Annonce
Læserbrev

Hollywoods bad-boy er blevet mere blød

50 år: Med sin maniske og overdrevne fremstilling af den anarkistiske sociopat JD i kultklassikeren "Heathers" fra 1988 blev Christian Slater sammenlignet med Jack Nicholson. Slater blev også kendt som hele Hollywoods bad-boy. Det ry hang ved op gennem 90'erne. Både på det store lærred, men også i virkeligheden, hvor Christian Slater i flere omgange kom i karambolage med loven. Slater, der søndag den 18. august fylder 50 år, levede op gennem 90'erne et turbulent liv og så indersiden af en fængselscelle flere gange. Blandt andet for at have overfaldet en politimand med sin cowboystøvle, forsøg på at medbringe et håndvåben i et fly og en biljagt med politiet. Det var her, at han første gang stiftede bekendtskab med velgørenhedsarbejdet, da det blev krævet, at han skulle bruge tre dage på at arbejde med hjemløse børn i Los Angeles. Christian Slater droppede ud af high school for at flytte til englenes by og forfølge drømmen om at blive filmstjerne. Som søn af en sæbeopera-skuespiller og en castingagent var showbiz omdrejningspunktet i hans opvækst. Som syvårig medvirkede han i sæbeoperaen "One Life to Live", og i sine ungdomsår var han med i flere Broadway-shows. Den første store rolle scorede han som 16-årig i filmen "The Legend of Billie Jean". Det er derefter blevet til flere film og tv-serier, men mest i biroller. I 2013 var han med i Lars Von Triers "Nymphomaniac". I 2016 vandt han en Golden Globe for bedste birolle i tv-serien "Mr. Robot". Velgørenhedsarbejdet præger Christian Slaters liv i dag. Den vilde livsstil er langt på hylden, og skuespilleren bruger sine kræfter på at hjælpe dyr. Til sit bryllup med Brittany Lopez bad han gæsterne donere et valgfrit beløb til et dyreinternat i Los Angeles i stedet for at give gaver.
Læserbrev

Arbejdsmarked. Vi venter på statsministerens invitation

Debat: I begyndelsen af juli inviterede statsministeren Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) til møde om værdig tilbagetrækning. Da mødet først holdes den 8. august, regner vi i Arbejdsgiverforeningen KA med, at invitationen fra Mette Frederiksen er på trapperne. Det undrer os, at vi endnu ikke har modtaget invitationen. Vi har nemlig meget på hjerte og mange erfaringer, når det handler om seniorliv og værdig tilbagetrækning. I vores overenskomst med Det Faglige Hus har vi indført begrebet ”Fleksibelt seniorliv”, og det er i den grad banebrydende på det danske arbejdsmarked. Vores ordning betyder, at man på den enkelte virksomhed kan skræddersy en seniorløsning. Der er mulighed for, at medarbejderen – op til fem år inden folkepensionsalderen – kan begynde at gå ned i tid. Nedgangen i tid betales af medarbejderens pensionsopsparing, og for at finansiere ordningen lader vi det arbejdsgiverbetalte pensionsbidrag stige med 1½ procentpoint over de tre år, som overenskomsten dækker. I samme periode holdes det medarbejderbetalte pensionsbidrag i ro. I stedet for politisk dikterede løsninger er der brug for, at arbejdsmarkedets parter sammen finder fælles løsninger. Det har vi gjort, og vi deler meget gerne vores erfaringer. Mette Frederiksen siger, at hun vil være statsminister for hele Danmark. Den melding hilser vi velkommen, men vi minder samtidig stilfærdigt om, at den forpligter. Det betyder, at man skal være klar til at gå i dialog med mennesker, som man ikke altid deler synspunkter med.

Tophistorier

Seneste nyt

Annonce
Læserbrev

Politi. Hvad er "østeuropæisk udseende"?

