Der har tidligere kørt en lang proces med omfattende borgerinvolvering. Resultatet af denne proces var, at der ønskes opførsel af boliger og også plads til et grønt område med borde/bænke og et byrum til forskellige events. Vi bør have respekt for det store arbejde de mange borgere har leveret i processen. Dertil kommer at Aabenraa mangler attraktive boliger. Derfor skal der naturligvis opføres boliger ligesom, at der skal et godt byrum med grønt og plads til events a la Street Food. Dette kommer også til at påvirke H.P. Hanssensgade som derved vil blive mindre befærdet - ikke mindst af tung trafik, hvilket kun kan være en fordel.

Aabenraa Kommune skal over de kommende år implementere ældrereformen. Denne reform vil medvirke til at borgeren og de pårørende oftere vil blive hørt og involveret i de ting, der sker omkring den ældre borger. Ligeledes kan der med reformen etableres lokalplejehjem, der vil have øget selvstændighed i driften og blive ledet af en lokal bestyrelse. Igen noget, der kan føre til øget inddragelse af de pårørende og de ældre. Men der skal også være et stærkt fokus på plejepersonalet og deres arbejdsvilkår. Forudsætningen for at de kan tilbyde værdig og god pleje er jo også at de oplever det samme i deres arbejdsdag. Og det gør de ikke i dag. F.eks. tager 7 ud af 10 smertetillende piller for at tage på arbejde - det er ikke værdigt og en medvirkende årsag til at vi har vanskeligt ved at fastholde personalet. Vi skal derfor også have stort fokus på at skabe et godt og sikkert arbejdsmiljø for personalet, hvilket automatisk vil føre til bedre og mere værdig pleje i ældresektoren.

Et godt og varieret Kultur- og fritidsliv er en særdeles vigtig faktor for en bys/kommunes tiltrækningskraft. Derfor skal Aabenraa Kommune fortsætte med at støtte diverse frivillige initiativer. Derfor handler det ikke om, at de mindre aktiviteter og events ikke skal have støtte - men der skal gives mere og/eller bedre støtte til de ting der allerede virker godt. For med lidt støtte og support, kan de vokse sig endnu stærkere og skabe endnu bedre aktiviteter. Det indebærer f.eks. at en aktivitet som Ringridning skal støttes mere aktivt. Ikke nødvendigvis økonomisk, det kunne også dreje sig om hjælp med diverse administrative opgaver som myndighedsbehandling og lignende. Med den rette hjælp og støtte kan Ringridningsfesten udvikle sig endnu mere og brande kommunen meget mere klart. Ringridning kan udvikles til at være vores "smukfest" eller Tønderfestival - Lad os tænke stort og lave VM i ringridning i Aabenraa.

Vi skal helt sikkert sørge for, at vi får et godt Fransisca Clausen museum! Men om det skal ligge nede ved havnen er ikke så vigtigt. Museet bør have en bynær og central beliggenhed således, at besøgende let kommer ind på gågaden ti gavn og glæde for butikker, cafeer og restauranter. Det vil også være relevant at kigge efter en eksisterende bygning, der evt. kunne tilpasses behovet.

Aabenraa Kommune er allerede en af landets førende kommuner på dette område og den kommune der producerer flest KwH fra solceller og landvindmøller. Denne position er kommet som følge af en klar prioritering og indsats. Indsatsen virker allerede og der er ikke grund til at tilføre yderligere midler.

Aabenraa kommune skal sørge for, at gågaden fremstår velholdt og indbydende. Men det er butikkernes ansvar at have spændende og inspirerende butikker ligesom det er ShopiCity og Business Aabenraas ansvar at sørge for gode arrangementer og aktiviteter i gågaden. Endelig er det alle borgeres ansvar at benytte sig af butikkerne. Der kommer nu en gang kun liv i gågaden, hvis vi selv anvender den og handler i butikkerne samt besøger cafeerne/restauranterne.

Som studerende har man allerede boliggaranti. Boligforeningerne fortæller derudover, at det er vanskeligt at udleje deres ungdomsboliger, så det tyder ikke på, at der her og nu er mangel på dem. Vi skal have et godt og varieret kulturtilbud - derfor selvfølgelig også noget, der taler til de unge. Aabenraa Live tilbyder allerede i dag et varieret musikprogram - vi skal blive meget bedre til at markedsføre dette også blandt de unge. Endelig skal vi altid være åbne for at tiltrække uddannelser til Aabenraa. Det trækker flere unge til byen og kan medvirke til at skabe liv og aktivitet i foreninger og by.

Det er fint, at der nu udarbejdes en arkitekturpolitik, men det vil ligeledes være rigtig godt med en helhedsplan/masterplan for Aabenraas udvikling. Her i skal også indgå planer for, hvor der kan bygges højt, og hvor højt der kan bygges.

