Annonce
Danmark

Storbønder smuglede selv svinesæd i shampooflasker

Henrik Enderlein smuglede mindst 10 gange ornesæd fra Danmark til Australien. Det fremgår af domeudskrift fra Retten i Perth. Han nægter ethvert kendskab til sagen. Arkivfoto: Ulrik Pedersen
Det var i særdeleshed tidligere formand for Landbo Syd Henrik Enderlein, der personligt smuglede svinesæd fra Danmark til Australien i shampooflasker gemt i kufferter. Andre danske storbønder og investorer har også smuglet sæden. Det fremgår af domsudskriften fra den regionale ret i Perth i Vestaustralien.

Retssag: Svinesæd i shampooflasker. Det begynder som en joke i 2009, men ender som systematisk og organiseret smugleri af dansk ornesæd til Australien. Det er især storbonden Henrik Enderlein fra Sønderborg, der også er tidligere formand for Landbo Syd og Sønderborg Vækstråd, som stod for de mange sædtransporter.

Mindst 10 gange, måske 12, har Henrik Enderlein gemt sæden i kufferter, han personligt har båret ind i Australien på rejser med almindelige rutefly. Godsejer Christian Nymann fra Lolland og storbonden Jørgen Tørnæs fra Holstebro og tidligere politiker og investor Peter Jørgensen fra Sønderborg har hver én gang smuglet sæd til Australien.

Det fremgår af dommen fra distriktsretten i Perth - Perth District Court - på 137 sider, som avisen Danmark i samarbejde med Landbrugsavisen har fået adgang til og læst.

- Jeg accepterer, at hr. Enderlein og hans partnere var dem, der primært smuglede sæden, har dommer Troy Sweeney slået fast i dommen.

Alle fire har hidtil afvist ethvert kendskab til sædsmuglerierne. Det fastholder de tre - trods den australske dom, hvori der henvises til forklaringer og ikke mindst en lang række mailudvekslinger.

- Jeg har ingen kommentarer til det, siger Henrik Enderlein til Landbrugsavisen.

Avisen Danmark har utallige gange kontaktet Henrik Enderlein på forskellige telefoner. Han meddeler på sms, at han ikke har tid til at tale. Tørnæs og Jørgensen gentager også over for Landbrugsavisen, at de intet kender til sagen. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Christian Nymann.

Sædsmuglerierne stod på i 2009-2017, da det angiveligt var en tidligere ansat på farmen, som tippede de australske myndigheder. Så i 2017 rullede sagen.

Annonce

Jeg kan forstå, der er afgang mandag 16. januar normal tid. Vi arrangerer det. Gør venligst damerne klar til tirsdag, når de ankommer.

Henrik Enderlein,

Anholdt på farmen

I samme sag blev direktøren for det australske selskab GD Pork Torben Sørensen, 39 år, og avlschef Henning Laue, 74, 13. august 2019 idømt henholdsvis tre og halvandet års fængsel. De har erkendt sig skyldige, og Sørensen er ramt af kronisk stress som følge af sagen. De to blev anholdt og sigtet 28. september 2018 af bevæbnet australsk politi, der mødte op på den danskejede farm.

Australien er meget restriktiv, når det kommer til at beskytte plante- og dyrelivet på den store ø. Når det var fristende for de danske farmere i Australien at smugle dansk ornesæd, er det, fordi dansk svinegenetik er førende på verdensmarkedet. Dansk sæd vil give flere smågrise og svin med mere kød på kroppen.

Det ville med andre ord ikke alene udsætte australsk svineproduktion for en smittefare, men også for unfair konkurrence. Ifølge retsudskrifterne ville GD Pork skabe en dansk superso i Australien.

- Denne sag viser en foruroligende ignorering af de love, der beskytter levebrødet for Australiens 2700 svinekødsproducenter og kvaliteten af det svinekød, som millioner af australiere nyder hvert år, sagde Bridget McKenzie, der er den føderale landbrugsminister, kort efter dommen i august.

Dommeren i Perth, Troy Sweeney, slår i dommen fast, at de dømte kun var hjælpere - og at bagmændene for svinesæd-syndikatet var stifterne af, ejerne af og bestyrelsesmedlemmer i Pork Australia ApS.

