygefraværet nede, så bør flere af landets kommuner i det mindste stille det åbenlyse spørgsmål: Gør vi noget forkert, når de nu i Lemvig har markant lavere sygefravær? Gennemsnitligt har medarbejderne ved Lemvig Kommune godt to fraværsdage mindre om året end deres gennemsnitlige kollega i resten af landet. I de mest sygdomsplagede kommuner er medarbejderne fraværende en hel arbejdsuge mere end lemvigerne hvert år, og den forskel rummer et stort potentiale, som det fremgår af en nylig analyse foretaget af DA, Dansk Arbejdsgiverforening.

Læserbrev

Nu må der stabile bevillinger til

Annonce
Debat For abonnenter

Et russisk dilemma i Holstebro

Der er formentlig asylsager, der er lette at afgøre. Og så er der dem, hvor der ikke rigtig findes nogen god løsning. Til den sidste kategori hører sagen om Gennadii Oliinyk og hans familie, som Dagbladet beskrev mandag. Han er russisk statsborger - også selv om han aldrig har lagt noget som helst i det. Hans pas er russisk, og så kan hans hjerte jo være nok så ukrainsk. Det gør ham ikke til ukrainsk statsborger, og dermed kan han slet ikke komme i betragtning til asyl under særloven for ukrainske krigsflygtninge. Der er andre problemer i manden og familiens sag. De er kommet før særloven trådte i kraft eksempelvis, og på den måde er sagen jo ganske simpel. Men modsat mange andre, der søger asyl i Danmark, og som ikke lever op til kravene om beskyttelse, er der et dilemma, der er vanskeligt at se sig ud af. Sender man ham ”hjem”, vil det være til Rusland, hvor han risikerer at komme til fronten og kæmpe mod de ukrainere, som vi støtter massivt både økonomisk og moralsk. Det er et reelt dilemma. Skal vi potentielt fodre fjenden med mandskab?

Læserbrev

Fiskebuffeten skal lukkes for den sorte dræber

Debat For abonnenter

Det er spørgsmålet om én person er nok til den store opgave

Bosætning er det altoverskyggende problem, når man kommer væk fra de større byer og kommuner. Faldende befolkningstal betyder færre penge og vanskeligheder med at opretholde den offentlige service, og det betyder, at de dårlige ting bider sig selv i halen. Jo færre tilbud, jo mere fraflytning og mindre tilflytning.

Annonce
Læserbrev

Om dømmekraft og vindmøller

Leder For abonnenter

Charlotte bryder med et tabu, som vi burde tale meget mere om

Det er i dag tre år siden, den daværende regering sendte landet ind i den første af de store corona-nedlukninger. Isolation, forbud og restriktioner er nu lykkeligvis blot et fjernt minde. Mange af er os er for længst vendt tilbage til en helt almindelig hverdag, hvor der ikke engang bliver kigget skævt efter dig, når du undlader at spritte hænderne af ved indgangen til supermarkedet eller kommer til at hoste i toget. Det er på alle måder et sundhedstegn for samfundet og en grund til at glæde sig. Men der er også mennesker, som har fået deres tilværelse ændret markant af coronaen. Nogle er plaget af senfølger af sygdommen. Andre er plaget af senfølger af nedlukninger og isolation. Og det er de sidste, denne leder handler om. De ensomme, der havde det sværest, før coronaen ramte, og som aldrig er kommet videre.

Leder For abonnenter

Ligestillingen måles ikke i bronze. Den måles i handling

Er der en kønsskævhed i de skulpturer, der er opstillet i det offentlige rum? Bestemt. Er det et problem? Næppe - og selv hvis nogen mener, at det skam er et problem, så er det maksimalt i kategorien af et meget, meget lille et af slagsen. Bevares, det er altid let at hakke på fortidens synder, og måle fortidens gerninger med nutidens øjne. Ja, det er ligefrem blevet en hel industri, hvor folk mødes både i det rigtige og det virtuelle liv for at diskutere, hvor skævt det ene og det andet er ud fra tesen om, at føler alle sig ikke lige akkurat på sidste millimeter lige meget hørt, set og støbt i bronze, så er det udtryk for et undertrykkende patriarkalsk samfund. Kvinder har meget at kæmpe for endnu. Der er mange steder, hvor der stadig er problemer og undertrykkelse. Der er stadig alt for mange kvinder, der bliver udsat for psykisk og fysisk vold i hjemmet, der bliver tvangsgift og religiøst undertrykt. Og kvinder er stadig underrepræsenteret i topledelser og politik - om end det her er mere uklart, om det alene skyldes, at mænd holder kvinderne nede.