Aabenraa By har ind til flere samlingspunkter f.eks. Folkehjem, Genforeningsparken, Dyrskue-/Ringridderpladsen samt Arena Aabenraa. Det forekommer derfor lidt underligt, at der skulle være behov for yderligere pladser. Til gengæld mener jeg, at Aabenraa Kommune i dialog/samarbejde med Dyrskuet og Ringridder komiteen skal forbedre Dyrskue-/Ringridderpladsen således, den er bedre forberedt til diverse events. Det kunne også inkludere en mere eller mindre permanent sceneopbygning på pladsen til store udendørs events.

Vi skal have flere familier og mennesker til at slå sig ned hos os i vores dejlige kommune. På kommuneskatten er vi konkurrencedygtige i forhold til de 3 andre Sønderjyske kommuner. På tilsvarende vis skal vi også være konkurrencedygtige på priserne for vores daginstitutikoner. Det må dog ikke gå ud over kvaliteten.

Aabenraa Kommune har en sund økonomi med nuværende skattesats. Der er derfor ikke behov for at hæve den.

Kommuneskatten i Aabenraa er i dag i 25,6% - hvis man er medlem af folkekirken tillægges der 0,95%. Dermed har vi den laveste kommuneskat blandt de sønderjyske kommuner og er således konkurrencedygtige. Vi står i en tid, hvor Aabenraa Kommune efter min mening skal investere i vores fremtid og tiltrække flere familier og unge. Det kræver udvikling og investeringer - derfor mener jeg ikke, at en sænkelse af kommuneskatten er specielt relevant. Skulle det fremadrettet vise sig muligt, skal vi naturligvis ikke betale mere i skat end nødvendigt.

Det skal ikke være økonomien i sig selv, der gør, at man ønsker at stille op til kommunalvalget. Men der skal selvfølgelig være en rimelig balance mellem tidsforbrug og honorering. Da jeg i dag ikke sidder i byrådet, kan jeg ikke udtale mig om, hvorvidt balancen er ok.

Særligt udfordrede børn skal naturligvis have hjælp. Men det skal ikke være på bekostning af de andre børn.

Det nuværende niveau er passende. Uro i klassen er ikke kun et spørgsmål om antal elever i klassen. Det er også et spørgsmål om lærens/skolens evne til at skabe velfungerende klasser og et spørgsmål om et velfungerende skolehjem samarbejde, hvor forældrene inddrages ved konkrete problemstillinger.

Faktum er, at der er mangel på SOSU-hjælpere og -assistenter. Og det bliver kun være med årerne der kommer. Anvendelse af velfærdsteknologi er derfor en forudsætning for at tiltrække og fastholde vores plejepersonale. Desuden er implementeringen af velfærdsteknologi ikke en spareøvelse, men en helt essentiel proces for at kunne fastholde en rimelig kvalitet og værdighed i ældreplejen. Velfærdsteknologi skal selvfølgelig ikke være i stedet for den daglige kontakt med plejepersonale. Teknologien skal være en hjælp til personalet og/eller en støtte til borgeren. Personalets fysiske arbejdsmiljø er hårdt - en national undersøgelse viser at 7 ud af 10 tager smertestillende piller for at tage på arbejde. Det er ikke værdigt og acceptabelt. Anvendelse af velfærdsteknologi vil ofte medvirke til at forbedre arbejdsmiljøet og dermed kunne medvirke til at fastholde vores dygtige personale. Hvis vi ikke byder vores personale værdige forhold, hvordan skal de så tilbyde det til borgeren?

Der er allerede i dag mulighed for at vælge private leverandører til ved hjemmeplejen. Den nye ældrelov indeholde også en ny form for plejehjem - lokalplejehjem. Det er plejehjem, der på mange måder virker som et friplejehjem, men det skal have en lokalbestyrelse, der er ansvarlig for ansættelse af daglig ledelse og plejehjemmet aktivitet i øvrigt. Kommunen vil være medejer, en det giver en stærkere lokal forankring og en form for privat alternativ uden at der er tale om almindelig virksomheds drift.

Det handler meget om personalets fysiske arbejdsmiljø - og det handler om et mere rent hjem hos den ældre. Med en robotstøvsuger vil der løbende blive støvsuget, hvilket vil medføre langt mindre støv i hjemmet og dermed et generelt renere hjem. Samtidig fjerne vi en fysisk belastende opgave fra personalet, der i forvejen har et fysisk belastende arbejde. Endelig vil det give mulighed for at der er mere tid til den personlige og menneskelige relation mellem plejepersonalet og borgeren. Robotstøvsugeren handler ikke om besparelser, men om at skabe mere tid til relationer og bedre rengøring. Når alt det er sagt, skal hjemmet selvfølgelig være egnet til at have en robotstøvsuger. Tilsvarende er der andre områder, hvor vi med fordel kan implementer langt mere velfærdsteknologi til gavn og glæde for borger og ikke mindst personalet. Det handler om at sætte personalet foran teknologien, som skal medvirke til et forbedret arbejdsmiljø og skabe tid til relationen mellem borger og personale.

