Annonce
Lemvig

Verdensmusik spiller til dans

Danmark

Regeringen: En pakke cigaretter skal koste en 50'er

Leder For abonnenter

Kuk i den kommunale økonomi

I løbet af den kommende måneds tid vil byrådspolitikerne i alle de tre nordvestjyske kommuner træffe en lang række beslutninger, som vil få afgørende indflydelse på din hverdag, når der skal lægges budgetter for den kommunale husholdning i 2020 og frem til 2023. I Struer sker det, når byrådet i løbet af de kommende par dage er samlet til et budgetseminar, hvor de kommer til at bokse med regneark og budgetter for alt det, der har indflydelse på din hverdag. Det er alt fra hullerne i fortovet til plejen af dine børn eller dine forældre. Udgifter til skoler og driften af kulturinstitutioner, investeringer og anlægsudgifter, hvis der skulle være ønsker om for eksempel nye omklædningsrum i den lokale boldklub. Det kan derfor virke en smule paradoksalt, at den kollektive opmærksomhed i langt højere grad er rettet mod landsdækkende temaer som for eksempel formandsskiftet i Venstre. Det er byrådspolitikerne, du skal henvende dig til, hvis det er forhold i din hverdag, det gælder. Det helt store spørgsmål er så, om de har mulighed for at indfri dine ønsker. Nationalbankens direktør, Lars Rohde, udtalte i går, at den danske økonomi er både robust og inde i et historisk opsving. Samfundsøkonomien kører på skinner med lav rente, kun ganske få arbejdsløse og lav inflation, så du får mere og mere for pengene. I den kommunale økonomi ser det bare anderledes dystert ud for byrådspolitikerne i både Struer og Holstebro. Dybøl Mølle maler ikke helt, som den skal, når det gælder fordelingen af de kollektive goder og bidragene til fællesskabet, og kommunerne kæmper for at få enderne til at nå sammen. I Holstebro har det medført, at der nu er fremsat konkrete forslag om en skattestigning på 0,3 procent. I Struer vil borgmester Niels Viggo Lynghøj (S) ikke afvise tanken om at bevæge sig i samme retning. Udgangspunkt må dog stadigvæk være, at politikerne sikrer sig, at borgerne kan føle sig trygge ved de kommunal velfærdsydelser uden at skulle dreje skatteskruen yderligere i bund.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Portræt

Formand med næsten hele vejen

112

Butiksindehaver løb butikstyv op

Kultur For abonnenter

Ny film om Jan Grarup: - Vi skal nok klare det

Film: I udkanten af flygtningelejren er en lille dreng klatret op i toppen af et nøgent træ. Det ser nærmest brændt ud. Fra træets top spejder han over landskabet. Måske langt ud over lejrens grænser. Sorgen, isolationen og tragedien er håndgribelig. Men der er også noget andet. Et håb. En drøm. Hvad føler drengen? Hvad tænker han mon på? Fotografen bag billedet er fotojournalist og fotokunstner Jan Grarup, som dokumentaristen Boris Benjamin Bertram og hans filmhold følger gennem den svære tilværelse med hverdagen med familien og jobbet som krigsfotograf midt i verdens brændpunkter som yderzoner. Grarup er en mester til at fange tragedien, fortvivlelsen og grusomheden. Og samtidig emmer hans billeder af empati for de katastroferamte. - Vi er utrolig gode til at ødelægge og påføre hinanden smerte. Men noget jeg ofte ser, er vores utrolige evne til at passe på hinanden i en verden, der styrter sammen, fortæller Grarup om et fotografi af et kærestepar, der vader gennem en bys krigshærgede ruiner. Pigen iført hvide, højhælede sko og kjole. Dokumentationen af katastrofer og begivenheder fra verdens konflikter er i sig selv vigtig, men under den grusomme, hårdtslående overflade kommer fotografierne på en medfølende facon til at handle om menneskets evne til at finde en vej gennem svære tider. Om lyset på den anden side af mørket. Bertrams nærgående, kontrastfyldte og fine dokumentarværk ”Krigsfotografen” synes at afspejle den samme dobbelthed. Det er ikke kun en film om en af vores dygtigste fotokunstnere og hans betagende og rystende billeder fra fotojournalistikkens frontlinje. Det er en film om mennesker og svære tider. Både foran kameraet. Og bagved.