Læserbrev

Flere turister giver flere penge i statskassen

Leder For abonnenter

Det kan være dyrt at spare, og det her bør kommunen lave om på

De handlende i Lemvig Kommune vejrer morgenluft. Gennem de senere år har forretninger og virksomheder tabt handelen med Lemvig Kommune, fordi Lemvig Kommune indgår i et bredt samarbejde med andre kommuner i Jylland og på Fyn om fælles indkøb.

Leder For abonnenter

DR har stadig et problem med at forstå provinsen

Danmarks Radio havde engang et ganske glimrende satireprogram med titlen Selvsving. I introen lød det konsekvent; "Det er altså ikke Deres radio, der er noget galt med - men hele Danmarks Radio". Mandag blev det første af programmerne "Støjbergs stemmer" vist, og det bekræftede, at der stadig er noget galt med hele Danmarks Radio. "Støjbergs stemmer" er ikke markeret som satire - hvad det burde - men bliver præsenteret som en dokumentar, hvor man blandt andet følger to amatørradioværter fra et andet medie, der vil tage livtag med DR’s enøjede syn på provinsen og dets borgere. Programmet er ganske vellykket, hvis man synes Støjberg er forfærdelig og abonnerer på, at alle hendes vælgere kører i amerikanerbiler, arbejder på skrotpladser og skyder skylden for alverdens ulykker på København. Men programmet kommer ikke synderligt langt i sin undersøgelse af, hvad Støjberg kan - og hvad Danmarksdemokraternes appel er for rigtig mange mennesker. Det er nærmere en udstilling af en begrænset flok ihærdige Inger-støtter, der ikke får mulighed for at reflektere ret meget - pakket ind i en kærlig dokumentarisk omfavnelse.

Leder For abonnenter

Hvis du skal gøre dig forhåbninger om at få en taxa i landdistrikterne, må loven laves om

Transportminister Thomas Danielsen (V) er positivt indstillet over for en liberalisering af hyrevognsloven, så det på den ene eller anden måde bliver muligt for private at bijobbe med persontransport. Det kunne du læse om i gårsdagens udgave af Avisen Danmark. I den konkrete sammenhæng, taler ministeren om muligheden for særregler for de små ø-samfund, hvor det mange steder i dag er helt umuligt at få en taxa. Men udfordringen med hyrevogne er langt større end blot ø-samfundene. I store dele af de tyndest befolkede områder må man enten vente urimeligt længe på en taxa eller helt opgive at få fat i en. Det har vi skrevet om flere gange, blandt andet med afsæt i sommerlandet, hvor restauratører og campingejere længst væk fra hovedbyerne kender alt til, at deres kunder ikke kan blive hentet og bragt.

Læserbrev

Vi står på tærsklen til at miste det åbne land

Debat For abonnenter

Derfor er den bundne post en af de store glæder ved mit arbejde

Siden 1984 er der blevet uddelt Lemvig Prisen i Lemvig Kommune, og eftersom det står skrevet i vedtægterne for prisen, at redaktøren for det lokale dagblad er med i det udvalg, der finder den endelige prismodtager, har undertegnede siden 1989 haft den glæde hvert år at være med til at udpege prismodtagerne.

Annonce
Annonce
Bolig

Klumme: En, to, tre - og så var man voksen

I sommer flyttede jeg ind hos min kæreste. Vi flyttede ikke sammen. Jeg flyttede ind hos ham. Det var af en eller anden grund en vigtig sondring for mig. Og derfor har jeg også, som min mor har lært mig, beholdt min lejelejlighed i København.