Mennesker der har været udsat for uheld eller sygdom og derefter har brug for genoptræning, skal naturligvis have genoptræning - det tjener ikke kun den enkelte borger men også samfundsøkonomien, da personen hurtigere kommer retur til arbejdet. Men det skal ikke være på bekostning af forebyggelsesarbejdet. Det vil altid være billigere at forebygge f.eks. livsstilssygdomme end at behandle dem. Det samme gælder forskellige programmer for at fastholde ældre borgeres funktionsniveau. Det er livskvalitet at kunne bevæge sig selvstændigt rundt inde som ude, men det er også god samfundsøkonomi, at man kan gøre det så længe som muligt.

Det er vigtigt, at vi kan komme kørende ind til bymidten. Derfor skal denne mulighed ikke begrænses. Men det kan være en fordel, at mindske den tunge trafik og lave foranstaltninger, der sænker hastigheden generelt inde i bymidten.

I Aabenraa by er der et stort behov for opførsel af mange flere attraktive boliger - ikke mindst lejligheder og rækkehuse. Samtidigt er der begrænsede arealer, der kan bebygges med boliger. Løsningen er derfor en øget fortætning - f.eks. kommer vi ikke udenom at der kommer bygninger, der er højere end vi er vant til. Men det er samtidigt vigtigt, at vi finder nye områder, der er egnede til byudvidelser og boligområder, for at vi fortsat kan tilbyde attraktive boliger og grunde for tilflyttere.

Der er allerede udlagt meget store arealer til solceller - vi skal ikke have yderlige lagt til disse. Derimod er det langt om længe blevet lovligt at opsætte solceller på taget af kommunale bygninger - en oplagt mulighed at forfølge. Fremfor at opsætte flere vindmøller, bør vi i første omgang fokusere på repowering af de eksisterende ældre vindmøller. Nye mere moderne vindmøller vil ofte have langt højere effekt, hvorfor vi kan opnå langt mere grøn energi uden at udlægge flere arealer til vindmøller.

Nye kommunale byggerier skal leve op til gældende love og regler. Disse regler stiller allerede skarpe krav til isolering og energiforbrug. Hvad angår byggematerialer vil det altid være godt at tænke i genbrug i det omfang, det er praktisk og muligt. Derfor vil det også være godt i videst mulige omfang at genanvende tomme eksisterende bygninger fremfor opførsel af nye. Det er virkeligt CO2 besparende.

Det handler især om at få flere til at slå sig ned hos os. 10.605 personer pendler dagligt på arbejde i kommunen for efter fyraften atter at køre ud af kommunen til deres hjem. Det er en kæmpe mulighed for os øge befolkningen i Aabenraa Kommune. En stigning i befolkningen giver også et øget skattegrundlag, hvilket igen giver et bedre finansieringsgrundlag til at tilpasse servicetilbuddet til den øgede befolkning. Alternativet til vækst er, at befolkningen med tiden falder med flere ældre udenfor arbejdsmarkedet og en faldende andel, der er på arbejdsmarkedet. Dermed bliver vi alle fattigere og serviceniveauet kan ikke fastholdes. Et scenarie ingen af os ønsker.

Aabenraa Kommune har alle dage været meget erhvervsvenlig og der er udpeget mange gode arealer til erhvervsbyggeri. Derfor ser jeg ikke nogen problemer her. Tilsvarende har vi ikke så mange velegnede arealer til boligbyggeri. Kommuneplanen viser alle de forskellige arealer, der kan bebygges. Derudover reguleres arealanvendelse ikke mindst af planloven og naturbeskyttelsesloven. Det er nationalt definerede regler som Aabenraa Kommune også skal leve op til. Men hvis vi f.eks. ikke bygger på Nørreport til fordel for et grønt område, mener jeg, at vi prioriterer det grønne for højt i forhold til, det store behov vi har for opførsel af flere attraktive boliger.

Der afholdes jævnligt borgermøder i forbindelse med lokalplaner og politiske indsatser. Dette er jo for en stor del lovreguleret i planloven. Et godt eksempel har været arbejdet med at revidere kommuneplanen, hvor der har være afholdt mange

Udenrigspolitik er et anliggende for staten og regeringen.

Et levende og varieret kunst og kulturliv har stor betydning for kommunens tiltrækningsevne. Aabenraa Kommune skal ikke kun være en by, hvor vi arbejder - det skal være en by, hvor vi lever. Og her er kunst og kultur af stor betydning. Kulturelt samråd uddeler som paraplyorganisation midler for kommunen - denne model er stærk og god. Det er muligt, at vi skal kigge på om deres pulje skal øges - det er ikke de store udgifter for kommunen, men noget der betyder meget for de lokale aktiviteter.

Den danske befolkning bliver ældre og ældre og vi får flere og flere mennesker der er 70 år og ældre. Samtidig har vi i mange år født for få børn, hvilket betyder at antallet af mennesker i alderen 25 - 70 år falder og dermed falder vores arbejdsstyrke også. Den danske økonomi er allerede i dag meget afhængig af udenlandsk arbejdskraft - uden den ville vi slet ikke have det overskud, vi har på statsfinanserne. Så ja de udgør en helt afgørende ressource. Men de skal naturligvis tilpasse sig og integrere sig i vores samfund og hvor det er relevant lære dansk. Udlændinge der lever op til disse krav er altid velkomne og en styrke for Danmark.