Dommeren har da også udtalt, at bagmændene ville få længere fængselsstraffe end de ansatte, der har taget skraldet og har fået dom. Pork Australia ApS var det danske moderselskab for GD Pork i Australien. Personerne bag er netop Henrik Enderlein, Jørgen Tørnæs, Christian Nymann og Peter Jørgensen. Begge selskaber er under frivillig opløsning. Foruden selve smugleriet, har bagmændene i flere tilfælde overværet selve insemineringen.

"Gør damerne klar"

Myndighederne beslaglagde Torben Sørensens og Henning Laues computere, og i e-mails fremgår det, hvordan Henrik Enderlein i detaljer lavede aftaler med Laue og Sørensen om mængden af ornesæd, datoer og racer.

"Hvis det er muligt, vil jeg gerne bestille fem landrace og otte Yorkshire", skrev Torben Sørensen til Enderlein 28. december 2011.

Han svarer samme dag: "Jeg skal lige se på det. Jeg er i Brasilien, når de rejser".

4. januar skriver Henrik Enderlein til Torben Sørensen: "Jeg kan forstå, der er afgang mandag 16. januar normal tid. Vi arrangerer det. Gør venligst damerne klar til tirsdag, når de ankommer".

17. januar ankommer så Peter Jørgensen og Jørgen Tørnæs til Australien. I en af deres kufferter - eller begges - er der dansk ornesæd. Samme dag insemineres - altså sprøjtes sæden ind i søerne i Australien. Retsdokumenterne viser, at det var samme fremgangsmåde, Henrik Enderlein benyttede sig af. 10-12 gange har han smuglet sæd i kufferter - og samme dag blev sæden sprøjtet i søerne.

28. december 2015 skriver Enderlein til Laue: "Der har været en betydelig skærpelse af levering og kontrol forbundet med levering til danske landmænd. Så indtil videre er det kun muligt at levere D-varer, hvis påkrævet".

Tidligt i forløbet - i 2009 - er direktøren på den australske farm, Torben Sørensen, en ung landmand på 29, skeptisk og bekymret over at smugle sæd ind i Australien.

Men de fire bagmænd fra Danmark svarer: "Hvad er problemet? Det er ikke dig, der bringer det ind. Hvad er du bange for?".

Det fremgår ikke af domsudskriften, hvem af de fire, ordene kom fra.

Dansk Politi ønsker ikke at oplyse, om en eller flere af de fire bagmænd er sigtet, eller om der er en arrestordre på dem.

Sædtransporter

Fra 2009 til 2011 importerer GD Pork ornesæd ulovligt fra Danmark mindst seks gange. Det er uvist, hvem der havde sæden med i kufferten.

17. januar 2012: Peter Jørgensen og Jørgen Tørnæs rejser fra Danmark til Australien. Gemt i kufferten hos enten Tørnæs eller Jørgensen eller dem begge er dansk ornesæd. Samme dag bliver 12 GD Pork-søer insemineret med sæden hos GD Pork.

20. november 2012: Henrik Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev et ukendt antal søer insemineret med sæden hos GD Pork.

30. april 2013: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev 12 søer insemineret med sæden hos GD Pork.

8. august 2013: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev syv søer insemineret med sæden hos GD Pork.

25. februar 2014: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev 12 søer insemineret med sæden hos GD Pork. Torben Sørensen inseminerede søerne enten alene eller i selskab med andre.

21. oktober 2014: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev 16 søer insemineret med sæden hos GD Pork. Torben Sørensen inseminerede søerne enten alene eller i selskab med andre.

10. marts 2015: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Samme dag blev 18 søer insemineret med sæden hos GD Pork. Torben Sørensen enten alene eller med andre stod for insemineringen.

9. juni 2015: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev 10 søer insemineret med sæden hos GD Pork. Torben Sørensen inseminerede søerne enten alene eller i selskab med andre.

12. januar 2016: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert er der portioner af dansk ornesæd. Samme dag bliver to søer insemineret med sæden hos GD Pork. Næste dag bliver yderligere to søer insemineret.

28. juni 2016: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev otte søer insemineret med sæden hos GD Pork.

25. oktober 2016: Christian Nymann rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert er der portioner af dansk ornesæd. Samme dag bliver et ukendt antal søer insemineret med sæden hos GD Pork.

25. november 2016: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert var der portioner af dansk ornesæd. Samme dag blev otte søer insemineret med sæden hos GD Pork.

