Et fælles trafikselskab for Fyn og Sydjylland giver mening: mindre dobbeltadministration, stærkere indkøbskraft og ét billetsystem/takststruktur med bedre korrespondancer på tværs af regionen. Gevinsterne skal gå til flere afgange og bedre frekvens – ikke blot til bundlinjen. Samtidig skal vi sikre lokal forankring: kommunale bestillere/brugerråd bevares, flextur/telebus fastholdes i yderområder, og handicapkørsel må ikke forringes. Medarbejdernes vilkår skal respekteres. Gennemfør samlingen gradvist, når IT-systemer og kontrakter alligevel skal fornyes, så vi undgår dyrt spild. Målet er, at borgerne oplever enkelt, sammenhængende og hyppigere kollektiv trafik – fra dag ét.

Mindre listestørrelse, bolig/klinikhjælp og stærke faglige fællesskaber gør en reel forskel. Kombiner med regionsklinikker, rotationsordninger og lokal forankring – så får vi læger tættere på borgerne.

Nærhed i akutte situationer skaber tryghed. I stedet for lukninger vil jeg have bedre bemanding, faste samarbejdsaftaler med kommunale sundhedshuse og videokonsultation, når det giver mening – men altid med mulighed for fysisk fremmøde.

Regionsklinikker er den robuste løsning, når vi ikke kan få læger til de klassiske PLO-klinikker. De sikrer lige adgang, uddannelsesmiljøer og ordnede vilkår. Sammen med teampraksis, rotationsordninger og bedre introduktion kan vi få lægedækning i hele regionen.

På kort sigt kan udenlandsk arbejdskraft lukke huller – på ordentlige vilkår, med danskundervisning, supervision og samme løn som andre. På langt sigt skal vi uddanne og fastholde flere herhjemme, forbedre arbejdsmiljøet og gøre det attraktivt at arbejde uden for de største byer. Det er både kvalitet og driftssikkerhed.

Centralisering alene løser hverken ventetider eller rekruttering. Psykiatrien fungerer bedst med mere kapacitet og bedre arbejdsmiljø – og med tilbud tæt på borgerens familie og netværk. Jeg er for at samle det højt specialiserede (fx særlige retspsykiatriske/landsdelsfunktioner) dér hvor fagligheden er stærkest, men akutte senge og åbne/skærmede afsnit bør fortsat være flere steder i regionen. Samtidig skal vi styrke ambulante akutteams, døgndækning, trygge udskrivelser og uddannelsesforløb/mentorer, så personale bliver. Kort sagt: kvalitet kræver både stærke specialenheder og nærhed – centralisering kan være et værktøj, men er ikke løsningen i sig selv.

Jeg går efter bolden ikke manden. Der er ting, der fungerer, men vi mangler et klarere løft af psykiatrien, bedre lægedækning i yderområderne og mere nærhed i overgange mellem hospital, kommune og egen læge. Jeg går efter løsninger: stærk specialisering dér hvor det øger kvaliteten – og samtidig trygge lokale tilbud, hvor borgerne faktisk bruger sundhedsvæsenet til hverdag.

Lige adgang til akut hjælp er grundlæggende. Brug paramedicinske enheder, akuthjælpere og bedre placering af beredskab, så vi når hurtigt frem – også i yderområder.

Brugerbetaling skaber ulighed og får folk til at vente for længe. Vi forebygger bedst med let adgang, tidlig kontakt og faste læger.

Godt til svar og opfølgning – og for borgere langt fra klinikken. Men det skal være et tilbud, ikke et krav; første vurdering og komplekse forløb bør kunne ske fysisk. Vi skal hjælpe borgere, der ikke er digitale.

Specialiserede behandlinger skal ligge, hvor kvaliteten er højest. Men sundhedshuse, ambulatorier og nærklinikker skal fastholdes tæt på borgerne til kontroller, prøver og mindre indgreb – så afstanden ikke bliver en barriere.

Akut tryghed vejer tungt. Vi kan omlægge klogt: flere paramedicinerbiler, bedre dækning af førstehjælp/AED og smartere disponering – uden at udhule kernebehandling andre steder.

Ja – hvis der samtidig tilbydes fleksible alternativer i tyndt befolkede områder (flextur, telebus, samkørsel). Nej, hvis det betyder dårligere dækning i tyndt befolkede områder. Vi skal både have effektive hovedlinjer og reelle muligheder for dem, der bor langt fra stationerne.

Psykiatrien har været underfinansieret i årevis. Et løft er nødvendigt. Midlerne er heldigvis allerede på vej nationalt fra i den 10-årige psykiatriplan. Vi skal derfor have fokus på rekruttering, sammenhæng og forebyggelse for at løfte området.

Specialiseret sygehusdrift, psykiatri og ambulance kræver regionalt ansvar. Regionerne sikrer sammenhæng, faglige miljøer og demokratisk kontrol tættere på borgerne end staten – og større end den enkelte kommune.

Køb privat kun som midlertidig buffer. Bedre er at udnytte egne operationsstuer, aftaler om ekstra vagter/udvidet åbning og fælles kapacitet på tværs af regioner. Det giver bedre kvalitet og økonomi.

Vi skal både kunne behandle mange og de få med sjældne diagnoser. Prioriter efter dokumenteret effekt og fælles nationale retningslinjer – ikke efter, hvem der råber højest. Ingen patienter må opgives, fordi deres sygdom er sjælden.

Tidlig indsats giver størst effekt for liv og samfund. Vi skal udvide kapacitet, styrke tværfaglige tilbud og sikre forældre-involvering. Midler bør i videst muligt omfang findes gennem de nationale midler der er på vej ud ifm. den 10-årige psykiatriplan.

Målrettede rekrutterings- og fastholdelsestillæg kan være nødvendige, hvis de er transparente, tidsbegrænsede og koblet til uddannelse/arbejdsmiljø. Vi skal undgå en lønspiral, der dræner andre afdelinger.

Mere tid til patienter, mindre dobbeltregistrering. Brug én fælles journal-løsning, skær overflødige indikatorer og giv kliniknære sekretærer/koordination, der frigør faglig tid hos læger og sygeplejersker.

Offentlige klinikker må bruges aktivt, når borgerne ellers står uden læge. Kvalitet, uddannelse og stabilitet går forud for konkurrencelogik. Private kan supplere i særlige situationer – rygraden skal være offentlig.

Kræftforløb kræver høj prioritet og har reddet mange liv. Men vi skal samtidig løfte kroniske sygdomme, psykiatri og rehabilitering. Det er ikke et enten/eller – vi skal styre efter effekt og handle, hvor gevinsten for patienten er størst.

Lægedækning er afgørende for lighed i sundhed. Vi skal investere i regionsklinikker, rekruttering og bedre arbejdsvilkår – men stadig styre efter kvalitet og totaløkonomi, så løsningerne holder.

Grøn drift er sund fornuft: solceller på tage og parkeringspladser, energieffektivisering, mindre spild, grøn indkøbspolitik og mere natur omkring hospitalerne. Det reducerer CO₂ og driftsudgifter over tid.

Gebyr rammer ofte de mest sårbare. Vi kan nedbringe udeblivelser med sms-påmindelser, let ombooking og online-afbud helt tæt på aftaletid.