Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Coronaen rykker tættere på

Det har været endnu en uge i coronaens tegn her i Lemvig - også selv om smitten endnu ikke er nået til Lemvigegnen i omfattende grad. Vi har hørt om ganske få tilfælde. Faktisk kunne vi i denne uge fortælle, at Lemvig Kommunes ældre- og sundhedspleje har det første eksempel til gode endnu. Det kunne du for eksempel også læse om her i avisen, da kommunen fortalte om en blind alarm. Det er en af de artikler, jeg vil anbefale dig at læse, hvis du ikke allerede har gjort det. Men coronaen præger alligevel vor hverdag. Alle aktiviteter er stort set indstillet, og mange planlagte arrangementer bliver ikke til noget. Helt hen på sommeren er de første aflysninger allerede ude. Så det præger vor hverdag. Mange har stadig travlt på arbejde, men der bliver alligevel flere og flere ledige. Masser arbejder hjemmefra. Skoler og dagtilbud klarer sig med nødpasning. Vi venter alle på, at der så småt lukkes op igen, men det kommer til at tage tid, og vi må også forvente, at smitten på et tidspunkt kommer til Lemvigegnen i mærkbar grad. Vi kan håbe, vi undgår det, men realistisk set må den ankomme på et tidspunkt. Den er meget tæt på. Så tæt på som i Holstebro er den en større del af hverdagen - ikke mindst på sygehuset Du kan følge udviklingen tæt her i dit lokale dagblad, som vi håber, du bakker op i en tid, hvor der er brug for det.

Debat

Debat: Coronakrisen skal ikke gøre os naive

Vi kender melodien: Når det går godt ender pengene i lommerne på private, når det går skidt ender regningen hos samfundet. Smart, og måske netop lidt for smart, for der er stor forskel på brancher og virksomheder. Mens vi bekymrer os om sårbare virksomheder og risikoen for mistede arbejdspladser, vil Danske Bank sende 7,3 milliarder kroner ned i baglommen på aktionærerne. Nu har de vist lagt en smartere spinstrategi. Beslutningen er udskudt, men vi er hverken idioter eller naive. De mange penge i Danske Bank, Nordea og andre virksomheder med tårnhøje profitter finder snildt vej til aktionærerne på et andet tidspunkt. Hvad med lidt ægte samfundssind, hvor erhvervslivet i stedet hjælper hinanden? Sæt aktieudbytter, gyldne håndtryk og monsterlønninger til direktionsgangen på coronapause. Hvad med de 342,5 milliarder, efter skat, som danske virksomheder havde i overskud, alene i 2017. Fra 2014 til 2018 steg virksomhedernes egenkapital med 38 procent, fra 2.100 milliarder til 2.900 milliarder. Vis samfundssind, og opret en fond, som skal hjælpe virksomheder i nød. Hvis det er for svært, så giv pengene til staten. Dansk Industri, Dansk Erhverv og de borgerlige med Venstre-liberalisterne i spidsen ønsker nu et stærkt engagement fra samfundet i virksomhederne. Milliarder af skattekroner spændes ud som sikkerhedsnet for virksomheder i alle størrelser. Det er godt og helt nødvendigt. Hvis mennesker er ved at drukne, skal man kaste redningskranse ud og ikke stå handlingslammet tilbage med tanker om prisen på redningsaktionen. Men på et tidspunkt skal regningen betales. Vi er i samme båd, bliver der sagt, men de stærkeste økonomiske overarme, skal ro mest. Arbejdsgiverne og de borgerlige plejer at råbe op om, at det ”dyre” velfærdssamfund er et blybælte om livet på virksomhederne. Coronakrisen afslører at, de nu samstemmende forlanger flere og flere korkbælter udleveret for at holde sig flydende. Vi skal betale vores skat med glæde, og virksomhederne skal begejstret bidrage med selskabsskat. Aftale?

