Grønne områder er afgørende for både klima, biodiversitet og vores trivsel som københavnere. Træer og parker giver skygge under hedebølger, optager regnvand ved skybrud og skaber sunde, levende byrum. Når vi omdanner parkeringspladser til grønne oaser, får vi en by, der er bedre at bo i. Samtidig skal vi sikre gode forhold for dem, der har brug for bil, fx personer med handicap. Men generelt skal byens plads bruges til mennesker, natur og fællesskab.

Jeg er ikke sikker på at forbud er vejen frem. Jeg tror mere på at vi skal gøre det nemmer og bulligere at træffe et valg der ikke indeholder biler

Metro er en vigtig del af den kollektive trafik, men det er en meget dyr løsning, og der er steder i byen, hvor andre transportformer giver mere værdi for pengene. Kommunen bør i stedet investere i bedre busdrift og cykelinfrastruktur, som kan udvides hurtigere, dække flere københavnere og samtidig reducere udledningen fra biltrafikken. Hvis staten ønsker mere metro, må den også tage ansvar for finansieringen. Kommunens midler skal først og fremmest bruges på grøn og social velfærd – ikke på milliardprojekter, der risikerer at tage penge fra skoler, ældrepleje og billige boliger.

København drukner i biler, og vi bliver nødt til at gøre noget andet end den politik der er blevet ført de sidst mange år i København. En betalingsring kan være et effektivt redskab til at reducere biltrafik, luftforurening og støj i byen, samtidig med at det skaber mere plads til cyklister, fodgængere og kollektiv transport. Det skal dog gøres på en måde, hvor det ikke rammer skævt – fx skal der tages hensyn til personer med handicap, erhvervskørsel og Københavnere, der bor i områder med få transportalternativer. Indtægterne fra betalingsringen bør øremærkes til grøn og billig offentlig transport samt til at gøre det lettere at vælge cyklen eller bussen frem for bilen. På den måde bliver det både mere retfærdigt og mere effektivt klima- og trafikpolitik.

København skal være en by for mennesker – ikke for biler. Flere parkeringspladser vil gå ud over de cykelstier og byrum, der gør byen tryg, grøn og levende. Vi skal tværtimod investere i bedre og billigere kollektiv transport og sikre trygge cykelveje, så det bliver nemt og attraktivt at lade bilen stå. Når vi mindsker biltrafikken, frigiver vi plads til træer, legepladser og mødesteder, der skaber liv mellem husene. Samtidig skal vi sikre, at dem der har brug for bil, fx personer med handicap, fortsat kan komme nemt rundt i byen.

Kollektiv trafik er en del af vores fælles infrastruktur – og bør være gratis at benytte. Gratis offentlig transport vil gøre det nemmere og billigere for københavnere at vælge toget, bussen eller metroen frem for bilen, og dermed mindske både trængsel, støj og CO₂-udledning. Det vil også gøre byen mere socialt retfærdig: Alle skal kunne bevæge sig frit rundt i København, uanset indkomst. Erfaringer fra andre byer viser, at gratis kollektiv trafik får flere til at lade bilen stå og styrker mobiliteten for unge, ældre og lavtlønnede. Enhedslisten arbejder for, at kollektiv trafik skal være et grønt, billigt – og på sigt helt gratis – alternativ for alle.

Daginstitutioner er en del af vores kernevelfærd og bør være gratis – uanset hvor i landet man bor. Alle børn skal have lige adgang til pasning af høj kvalitet, uanset forældrenes indkomst. I dag betaler mange familier en urimelig stor del af deres budget for at få børn passet, og det skaber ulighed. Finansieringen skal dog være holdbar og retfærdig – ikke ske ved at skære i andre velfærdsområder. Enhedslisten arbejder for, at daginstitutioner på landsplan skal være en del af kernevelfærden, uden brugerbetaling – ligesom skolegangen. Det ansvar skal løftes nationalt, ikke overlades til den enkelte kommune.