Debat: Angående beskrivelse af indbrud hos Kop og Kande: Min kone og jeg har over en længere periode ofte rejst i Polen og Ungarn og har ingen forståelse for udtrykket "østeuropæisk udseende". I Györ i Ungarn havde en mand glemt solbrillerne på disken. Vi henvendte os høfligt på ungarsk med "Jo napot" (goddag), og da han sikkert hørte, at vi var danskere, svarede han med et: "Go'daw, jeg er fra Silkeborg". Senere i Stettin i Polen på Café 22 Radisson Blue var der pladsmangel ved bordene, og et ægtepar bød os plads ved deres bord. Vi takkede med et par polske gloser, hvilket ikke var nødvendigt, da de var fra Stuttgart, Tyskland. Ifølge Dagbladet formodes det, at tyvene i Kop og Kande var østeuropæere. Muligvis stod der Krakow på den blå rygsæk? Eller måske var tyvene fra Hvide Sande, selv om det er vest for gerningsstedet …
Læserbrev

Politik. Hvorfor skal Arne blive ved med at vente?
Læserbrev

Samfund. Højskolesange skal afspejle mangfoldigheden

Debat: Hvis man deltager i et møde på en højskole eller i Grænseforeningen, kommer Højskolesangbogen ofte frem både ved start og slut. Det er en dejlig tradition. En af de mest populære sange i Grænseforeningen er Danskerne Findes i Mange Modeller. Det er en sang, som priser danskernes mangfoldighed, og i øvrigt skrevet af Ebbe Kløvedal Reich. Hvis man tilhører arbejderbevægelsen eller venstrefløjen er en af de populære sange i samme sangbog ofte Danmark for Folket. I det lys kan det undre, at nogle værdidebattører er røget helt op under loftet, fordi det er foreslået, at en af de nye sange i Højskolesangbogen kan blive sangen Ramadan i København, skrevet af Isam B. Alex Ahrendtsen (DF) vil ikke have sangen med, fordi det er en politisk sang. Henrik Dahl (LA) taler imod sangen, fordi en typisk dansk højskole er kristen og national. Højskolesangbogens store værdi er, at den, ligesom Grænseforeningen, samler danskerne i al vores forskellighed, når det drejer sig om værdier og holdninger, så hvorfor ikke denne nye sang, der i øvrigt ikke indeholder forherligende ortodokse islamiske holdninger. Højskolesangbogen indeholder både politiske og religiøse sange. Det skal den forhåbentlig blive ved med, så det ikke bliver en smalsporet partisangbog eller en sangbog for de ”rettroende”, men sangbog for os alle.
Leder For abonnenter

Kommunens budget må ikke blive hastværk

Seneste leder

Annonce
Annonce
Læserbrev

Vindmøller. Særregler diskriminerer borgerne
Leder For abonnenter

Det er helt til grin

Færch-direktøren, Lars Gade Hansen, kunne i lørdags konstatere, at Danmark er et stenalderland, når det gælder genbrug af al den plastemballage, vi møjsommeligt står og renser for madrester og sorterer fra i de nordvestjyske husholdninger. Vi gør det i et håb om, at det gør en forskel, og bestyrelsesformanden for både Nomi4s og Dansk Affaldsforening, Mads Jakobsen (V), forsikrer os i dagens avis om, at vi endelig skal blive ved, selv om langt det meste stadigvæk ender i forbrændingen. Men Mads Jakobsen må også give Lars Gade Hansen ret, når han konstaterer, at det kun er Ungarn i hele EU, der har en lavere genanvendelsesprocent end Danmark. I Tyskland, Holland, Belgien og Østrig er de langt foran, og Mads Jakobsen påpeger selv, at en af de væsentligste grunde kan være, at de forlængst har implementeret en ny EU-lovgivning, som lægger produktansvaret ud på virksomhederne, når de sender en vare på markedet, der er pakket ind i flere forskellige typer plast. I Danmark sker det først i 2025, og det kan være svært at forstå hvorfor, når vi kan konstatere, at det virker, og at det er halsløs gerning at overlade det til forbrugerne at redde verden fra bunden af deres skraldespand. Der skal helt anderledes kontante politiske initiativer til. Vi må kræve af virksomhederne, at de kun sender varer på markedet, som er pakket ind i emballage, der kan sendes direkte til genbrug. Færch-koncernen har vist, at det kan lade sig gøre. Alt andet burde være bandlyst og forbudt. Når vi går på indkøb i det lokale supermarked, burde det være en selvfølge, at emballagen omkring varerne er fremstillet, så de kan indgå i et kredsløb som alle de mange dåser og flasker, vi har lagt pant på i Danmark. På den måde ville det for alvor give mening, når vi sorterer affald og forsøger at gøre det så godt, vi kan, i de enkelte husholdninger. Men det er ikke alle, der agerer med den samme ansvarsfølelse som Færch-koncernen i Holstebro, og vil de ikke selv ændre kurs, må de enten tvinges til det med kontant lovgivning eller udelukkes fra at sende deres produkter ud i butikkerne. Hvor svært kan det være?
Annonce
Læserbrev