20. januar 2017: Enderlein rejser fra Danmark til Australien. Gemt i hans kuffert er der portioner af dansk ornesæd. Samme dag bliver n søer insemineret med sæden hos GD Pork.

Kilde: Retsudskrift fra distriktsretten i Perth, Vestaustralien

- Ingen kommentarer, lyder standardsvaret fra Henrik Enderlein. Arkivfoto
Annonce
Forsiden netop nu
Debat

Debat: Godt at Mette Frederiksen har øje for den kritiske situation på medicinske afdelinger

I det udmærkede radioprogram ”Slotsholmen”, der sendes på Danmarks Radios P1 og handler om politik, kunne man forleden høre et langt og interessant interview med statsminister Mette Frederiksen. Særlig interessant ud fra et sundhedsperspektiv var den del af interviewet, som handlede om sygehusenes medicinske afdelinger. For statsminister Mette Frederiksen har helt ret, når hun peger på, at de medicinske afdelinger er pressede. ”Den ældre medicinske patient, der kommer ind på en afdeling på sygehuset oplever, at medarbejderne løber stærkt, og at de løber for stærkt. Det kan vi godt gøre bedre,” slog statsministeren fast, da hun blev interviewet om sin åbningstale af Folketinget. Det er godt, at hun har fokus på problematikken. Det er der også behov for – ikke mindst med tanke på den befolkningsudvikling, vi allerede har taget hul på, og som vil præge samfund, sundhedsvæsen og ikke mindst de medicinske afdelinger i mange år frem. Det er nemlig sådan, at der år for år i de kommende årtier er udsigt til flere ældre og flere patienter med behov for mere behandling og pleje. Alene frem til 2025 kommer der 33 procent flere borgere i aldersgruppen 80-89 år. Det er naturligvis glædeligt, at flere lever længere, men vores sundhedsvæsen har i dag slet ikke de nødvendige ressourcer til at kunne behandle de mange flere borgere, særligt ældre, som får brug for lægehjælp. Og lige præcis den ældre del af befolkningsgruppen har ganske ofte brug for behandling på netop de medicinske afdelinger. Så når der i dag er medicinske afdelinger i hver eneste af landets fem regioner, der er ramt af overbelægning, er det nok for intet at regne i forhold til, hvad fremtiden bringer for de mange ældre medicinske patienter. Sandsynligheden taler for, at det vil gå fra slemt til værre, hvad overbelægningen angår. ”Det kan vi godt gøre bedre”, som statsministeren slog fast, og jeg er meget enig. Vi skal kunne byde ældre medborgere bedre end overbelagte afdelinger med pressede sygeplejersker og læger. Desværre er det sådan, at medicinske afdelinger med pres og overbelægning langtfra er en enlig svale. Sundhedsvæsenet er generelt presset af en stor opgavemængde og ressourcer, der slet ikke slår til. Psykiatrien er nødlidende efter mange års politisk underprioritering, og mange steder i sundhedsvæsenet mangler der speciallæger, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Derfor er der behov for et langsigtet løft af vores sundhedsvæsen. Vi anbefaler på baggrund af en tilbundsgående analyse af sundhedsvæsenets økonomi fra VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd at investere to procent ekstra i sundhedsvæsenets økonomi hvert år frem til 2025. I rene tal svarer det til cirka tre milliarder kroner mere næste år, mens det skal stige til godt fire milliarder kroner i 2025. Det er - sammen med mere prioritering - faktisk, hvad der skal til, hvis ikke patienterne skal opleve et gradvist ringere sundhedsvæsen. Sat på spidsen er regeringens forslag om, at pengene skal følge med, når der kommer flere ældre, jo kun en garanti for, at overbelægningen ikke bliver meget værre. Dertil kommer, at vi dag for dag og år for år ser nye og bedre behandlinger, som kan forbedre liv for ikke mindst ældre. Den sundhedsgevinst vil vi jo gerne give vores ældre, men det kan vi kun, hvis der er et økonomisk løft, som er udover demografien. Det håber jeg, at statsminister Mette Frederiksen vil tænke ind i arbejdet med at gøre sundhedsvæsenet bedre for patienterne og for os, der arbejder i det.

Kultur

Kulturelle sanseoplevelser i mørket

Annonce