Der bliver bygget alt for få almene boliger i København. Hvis byen skal være for alle, skal der være råd til at bo her – også for pædagoger, sosu’er og unge studerende. Vi arbejder for 50% almene boliger i nybyggeri, 25% andelsboliger og 25% ejerboliger.

Lynetteholmen er et dyrt og klimabelastende prestigeprojekt, der truer både miljøet i Øresund og Københavns økonomi. Det vil øge CO₂-udledningen, skabe mere tung trafik gennem byen og forringe havmiljøet markant.

Det er ikke kommunens opgave at opdrage voksne københavnere. I forvejen er der røgfri zoner de steder, hvor børn opholder sig — som på legepladser, i daginstitutioner og omkring skoler. Jeg synes, vi skal bevare en balance, hvor vi beskytter børn og unge, men stadig har respekt for den enkeltes frihed som voksen. København tilbyder allerede gratis rygestopkurser og hjælp til nikotinafvænning, så dem der ønsker at stoppe med at ryge, får støtte på en konstruktiv måde – uden at vi behøver gøre hele byen til et forbudsrum.

Kommunens serviceniveau skal prioriteres, især på kernevelfærdsområder som skoler, daginstitutioner, ældrepleje og offentlig transport. I dag er det Budgetloven der dikterer hvor mange penge vi må bruge på at hæve serviceniveauet i København. Hvilket er helt skørt, i stedet for at lade Københavnerne træffe beslutningerne selv. Hvis Christiansborg lemper budgetloven, kan kommunen bruge pengene, hvor der er mest brug for det, uden at skulle sætte skatten op unødigt. Budgetloven begrænser i dag Københavns handlefrihed, og derfor er det vigtigt, at vi får mulighed for at investere i velfærd fremfor at lade loftet over udgifter styre, hvordan københavnerne får den service, de har krav på.

Københavns kommune har allerede landets laveste kommuneskat, og nedskæringer på kernevelfærdsområder som skoler, daginstitutioner, ældrepleje og offentlig transport vil gå ud over københavnernes trivsel. Budgetloven begrænser kommunens handlefrihed, og det er vigtigt, at vi kan prioritere velfærd, hvor behovet er størst, i stedet for at spare på områder, der er afgørende for københavnerne. Vi kæmper fortsat på at fjerne Budgetloven, men det er en Christiansborg-beslutning.

Kommunalpolitik bør varetages af personer der har værdier, drive, kæmper for en sag og ønsker det allerbedst efor byen. Det skal ikke være et arbejde man bare varetager for den økonomiske kompensation.

Alle børn har ret til støtte og trivsel i folkeskolen. Skolerne skal inkludere børn med særlige behov i fællesskabet, men det må ikke ske på bekostning af de øvrige elever. Med de rette ressourcer – fx kortere skoledage, 2-lærerordning i små klasser og målrettet støtte – kan skolen både hjælpe særligt udfordrede børn og samtidig sikre, at alle elever får en god undervisning og oplever trivsel.

Mange daginstitutioner i København har for få ansatte i forhold til antallet af børn. Det betyder, at personalet har svært ved at give hver enkelt barn den opmærksomhed og støtte, det har brug for, og det kan gå ud over trivsel, læring og pædagogisk kvalitet. For at sikre høj kvalitet og tryghed for børnene skal bemandingen styrkes, så personalet kan udføre deres arbejde ordentligt.

Mindre klasser giver bedre læring, tættere kontakt mellem elever og lærere og bedre trivsel for børnene. Investering i mindre klasser er investering i børns fremtid, og det bør prioriteres, selvom det koster ekstra ressourcer. Kortere skoledage og 2-lærerordninger i de små klasser kan samtidig sikre, at flere børn med særlige behov inkluderes i fællesskabet.

De to ting går i virkeligheden lidt hånd i hånd. Hvis vi investerer mere i velfærdsteknologi bliver der frigivet mere tid til at medarbejderne kan yde pleje om omsorg. Vi skal så vidt muligt tilbyde ældrepleje, som matcher de ældres ønsker og behov. Samtidig mangler vi kollegaer til de dygtige medarbejdere i plejen, så vi må tænke kreativt om ressourcerne, og overveje at bruge teknologi der hvor det er muligt alt foretage erstatninger, og så til gengæld frigive tid så medarbejderne kan yde omsorg og pleje. Eventuelle ændringer eller effektiviseringer skal altid ske i tæt dialog med både den ældre og de pårørende, så kvaliteten og trygheden i plejen bevares.