Debat

Debat: Medier skal have hjælp til at løfte deres opgave

For private publicistiske medier er det langt fra ideelt at skulle bede regeringen om økonomisk støtte. Det er ikke desto mindre, hvad vi som samlet mediebranche er nødt til at gøre nu, medmindre vi skal sende journalisterne hjem og dermed svigte vores samfundsansvar. I mediebranchen er vi dybt taknemmelige for, at regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har været hurtige til at forhandle corona-hjælpepakker på plads for erhvervslivet. Mange virksomheder benytter sig allerede af disse ordninger, og det er fuldstændig afgørende for dansk økonomi. Desværre befinder medierne sig i en vanskelig situation, der gør, at vi kun i meget ringe omfang kan benytte os af de eksisterende hjælpepakker. For danske medier har nedlukningen af samfundet medført et drastisk fald i annonceindtægterne. Mange medier rapporterer, at de i forhold til andet kvartal sidste år forventer at se et fald i annonceindtægterne på over 50-60 procent, og vi ser, at medier er nødt til at afskedige medarbejdere og helt lukke eller sammenlægge ugeaviser. Samtidig står medierne over for den vigtigste oplysningsopgave i årtier og løfter et enormt ansvar. De er sat i verden for at opfylde deres publicistiske mission: at oplyse borgerne og understøtte demokrati og sammenhængskraft. Og det er der mere brug for nu end nogensinde. Derfor foreslår vi en hjælpepakke, der tilgodeser alle mediegrupper (dagblade, ugeaviser, special- og fagmedier samt kommercielle radioer og magasiner) på lige vilkår i en tid, hvor der netop er brug for sammenhængskraft i det danske medielandskab. Regeringens trepartsaftale om lønkompensation dækker 75 procent af lønnen til medarbejdere, som virksomheder vælger at sende hjem. Det er en god løsning for store dele af dansk erhvervsliv. For langt de fleste medier er det dog ikke en reel mulighed at sende medarbejderne hjem. De private danske medier bestræber sig i disse dage på i døgndrift at oplyse borgerne om den kritiske situation, vi som samfund står i. De formidler vigtig information fra de offentlige myndigheder og stille faktabaseret journalistik til rådighed for borgerne. Det arbejde er kritisk i den situation, vi som samfund befinder os i lige nu, hvor ingen har et fuldt overblik over coronaens konsekvenser for både den enkelte og for samfundet som helhed. Trepartsaftalen (lønkompensationsordningen) er en af de hjælpepakker, som regeringen med opbakning fra alle Folketingets partier har vedtaget for at imødekomme det nødstedte erhvervsliv. Derudover er der hjælpepakken til særligt hårdt ramte virksomheder, hvor staten kompenserer faste omkostninger, hvis virksomheden har et indtægtstab på mere end 40 procent. Desværre yder denne pakke heller ikke megen hjælp til medierne. Omkostningsstrukturen i mediebranchen er sådan sat sammen, at dækningen af faste omkostninger vil blive meget begrænset, da disse omkostninger kun udgør minimale andele af mediernes omkostninger. Vareforbrug, som for alle medier fortsætter uden besparelser, da medierne fortsat udkommer, og personaleomkostninger fylder størstedelen af omkostningsmassen for alle i branchen. Selv nu, hvor mediebranchen lider massive økonomiske tab, er blikket rettet mod vores publicistiske mission. Det er vigtigt netop i den krise, vi som samfund står i, hvad danskerne da også giver udtryk for i en ny Megafon-undersøgelse, som TrygFonden står bag. Her giver danskerne udtryk for, at de har stor tillid til de ”klassiske” medier, mens Facebook og Twitter scorer meget lavt. I vores egen optik har coronakrisen da også gjort faktabaseret journalistik vigtigere end nogensinde før. Spørgsmålet er derfor, om det er nu, at vi skal risikere, at medierne må sende journalister og andre medarbejdere hjem? Danske Medier foreslår, at der iværksættes en midlertidig hjælpepakke, der løber fra den 9. marts – 9. juni 2020. Hjælpepakken skal omfatte medier, der har oplevet et fald i annonceindtægterne på mere end 20 procent i forhold til samme periode i 2019. Hvis mediet har oplevet at tab af annonceindtægter på mere end 20 procent, får mediet kompensation fra staten for 80 procent af de tabte annonceindtægter over 20 procent. Med denne model tager vi højde for, at hele mediebranchen er ramt, og alle publicistiske medier skal kunne have adgang til hjælpepakken. Alle opfylder en afgørende samfundsopgave i disse tider, og det ville være ulykkeligt, hvis situationen udløste en opslidende debat om konkurrenceforvridning medierne imellem – og endnu værre: at der blev skabt usikkerhed i forhold til EU's statsstøtteregler. Alle publicistiske medier, lokale, regionale som nationale har brug for, at de kan stole trygt på ordningen. Med denne model tager vi også højde for, at mediebranchen længe har været presset på netop annonceindtægterne som følge af særligt Facebook og Googles indhug i det danske annoncemarked. Derfor modtager medierne ingen støtte ved et fald i annonceindtægterne på under 20 procent, samtidig med at de selv skal dække de første 20 procent af indtægtstabet. En sådan målrettet støtte kan afværge, at danske medier ser sig nødsaget til at gøre brug af den nuværende lønkompensationsordning og sende journalister hjem – eller afskedige dem, hvilket vi desværre allerede har været vidner til. Og den kan sikre, at vi også på den anden side af coronakrisen har bredden og kvaliteten i dansk journalistik i behold.

