Annonce
Læserbrev

Landbrug. Dyr landbrugsregulering har ingen effekt på miljøet

Debat: Regeringen vil plastre det ganske land til med efterafgrøder, der skal opsuge kvælstof op efter høst af afgrøderne på et givent areal.

Problemet er, at tiltaget – udover at mindske det mulige vintersædsareal og dermed ødelægge godt landmandskab – ikke har nogen nævneværdig effekt på miljøet.

Mange steder i landet nærmer efterafgrøde-kravene sig det rene galimatias: Det gælder blandt andet ved brakvandssøen Ulvedybet i det nordjyske samt masser af andre steder, hvor der i forvejen er meget høj retention, nogle steder tæt på 100 procent (altså hvor det kvælstof, der udvaskes fra rodzonen, aldrig når ud i hav og fjord). Staten betaler dermed i dyre domme til efterafgrøder på arealer uden nogen som helst virkning!

I Bæredygtigt Landbrug foreslår vi en anden model, nemlig at lave kvælstof-reducerende tiltag der, hvor det rent faktisk fungerer: Man bør således etablere efterafgrøder eller vintersæd, så vi får 100 procent grønne marker hen over efteråret. Eller sagt på en anden måde: Man sår vintersæd i de marker, der er egnet til det og passer med et optimalt sædskifte – og man sår efterafgrøder i de marker, hvor man ønsker forårs-afgrøder.

Så enkelt kan det gøres – helt gratis, uden bureaukrati og med garanti større effekt, specielt på den mest betydende forårsudledning af kvælstof. Områder uden kvælstofproblemer bør under alle omstændigheder friholdes for reguleringskrav.

Er det noget, politikerne og embedsværket kan se fornuften i – så man for en gangs skyld kan sætte noget i værk, der både gavner vandmiljøet og ikke samtidig generer den danske landmand?

Annonce
Jørgen Evald Jensen. Pressefoto
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Erhverv

Mads blev hyldet med surprise-fest

Leder For abonnenter

En fiasko(le)

Det er næppe en overraskelse, at folkeskolereformen fra 2015 ikke er blevet en succes. Det har mange børn og forældre kunnet mærke på egen krop på dag til dag basis. Men at det fem år efter reformen står så elendigt til, som Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, nu har analyseret sig frem til, er alligevel bemærkelsesværdigt. Den helt grundlæggende tanke bag folkeskolereformen var sådan set rigtig nok; der var brug for at løfte fagligheden, især i kernefagene. Men i praksis har reformen ført til alt for rigid styring, alt for meget spildtid, alt for mange vikartimer, alt for mange frustrerede børn, lærere og forældre. De svageste elever, der skulle løftes med blandt andet understøttende undervisning, har ikke rykket sig en tøddel - de har i bedste fald stået stille. Og et af de mest konkrete og mærkbare resultater af den store reform er, at andelen af elever med høj trivsel i skolen er faldet. Folkeskolen er en grundsten i velfærdssamfundet. En god folkeskole med et højt fagligt niveau er dét, der kan give alle børn lige muligheder på trods af ulige udgangspunkter. Derfor skal man naturligvis tage VIVE’s konklusioner seriøst, inden alle landets børn og forældre finder ud af, hvor slemt det egentlig står til. Men der er næppe brug for en helt ny folkeskolereform - forskerne peger selv på, at det kan tage mellem fem og 15 år før store reformer for alvor slå igennem. Det har de færreste forældre nok tålmodighed til, og derfor kan der være brug for justeringer, inden den sidste elev har søgt tilflugt på en af landets mange succesfulde friskoler. Man kunne jo begynde med at sætte folkeskolen mere fri. En stor del af de bindende mål, der nok er indført i bedste mening, er endt som spændetrøje, og kunne afskaffes helt, og afløses af mere frihed til den enkelte skole i forhold til at opfylde folkeskolens formål. Det kunne måske give tid til ægte forældreinddragelsen og større metodefrihed. Og det bedste af det hele: Det koster ikke en krone.

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];