Ældrepleje er kernevelfærd, og private aktører har et økonomisk incitament til at maksimere profit fremfor kvalitet. Det kan føre til A- og B-hold blandt de ældre og presse personalet unødigt. Kommunen skal sikre et højt og ensartet serviceniveau på plejehjem og i hjemmeplejen, hvor alle ældre får ansvarlig, omsorgsfuld og tryg pleje – uden at det afhænger af, om man kan betale ekstra eller ej.

Vi skal så vidt muligt tilbyde ældrepleje, som matcher de ældres ønsker og behov. Samtidig mangler vi kollegaer til de dygtige medarbejdere, så vi må tænke kreativt om ressourcerne, og overveje at bruge teknologiske løsninger der hvor det er muligt alt foretage erstatninger, og så til gengæld frigive tid så medarbejderne kan yde omsorg og pleje. Eventuelle ændringer eller effektiviseringer bør altid ske i tæt dialog med både den ældre og de pårørende, så kvaliteten og trygheden i plejen bevares.

Enhedslisten arbejder for, at genoptræning prioriteres som en del af kommunens sundhedsindsats, fordi det giver københavnere mulighed for at genvinde funktioner og opretholde selvstændighed efter sygdom eller skader. Det er en investering i trivsel og livskvalitet, også selvom det kræver flere midler. Samtidig skal indsatsen være koordineret med forebyggelse og øvrige sundhedstilbud, så ressourcerne bruges bedst muligt til gavn for flest muligt.

Jeg tror det kommer lidt an på hvilke "bymidter" der er tale om her. Men ja, vi skal mindste biltrafikken, og generelt forsøge at stopper gennemkørende trafik

Der er fortsat muligheder for fortætning nogle steder i byen, uden af der skal bygges nyt. Derudover skal vi have et opgør med korttidsudlejningen for gør at boliger ikke bliver brugt som hjem, men hotellejligheder. Boliger skal bruges som hjem til københavnerne

Vi har i København kæmpet for at få lov til at sætte solceller på alle kommunens bygninger. Selvom København ikke har store arealer hvor vi ville kunne lave solcellemarker eller opstille vindmøller, så skal vi stadig tænke kreativt, og vi arbejder i øjeblikket med hvordan vi kan bruge tagene på de kommunale bygninger.

Vi har både Københavnertinget, 12 lokaludvalg, ungerådet, ældrerådet, børgersamlinger, høringsprocesser, medarbejderudvalg, fortræd på udvalgsmøder, københavnerforslag (der er en lokal udgave af borgerforslaget vi kender fra folketinget), samt officielle mailadresser på alle politikere på kommunens hjemmeside. Politikerne i København har alle muligheder for at få input fra Københavnerne. Det er jo så op til den enkelte politiker hvor meget de så egentlig går op i de henvendelser de får...

København bør ikke støtte Israel, mens landet bryder menneskerettighederne over for palæstinensere. Kommunen bør derfor undgå at købe varer eller investere i virksomheder fra Israel, som direkte eller indirekte understøtter denne undertrykkelse. På den måde kan vi tage et klart etisk standpunkt og vise solidaritet med dem, der lever under besættelse og diskrimination.

Kunst og kultur er en vigtig lokal opgave, fordi det skaber sammenhold, livskvalitet og tilhørsforhold blandt københavnere. Offentligt tilgængelige kunstværker, teaterforestillinger, musikarrangementer og andre kulturelle tilbud giver københavnere – både nytilkomne og socialt udsatte – mulighed for at deltage i fællesskaber, udvikle sig og føle sig inkluderet i byen. Investering i kunst og kultur styrker både det sociale liv og den kulturelle identitet i København.

Helt enig. København er en mangfoldig by, og vores forskelligheder er en af vores største styrker.