Læserbrev

Med ryggen mod muren - vi er nødt til at prioritere i vores sundhedsvæsen

Leder For abonnenter

Krise i håndboldklubben: Trods et uopslideligt engagement har John Mikkelsen noget at bevise

Det er umuligt at forestille sig, at der findes nogen, der kærer sig mere om håndboldklubben TTH Holstebros ve og vel end direktør John Mikkelsen. Ikke alene er han opvokset i klubben, har spillet rekordmange kampe for den og været med til at udvikle den fra landsbyforening til professionel sportsforretning med bred interesse og millionbudgetter. Han står også i første linje i alle tænkelige klubsammenhænge. Han har så at sige en energisk finger med i alt, hvad der foregår. Det er forbilledligt og prisværdigt at se en direktør, der samtidig er så meget klubmand og bestemt ikke er bange for at engagere sig dybt i driften. Men det har også sin pris.

Annonce
Læserbrev

Hvad er en billig og bæredygtig el- og varmeforsyning?

Debat

Det er faktisk temmelig deprimerende

Der er noget, som på en eller anden måde ikke helt hænger sammen. I undersøgelse på undersøgelse bliver Danmark kåret som et af verdens lykkeligste lande - hvis ikke verdens lykkeligste. Samtidig viser en ny undersøgelse, at 11 procent af alle voksne borgere i Holstebro Kommune inden for det seneste år har indløst mindst en recept på antidepressiv medicin. Galgenhumoristisk kan man påstå, at vi er så lykkeligt et land, fordi vi er gode til at dele medicin ud til de borgere, der er knap så lykkelige.

Leder For abonnenter

Kommunalpolitiker - her er en af dine fornemste opgaver i denne periode

I onsdagens avis kunne du læse om, at en stor procentdel af de ældre har antidepressiv medicin med i den daglige pilleæske. 11 procent i Holstebro Kommune. I Struer og Lemvig en knivspids mere med 12 procent.

Læserbrev

Adressebeskyttelse giver ytringsfrihed

Leder For abonnenter

Promillegrænsen er ligegyldig, hvis det er socialt acceptabelt at ignorere den

Det er fuldstændig underordnet, om grænsen for alkohol i blodet under bilkørsel ligger på 0,8, på 0,5 eller på et rundt nul, hvis det samtidig er socialt acceptabelt at overskride den. Det giver sig selv, at effekten af lovgivningen hænger nøje sammen med vores lyst til at overholde den. Heldigvis er der i samfundet en bred fordømmelse af spritkørsel. Men som du kunne læse i Avisen Danmark i går, så har der faktisk over de seneste år været en markant stigning i antallet af unge, der svarer, at de har kørt spirituskørsel. Og det er en bekymrende udvikling.

Leder For abonnenter

I dag ryger store bededag og så kan ørerne forhåbentlig få lidt ro

I dag viser flertalsregeringen sin magt. Uanset at oppositionen er modstandere, ryger store bededag på de udtjente helligdages losseplads. Danskerne må sige farvel til en fridag, og velkommen til meget, meget lidt ekstra arbejde i løbet af et år. Uanset om man mener, at afskaffelsen af bededag er god eller dårlig idé. Uanset om man tror på, at den giver den forventede indtægt eller ej, så bliver det dejligt ikke at skulle bruge mere tid på debatten. Hele det politiske Danmark synes at være gået i selvsving af en debat, der aldrig burde være kommet ud af kontrol. Dette land har større og vigtigere opgaver at fokusere på, end om regeringen har lov til at gøre, som den har flertal til. Fagbevægelsen har med sit forslag om en folkeafstemning om bededagen - rent faktisk bakket op af flere partier - formentlig også sat rekord i kortsigtet populisme. Hvad bliver det næste, vi så skal stemme om? Om vi skal donere de gamle eller nye Leopard-kampvogne til Ukraine? Senest har flere partier - ved at sige, at de vil droppe den såkaldte clearingsaftale i Folketinget - forsøgt at gøre livet for regeringens forslag yderligere vanskeligt, selv om det ikke ændrer ved, at flertallet er på plads.

Annonce