kommunikation. Sæt fart på udrulning af fibernettet

Debat: Kommunerne kan give flere borgerne nemmere og hurtigere adgang til fibernet. Helt uden at lede efter guldmønter på bunden af kommunekassen. Men kommunerne har tilsyneladende overset en ny lovhjemmel fra forrige sommer, hvor et meget konstruktivt Folketing vedtog at gøre det nemmere for tele- og energiselskaberne at rykke ud med gravko og fiberkabler. Når selskaberne for eksempel blot skal trække et kabel fra vejen ind til husstanden, kan de nemlig i princippet nøjes med at anmelde gravearbejdet efter, at arbejdet er udført. På den måde slipper man for at udarbejde tusindvis af tids- og ressourcekrævende ansøgninger om gravetilladelser. Omvendt sparer muligheden ligeledes kommunerne for stakkevis af papirnusseri. Loven er skuret sådan sammen, at det er kommunerne, der entydigt bestemmer, om selskaberne skal have lov til at gøre dette. Men så godt som ingen kommuner har indtil nu gjort brug af de nye regler. Selskaberne skal derfor bruge kostbar tid på administration og ansøgninger. I deres verden betyder det et mindre budget til at udrulle fibernet. Og borgerne må vente endnu længere på den hurtige bredbåndsforbindelse. Energi- og teleselskaberne står ellers på spring for at udrulle mere fibernet til borgerne og virksomhederne rundt om i Danmark. De vil øge deres investeringer i bredbånd med flere milliarder, efter de har fået adgang til ny kapital via private investorer, sammenlægninger og forretningsudvikling. Derfor er den klare opfordring herfra, at kommunerne bærer faklen fra Folketinget videre og gør brug af de nye, bredbåndsvenlige regler for gravearbejde, som også er til gavn i kommunerne. Borgerne og tele- og energiselskaberne har ventet et år. Der er ingen som helst grund til, at de skal vente længere.
Læserbrev

Klimatorium. Er kommuneskat og vandafgifter risikovillig kapital?
Leder For abonnenter

Plast er stadig en god forretning

Der er få ting i denne verden, som er lige så udskældt som plastik for tiden. Derfor er det på overfladen måske også nærliggende at være en lille smule bekymret for en af områdets helt store produktionsvirksomheder - og arbejdspladser - Færch Group ved Ringvejen i Holstebro. Men at dømme på udtalelserne fra direktør Lars Gade Hansen i dagens avis er der slet ingen grund til bekymring. Tværtimod. Talemåden om, at modvind får nogle til at bygge læhegn og andre til at bygge vindmøller passer i den grad her. Virksomheden har vindmøllerne klar, og har derfor set frem til at få plast på den politiske dagsorden. Og det er netop det, vi kan her i Danmark. Med højtspecialiserede medarbejdere og massive investeringer i teknologi har private, danske virksomheder i årevis været årsagen til, at vi kan prale af at være i front på det grønne område. Og det er også fortsat vejen frem, hvis vi skal bekæmpe miljø- og klimaudfordringer på en fornuftig måde. Forbud og begrænsninger har naturligvis en effekt - og det var åbenlyst også været nødvendigt at forbyde visse stoffer. Men hvis vi for alvor skal vende en udvikling, skal presset komme fra forbrugerne. De skal efterspørge varen. Og når det sker, er der helt sikkert også virksomheder, som kan levere den. For eksempel Færch. Det er altid glædeligt, når de lokale virksomheder trives. Og det er med til at skabe stolthed, når direktøren uden at blinke siger, at resten af verden kan lære noget af Holstebro. Om ikke andet kan vi glæde os over, at den lokale plastkoncern ser ud til at være gearet til at håndtere fremtidens krav til genanvendelse. Det er godt for medarbejderne og for lokalområdet. Men uanset hvordan plasten bliver fremstillet, og uanset hvor genanvendelig den er, er plast stadig et kæmpe problem, hvis det ender i naturen i stedet for at blive genanvendt. I virkeligheden er det ikke plasten, der er problemet - det er vores håndtering af den, når vi er færdige med at bruge den.
Læserbrev