Leder

Åbningen blev til flere restriktioner

Redaktøren anbefaler For abonnenter

Rigtig mange får brug for hjælp

Samfundet og samfundssindet er sat på en alvorlig prøve i øjeblikket. Der er rigtig mange, der lige nu og i den kommende tid har brug for hjælp. For mange bliver hjælpen fra sundhedsvæsenet altafgørende. For endnu flere bliver hjælpen fra venner og familie vigtig. Er der noget, vi har lært af de første uger af denne krise, er det, at rigtig mange faktisk står klar til at hjælpe. Heldigvis. Vi kan se, at de artikler, der handler om nogen, der hjælper andre eller kommer med gode råd, er blandt de mest populære lige nu. Det er ikke overraskende, at vi i en utryg tid søger mod det positive. Det er bekræftende at se, hvordan lokalsamfundets styrke for alvor viser sig i krisetid. Vi vil også gerne hjælpe. Derfor er vi klar med et initiativ, som gerne skulle hjælpe nogle af dem, der har mest behov for det lige nu. Vi har via vores erhvervstillæg, Erhverv Plus, oprettet "Erhverv 112", som giver mulighed for at få svar på de spørgsmål, som de lokale erhvervsdrivende måtte have i denne tid. For eksempel spørgsmål om hjælpepakkerne. (Se mere i anbefalingerne af ugens artikler). Vores bedste mulighed for at hjælpe i den alvorlige situation er dog ved at gøre det, vi er sat i verden for. Vi informerer om lokalsamfundet og fortæller de historier, der styrker sammenhængskraften lokalt og regionalt. Vi oplever en stor opbakning fra abonnenter og lokalsamfund lige nu. Det er vi glade for og stolte over. Så tak fordi du læser med - og rigtig god weekend.

Annonce
Redaktøren anbefaler For abonnenter

Den mest vanvittige uge i mands minde

Jeg har i denne uge set billeder af tomme pladser foran Europas største turistattraktioner. Gader uden mennesker og veje uden biler. Det er skræmmende at se, hvordan corona-virus har ændret vores verden og hverdag. Men jeg har også gået en tur på stranden ved Trans Kirke og konstateret, at der trods alt er noget, der ligner sig selv. Det er rart midt i alt det ubehagelige. På Folkebladet er der også vendt op og ned på alting. Vi arbejder naturligvis stadig. Vores opgave er lige nu vigtigere end nogensinde, og derfor bliver vi selvsagt ved med at informere om de lokale forhold. Vi benytter telefonen mere end normalt. Vi arbejder mest muligt hjemmefra, og vi holder afstand, når vi er ude. Men vi stopper ikke. Langt det meste indhold i denne uge handler om corona. Selvfølgelig. Men der har også været plads til en enkelt anden historie eller to. Plads til lidt til smilebåndet og positive stemmer i et ellers dystert kor. I den næste tid vil vi stadig dække sygdommen. Men vi vil også fokusere på historierne om, hvordan lokalsamfundet står sammen og hvordan netop det sikrer, at vi alle kommer godt gennem denne krise. Vi er sat i verden for at understøtte demokrati og sammenhængskraft i det nære, og det er nu, vi skal vise vores værd. I denne uge har vi gjort det ved at fortælle om, hvordan vi beskytter os mod sygdommen, men også om, hvordan det opleves, når man bliver ramt af den. Jeg har udvalgt fem historier fra ugen, som du måske allerede har læst. Hvis ikke, kan jeg klart anbefale det. God weekend - trods alt.

Annonce
Læserbrev

Corona-krise. Livet er skrøbeligt

Læserbrev: En nation beskrives bedst efter, hvordan den agerer i en krisesituation. Derfor er det ekstremt ærgerligt og kritisabelt, at mennesker vælter ind i supermarkederne for at hamstre til dem selv og deres familie i denne svære tid. Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår dem. For vi er ikke vant til denne form for krise. Vi er ikke vant til at leve i uvidenhed om, hvorvidt vi skal agere ift. dette udbrud, ej heller om vores nærmeste vil overleve det, herunder de ældre og svækkede borgere. Vi er i vildrede. Og vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at sikre vores families helbred, hvad end det indebærer. Men vi glemmer at det her er hverdag for rigtig mange mennesker. Rigtig mange mennesker strømmer op igennem Europa, herunder til Danmark, hvor vi har en stærk velfærdsstat. Vi begriber ikke, at de kan få dem til at forlade deres land og ansvar for at få en bid af den danske velfærdskage. Men de flygter ene og alene af én årsag. Deres familie. I sidste ende er vi alle bare mennesker. Vi har samme værdi, og vi skal hjælpe hinanden. Jeg har en forhåbning om, at I der sidder med jeres familier, husker på, hvor skrøbeligt livet er, og hvor lidt kontrol vi har over tingene. At i værdsætter hvad i har kært, og ser det positive i det negative trods at det kan være svært. Vi går en ny tid i møde, og medmenneskeligheden skal stadig bevares og endda forstærkes i denne tid, samtidig med det gode danske humør, som vi alle priser højt. Pas på jer selv, og ikke mindst alle os andre.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Leder

2020 er ikke aflyst - bare udsat

Annonce