Politi. En dansk Peter Springere søges

Seneste plus

Annonce
Søndag ifølge For abonnenter

Søndag ifølge chefredaktøren: Selv uden tour-vinder bliver det en attraktion

Lad mig starte med en indrømmelse. Sidste søndags skriverier på denne plads var fabrikeret på forhånd og blev udgivet, mens jeg holdt ferie i helt uhyrlige varmegrader på den anden side af kloden. Og jeg havde egentlig også planlagt at forproducere disse linjer inden min ferie. Men en lille sportsbegivenhed i det franske fik mig på andre tanker. I dag slutter nemlig årets udgave af Tour de France, og da jeg tog på ferie, var cykelentusiaster og eksperter ved at falde over hinanden i deres iver for at gøre danske Jakob Fuglsang til løbets favorit. Og skulle denne søndag ende med at blive en national festdag med afsæt i en cykeltriumf i Paris, ville jeg naturligvis gerne være med til at hylde vinderen her. Det skete ikke, men da ugens højdepunkt - set fra ferielandet - synes at være sommervejret, holder jeg alligevel fast i min plan og tager afsæt i cykelløbet. Selv om min ferie ikke har givet mig mange muligheder for at følge med i Tour de France, gik det ikke min næse forbi, at det store danske håb ikke alene havde svært ved at leve op til favoritrollen, men også måtte udgå med en skade efter et styrt. Ærgerligt. Både for ham, hans hold og alle os cykelentusiaster. Og ærgerligt for Struer. Jakob Fuglsang er som bekendt på startlisten til gadeløbet i Struer på tirsdag, og det havde været et enormt scoop for landsdelen, hvis årets Tour-vinder dukkede op her umiddelbart efter triumfen. Dopingskandaler på stribe har taget en hel del af glansen af cykelsporten de seneste år. Og vi har sandsynligvis ikke set det sidste eksempel på cykelryttere, der benytter moderne medicin til at forbedre evnerne til at køre hurtigt, langt og længe. Nogle vil sikkert mene, at tour-feltet stadig består af en flok fysiologisk manipulerede maskiner, og at det vi i virkeligheden er vidne til, er en kamp om, hvem der er bedst til at skjule den rette mængde af præstationsfremmede midler. Jeg er ikke naiv nok til at tro, at alle professionelle cykelryttere er rene som sne. Men jeg er tilpas begejstret for sporten til at skubbe de mest pessimistiske forestillinger i baggrunden for at kunne glæde mig over præstationerne. Det er altså imponerende at se, hvad de mennesker kan udrette. I hvert fald for en, som kan blive forpustet blot ved tanken om at pumpe cyklen. Tour-vinder eller ej og dopingspøgelser til trods. Det er stadig et interessant arrangement, der venter tilskuerne i Struer på tirsdag. Og det er under alle omstændigheder dejligt at se kommunen som aktiv medspiller i initiativer som dette. Med flere tour-ryttere til start og garanti for at Fuglsang kommer til løbet, selv om han måske ikke kan deltage, er det en attraktion for byen. Et aktiv som i min optik langt opvejer omkostningerne og de besværligheder det medfører for byens borgere, når dele af midtbyen bliver spærret af for at gøre plads til begivenheden. Uanset om man synes om cykelløb eller ej, er det altid positivt, når store begivenheder finder sted i vores område. Det er ingen naturlov, at der med jævne mellemrum sker spændende ting lige unde for vores gadedør. I den kommende tid venter også årets nostalgifestival i Lystanlægget i Holstebro, den næsten lige så nostalgiske 90'er-festival og mange andre arrangementer. Nogle båret af håbet om at tjene penge. Andre blot for at få noget til at ske. Fælles for det hele er fremsynede mennesker, som tør tage en chance for at skabe noget. Hatten af for dem.
Læserbrev

Motorvejshuller. Brede aftaler holder – det gjorde den blå plan ikke
Leder For abonnenter

Den bovlamme opposition
Læserbrev

B & O. Undergangsstemning på generalforsamling
Leder For abonnenter

Skal bestå lakmus-prøven
Læserbrev

Seværdigheder. Dansk turisme skal være endnu mere attraktiv
Læserbrev

Erhverv. Alle virksomheder bør bruge det nye erhvervshus
Læserbrev

Politik. Danmark skal fortsat være produktionsland – også for klimaets skyld